Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg er ikke bange for at give EU kompetencer på disse områder«

Danskerne skal stemme ja 3. december, ikke kun for politiets skyld, men også for fagbevægelsens – og kampen for ordentlige løn- og arbejdsvilkår, lyder det fra leder af hovedorganisationen FTF Bente Sorgenfrey.

Portræt af Bente Sorgenfrey, formand for FTF-A.
Portræt af Bente Sorgenfrey, formand for FTF-A.

Som så mange andre, der anbefaler et ja, når danskerne om små tre uger skal stemme om retsforbeholdet, er også Bente Sorgenfrey bekymret for, om Danmark ender på et B-hold i det europæiske politisamarbejde Europol. Eller om Danmark risikerer at halte efter i indsatsen mod eksempelvis børneporno, cybercrime og menneskehandel – områder, som hun ved, fylder i bevidstheden hos mange af de 450.000 offentlige og private ansatte, som hun som formand for hovedorganisationen FTF står i spidsen for.

Men der er andre emner, Bente Sorgenfrey hellere vil diskutere. For ja, det er nemt at forholde sig til politiets bekæmpelse af grove forbrydelser på tværs af grænser, men det er lige så vigtigt at tage fat på de retsakter ud af de 22, som ja-partierne ønsker at tilslutte sig, som i hendes øjne vil indebære klare fordele for lønmodtagerne og den danske fagbevægelse.

»Noget af det, der er helt væsentligt for os, er muligheden for at kunne forfølge virksomheder på tværs af landegrænserne, hvis de ikke betaler den løn, de skal, eller giver ringe vilkår for deres ansatte. Det kan have vidtrækkende betydning i forhold til social dumping,« siger hun og peger specifikt på den meget omtalte sag mod det irske lavprisselskab Ryanair.

»Her var der store diskussioner om, hvorvidt sagen skulle løses i Danmark efter dansk lovgivning, eller i Irland. Det har stor betydning for os, at det er de danske arbejdsmarkedsregler, der gælder, og den danske arbejdsret, der løser sagerne. Vi har også haft en del sager i forbindelse med metrobyggeriet. Og vi kan se, at nogle af de forordninger, der ligger i tilvalgsordningen, hvis vi får den, kan gavne os i denne kamp.«

Fuld tillid til flertallet

I øjeblikket bruger hun meget tid på dagligt at diskutere den kommende afstemning, ikke mindst på Facebook, og mange spørgsmål går på den kommende afgivelse af suverænitet, altså overdragelse af dansk selvbestemmelse. Men Bente Sorgenfrey ryster ikke på hånden.

»Retsforbeholdet blokerer for rigtig mange ting, som kunne komme danske lønmodtagere til gavn og glæde. Jeg er ikke bange for at give kompetencer til EU på disse områder.«

Nej-siden har blandt andet kritiseret, at det med tilvalgsordningen bliver op til et almindeligt flertal i Folketinget, og ikke 5/6-flertal, som det kræves i Grundloven, at afgive suverænitet?

»Jeg har fuld tillid til et almindeligt flertal, og jeg mener, at vi som borgere kan være trygge. Det er demokratiets spilleregler, at et almindeligt flertal afgør den førte politik på vegne af borgerne. Det kan så godt være, at jeg ikke kan lide det flertal, men vi har selv sammensat Folketinget gennem demokratiske afstemninger. Det er jo også et almindeligt flertal, der træffer rigtig mange vigtige beslutninger om eksempelvis budgetterne for kommunerne, eller om Danmark skal sende kampfly til udlandet for at bekæmpe IS.«

Nyttige faglige værktøjer

De retsakter, du fremhæver, eksempelvis konkurs og gældsinddrivelse, er Danmark jo ikke med i i dag. Så vil et nej ikke bare betyde status quo?

»Arbejdsmarkedet i dag er meget mere åbent og grænseoverskridende, end det har været tidligere, og så bliver vi nødt til at kunne samarbejde på tværs over landegrænserne. I Danmark har vi allerede, og vil også fremadrettet få store infrastrukturprojekter, som eksempelvis metrobyggeriet eller en kommende Femern-forbindelse, hvor virksomheder udefra byder ind på opgaver. Og de har så et antal underentreprenører, der kan være svære at komme efter. Så det her kan være hjælpsomme værktøjer i den faglige kamp for at sikre, at folk får det, der er blevet aftalt, og at reglerne overholdes.«

Men har man konkrete eksempeler på, at en dansk virksomhed ikke har kunnet inddrive gæld, eller en lønmodtager er kommet i klemme på grund af retsforbeholdet?

»Vi har ikke så mange af de her sager. Vi oplever det på luftfartsområdet, som er meget presset på social dumping, men eksempelvis 3F (fagforbundet, red.), der arbejder på metroen, har et hav af sager liggende. Nogle af dem er de kommet godt igennem med, mens andre er sværere.«

Skepsis før begejstring

Bliver det ikke lidt en skræmmekampagne, at I nu trækker kampen mod social dumping ind i denne her diskussion?

»Nej, det er, fordi det er fakta. Det er jo reelt, at vi har disse udfordringer. Vi kunne da godt læne os tilbage og sige: »Jamen, så må vi løse det på den måde, som vi løser det i dag«. Men det er for uambitiøst,« lyder det fra Bente Sorgenfrey, der også savner større ambtioner og armbevægelser fra de danske politikere.

»Det er som om, at skepsissen står før begejstringen, når det handler om EU. Jeg savner en mere klar EU-profil hos partierne på tværs af Folketinget. Hvad vil vi med det fællesskab? Det opstod blandt andet for at sikre fred og stabilitet efter Anden Verdenskrig, og med Ukraine lige ved siden af kan vi jo se, at den del af projektet ikke er færdig endnu. Jeg tror, at vi kunne få meget mere ud af EU, hvis vi forpligtede os mere, og hvis politikerne tegnede nogle tydelige visioner for Danmarks EU-samarbejde.«

Tror du, at politikernes ageren har indflydelse på befolkningens EU-skepsis?

»Det har det. Og jeg oplever, at rigtig mange politikere er enormt populistiske på det her felt. Hvis befolkningen ikke kan lide det, uha, så må vi hellere holde en lidt lavere profil. Jeg savner nogle politikere, der står mere op for EU-projektet og som formulerer, hvad de vil med EU, og hvordan vi i Danmark skal præge samarbejdet.«

I lønmodtagernes interesse

Hun kan godt forstå den voksende skepsis, der har bredt sig overalt i Europa. Forklaringen skal i hendes optik blandt andet findes i den økonomiske krise, hvor mange oplevede EU som de onde, der krævede nedskæringer alle vegne.

»Det kan skræmme folk væk, for så er det svært at se, hvad fællesskabet positivt kan bidrage til. Men jeg mener, at vores EU-skepsis står på et forkert grundlag. EU er ikke bare en kolos på lerfødder. EU er også en åben organisation, hvor man kan arbejde med forslag og få dem gennemført, hvis man gider bruge tid på det.«

Der er vel ingen tvivl om, at en vis portion af jeres medlemmer stemmer nej 3. december. Hvordan kan I så i FTF officielt anbefale et ja?

»Vi har haft diskussionen om, hvorvidt vi skulle mene noget om det eller ej. Men det her har så vidtrækkende betydning for lønmodtagerne og vores arbejdspladser i Danmark, og det vejer tungest, selv om vi ved, at en del af FTFs medlemmer har en anden politisk opfattelse. Det er som om, at de her EU-spørgsmål bliver meget partipolitiske ...«

Og du mener ikke, det her er partipolitisk?

»Nej, det går meget på tværs af Folketingets partier, om man anbefaler et ja eller et nej. Vi er partipolitisk uafhængige, så i stedet for at kigge på det partipolitiske, ser vi på, hvad der kan gavne lønmodtagerne, ligesom på alle andre områder vi arbejder med. Og i forhold til at anbefale et ja mener vi altså, at der er mere, der vejer op end trækker ned,« siger hun.

Frygter lav stemmeprocent

Er du nervøs for afstemningen?

»Ja, det er jeg da. Det står meget tæt, og jeg kan også være bange for, at mange ikke stemmer. Mange tvivler tænker måske, at de bare vil holde sig langt væk fra det her, men det er vigtigt, at folk stemmer. Ellers underminerer vi demokratiet. Og jeg håber selvfølgelig, at mange tvivlere godt kan se fornuften i, at et ja vil gavne Danmark og lønmodtagerne på en række områder.«

Hånden på hjertet. Hvis nu vi ser bort fra Europol, men fokuserer på det, du selv fremhæver, vilkårene for lønmodtagere og arbejdsgivere, vil vi så overhovedet mærke nogle konsekvenser ved et nej?

»Det er klart, at vi som faglige organisationer stadig vil forfølge de sager, der er, men vi kan jo også se, at det er blevet sværere at forfølge sager, fordi vi ikke er med i mange af de her direktiver i dag. Så et nej vil forringe vores muligheder som faglige organisationer i forhold til at sikre god løn og gode arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft i Danmark såvel som dansk arbejdskraft, der arbejder under et udenlandsk selskabs vinger.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.