Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hvornår rammer Thorning den perfekte bølge?

Når valget nærmer sig, tænker en statsminister som en professionel surfer. Målet er at ramme den helt rigtige bølge.

Som tidligere statsministre venter Helle Thorning-Schmidt på den helt rette bølger, der kan hjælpe hende helt i mål her i valgkampen.
Som tidligere statsministre venter Helle Thorning-Schmidt på den helt rette bølger, der kan hjælpe hende helt i mål her i valgkampen.

Helle Thorning-Schmidt surfer.

Vinden blæser den rette vej, bittesmå bølgeskvulp bliver til store, solide bølger. Det trækker op til valg, og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er i færd med at rejse sig fra det dødvande, som mangt en politisk analytiker har fisket al optimisme ud af.

Med bedre menings­målinger og økonomisk optimisme melder det altafgørende spørgsmål sig nu: Hvornår rammer den helt perfekte bølge statsministerens surfbræt, som vil gøre det muligt at ride en rød valgsejr hjem. Måske er bølgen størst om en uge, måske om fire måneder – måske vokser den sig ikke større end nu. Thorning risikerer at falde, hvis hun rejser sig for tidligt eller for sent på brættet.

Timingen for at udskrive valg er en politisk kunstart, der om nogen dyrkes af politikere, spindoktorer, journalister og forskere. Faktisk er der i den politiske videnskab sågar udviklet en »surferteori«, der netop handler om at ramme det helt rette tidspunkt at udskrive et valg på. Gode indikatorer er fremgang i meningsmålingerne, spirende økonomiske opsving, høj troværdighed eller splittelse i den modsatte blok. Krav, der så småt er ved at være opfyldt for Thorning, men alligevel lader valget vente på sig. Derfor har POLITIKO talt med flere af de politiske rådgivere, der har været helt tæt på tidligere danske statsministre lige op til valgudskrivelser: Hvad skal være i zenit, før statsministeren udskriver et valg?

Peter Mogensen om Nyrup-miraklet

Det stod soleklart forud for folketingsvalget i 1998. Regeringen havde længe været håbløst bagud i målingerne, og mens den daværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen (S), nærmest var dømt ude, stod hovedudfordreren fra Venstre, Uffe Ellemann-Jensen, til klar sejr. Venstre var dengang selv helt overbevist om, at man ville slå Nyrup.

»Ingen troede på et genvalg, og derfor ville Nyrup trække valget så længe som muligt. Meningsmålingerne var helt afgørende for, hvornår han ville trykke på knappen. Der var bare at håbe på, at målingerne vendte, så Nyrup kunne komme ind i zonen, hvor han havde mulighed for at blive en fighting champ,« siger Peter Mogensen, der fra 1997 til 2000 var sekretariatschef og politisk rådgiver for Poul Nyrup Rasmussen.

Rent økonomisk leverede regeringen rimeligt fornuftige resultater. Ifølge Peter Mogensen giver økonomiske opsving dog ikke »bemærkelsesværdige plusser«, men til gengæld »forfærdeligt mange minusser«, hvis et opsving ikke er til stede.

»Ledigheden faldt, og folk fik flere penge mellem hænderne. Man skal bare ikke regne med at vinde et valg på økonomi alene, fordi danske vælgere ikke takserer makro­økonomiske resultater. Omvendt kan det blive brugt virkelig hårdt mod én, hvis det halter med økonomien,« siger han.

Hovedårsagen til regeringens ringe meningsmålinger skulle i stedet findes i lange ventelister på sygehusene, mener Mogensen.

»Når jeg ser tilbage i aviserne, handlede al debat om, hvor håbløst regeringen gjorde det. Det var uden ende. Utilfredsheden gik især på, at den offentlige sektor ikke fungerede så godt, som man havde forventet,« siger Peter Mogensen.

Nyrup ventede forgæves på, at ventelisterne blev nedbragt. Men i takt med, at meningsmålingerne langsomt blev bedre, besluttede Poul Nyrup sig for at udskrive valg i februar 1998. Og her tog stemningen for alvor en afgørende drejning.

»Uffe Ellemann kom til at sige, at han ville have en huslejeregulering, så små lejligheder skulle koste mindre end de store. Det førte til en vild reklamekampagne, om at nu kom den onde mand, der drev børnefamilier ud af deres lejligheder. Ellemann tabte fuldstændig momentum i den debat. Samtidig fik han mange tæsk i valgduellerne. Der var virkelig nogle skarpe hjørner undervejs for Nyrup, men han fik hentet den hjem på, at Ellemann klarede sig skidt i valgkampen. Det var et stort mirakel, at vi genvandt magten. Valget i 1998 viste blot, at man aldrig endegyldigt skal lægge sig ned.«

Michael Ulveman om Fogh-control

Situationen var en helt anden for Anders Fogh Rasmussen efter valget i 2005. Modstanderen var for første gang en kvinde, som oven i købet var yngre end traditionelle socialdemokratiske partiledere som eksempelvis tæller Svend Auken, Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen.

»Helle Thorning-Schmidt var en ny type modstander, som vi ikke kunne gå lige så hårdt til, fordi det ville virke for voldsomt. Samtidig vidste vi, at alle folketingsvalg bliver afgjort af de kvindelige midtervælgere. Thorning var et potentielt farligt kort, for hvis hun kunne få fat i det kvindelige segment og tegne en mere moderne udgave af Socialdemokraterne, kunne hun blive giftig,« siger Michael Ulveman, der var særlig rådgiver for Anders Fogh Rasmussen i perioden­ 2005 til 2009.

I meningsmålingerne havde Anders Fogh Rasmussen været godt hjulpet på vej af den velstandsbølge, som havde ramt danskerne gennem 00erne.

»Arbejdsløsheden blev bragt ned til 45.000 personer, og der var fladskærme på alle børneværelser. Men i 2007 lagde vi kommunerne sammen, hvilket betød velfærdsforringelser for nogle borgere. Der kom historier om børn, der ikke kunne gå på toilettet i skolen, fordi de var for ulækre, og om at det haltede i sygehusvæsenet. Der begyndte at tegne sig et velfærdsoprør, hvor vi bare måtte vente på, at krisen gik over igen, hvilket den gjorde hen over sommeren,« fortæller­ Michael Ulveman.

På det tidspunkt havde Helle Thorning-Schmidt været partiformand i halvandet år, og i inderkredsen omkring Anders Fogh Rasmussen begyndte der efterhånden at opstå nye bekymringer om, at Thorning snart var på vej med et angreb.

»Vi frygtede, at hun kom med noget på velfærdsområdet, som kunne være problematisk for regeringen, fordi vi ikke kunne matche det. Det kom bare aldrig.«

Med en fortsat klar føring til regeringen trak det derfor op til valg. Allerede i foråret 2007 havde Anders Fogh igangsat arbejdet for at fjerne i alt syv problematiske sager, som blandt andet førte til en tilbagetrækning af de danske soldater i Irak i august. 2007-valget endte således med at blive udskrevet over et år før den hidtidige valgperiodes udløb.

»Det handlede om at få valget overstået på et tidspunkt, hvor vi havde fået problemerne ryddet af vejen, og Helle Thorning ikke nåede at få en chance. Under valgkampen var den største bekymring i virkeligheden, hvordan Ny Alliance ville spille deres kort. Vi anede ikke, om de ville kræve en dronningerunde, så regeringen måtte gå af. Heldigvis endte Naser Khader i en TV-debat med at pege på Fogh,« siger Michael Ulveman.

Mikael Børsting om Løkke-nederlag

I forrige uge har Lars Løkke Rasmussens tidligere spindoktor fra 2011 til 2014, Mikael Børsting, udtalt sig om samme emne til Ugebrevet Mandag Morgen. Her forklarede Mikael Børsting, at en håndfuld mennesker flere dage i forvejen var orienteret om, at Lars Løkke ville udskrive valg fredag den 26. august 2011. Det var dog første på selve dagen, at Venstres næstformand, Kristian Jensen, fortalte ministerholdet, at valget ville blive udskrevet klokken 11.00.

Stemningen var præget af optimisme. I månedsvis havde Venstre ellers sakket bagud i meningsmålingerne, men baglandet var – trods modstand – parat til at kæmpe for Løkke. Venstre valgte at gå til angreb på S-SF-planen »Fair Løsning«, der på ingen måde hang økonomisk sammen. Blå blok pegede især på, at S-SFs betalingsring omkring København ville komme til at koste en pendler op til 18.000 kroner om året i bompenge, hvis han tog bilen.

»Det bliver ufatteligt dyrt at være dansker, og vi synes, at Villy og Helle skylder nogle helt konkrete svar,« lød det eksempelvis fra Venstres daværende politiske ordfører, Ellen Trane Nørby.

Med Venstres aggressive kampagne blev Socialdemokraterne nødt til at forholde sig til planen og sætte tal på. Ifølge Mikael Børsting kom hjælpen fra Henrik Sass Larsen (S), der fortalte, at det kun ville koste 12.000 kroner, hvilket blev startskuddet til et valg.

»Helle Thorning og Villy Søvndal havde mistet pusten. De gik tilbage under valg­kampen, og vi gik frem. Venstre fik et mandat mere end ved seneste valg, men det var ikke nok. 8.000 stemmer endte med at koste os sejren. Hvis valget var blevet afholdt en uge senere, havde vi vundet. Det er et spørgsmål om marginaler,« siger Mikael Børsting til Mandag Morgen.

Skal Thorning så udskrive valg nu?

Så mens bølgen vokser under Thornings bræt, stiger spekulationerne tilsvarende om et snarligt folketingsvalg. Valget skal senest være afholdt 14. september, men spørger man Michael Ulveman, bør valget udskrives lige efter 1. maj.

»Arbejdernes internationale kampdag er en meget stor udfordring for Socialdemokraterne, hvor der er fokus på alle de rabiate, som skræmmer de moderate socialdemokrater andre steder hen. Jeg tror derfor, at vi skal forbi 1. maj, så selve valget kommer i juni. Sagen er, at de mister kontrollen med begivenhederne, hvis de kører hen over sommeren­,« siger han.

Dronning Margrethe IIs netop overståede 75 års fødselsdag har af flere politiske eksperter været nævnt som en barriere for at udskrive valg i første halvdel af april. Andre mener, at Thorning også skal vente til efter et besøg fra den tyske kansler, Angela Merkel, den 28. april. Statsbesøget kalder Michael Ulveman dog for »fuldstændig overvurderet­«.

»Begivenheden bibringer ikke Helle Thorning noget som helst. I forvejen har hun allerede de point, hun skal have på den internationale scene. Hvis hun får flere, kan det tværtimod virke som om, at hun er mere optaget af EU end af at løse de danske problemer­.«

Snakken og analysen er dog en helt anden hos Peter Mogensen, der er overbevist om, at valget kommer i september.

»Thorning taber, hvis hun udskriver valg nu. Forskellen er stadig for stor, og de fleste anden-vælgere peger på blå blok. Hvis jeg var rådgiver for Thorning, ville jeg anbefale et enormt aggressivt finanslovsforslag i august og udskrive valget i september. På den måde slipper man for Johanne Schmidt-Nielsen, Alternativet kan undgå at blive stemmespild, Lars Løkke kan nå at blive endnu mere upopulær, og de borgerlige partier vil være slidt ned til spidsen af nervecellerne i frustration over at skulle vente så længe,« siger han.

Peter Mogensen påpeger dog, at en såkaldt politisk »hysteri-faktor« nær en valgkamp kan være årsag til et tidligere valg, selv om det ifølge ham ikke allerede bør komme.

»Selvfølgelig frygter Thorning for, at hun mister momentum, når Socialdemokraterne også har brugt så mange penge på kampagner, men der kan alligevel ske så mange uforudsigelige ting i den periode, så det vil jeg ikke være bange for. Vi har endnu det største drama til gode. Det slutter uden tvivl med en sindssyg spurt i de sidste tre uger, hvor det for alvor gælder.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.