Grønland og Færøerne kan give Thorning nøglerne til Statsministeriet

Ser man alene på de danske vælgere, mangler statsministeren stadig stemmer for at vinde valget ifølge Berlingske Barometer. Medregner man de nordatlantiske mandater, står hun til at generobre Statsministeriet. Politiko.dk ser nærmere på de grønlandske og færøske repræsentanter i Folketinget.

Helle Thorning-Schmidt (S) under aftenens duel mod Lars Løkke Rasmussen (V).
Helle Thorning-Schmidt (S) under aftenens duel mod Lars Løkke Rasmussen (V).

I meningsmålingerne tæller medierne ofte kun til 175 mandater, selvom der er 179 pladser i folketingssalen.

De fire ekstra siddepladser er reserveret til de nordatlantiske mandater. To grønlandske og to færøske.

De kan få afgørende betydning for, hvem der bliver Danmarks statsminister ved folketingsvalget 18. juni.

Hvordan er mandaterne faldet historisk?

Når statsministerkandidaterne skal tælle til 90 mandater på valgnatten, skal de nordatlantiske mandater også regnes med. Bliver kapløbet mellem Thorning og Løkke så tæt, som de aktuelle meningsmålinger vidner om, bliver det derfor afgørende, hvordan grønlænderne og færingerne sætter deres kryds.

Ved de seneste fire folketingsvalg - 2001, 2005, 2007 og 2011 - har tre ud af de fire nordatlantiske mandater støttet den socialdemokratiske statsministerkandidat.

Ved valget i 1998 faldt de nordatlantiske mandater ligeligt mellem rød og blå blok. Der var to til hver, men det var uhyre tæt. Kun 179 stemmer på Færøerne betød, at socialdemokraten Johannes Eidesgaard blev valgt frem for Edmund Joensen fra Sambandspartiet, der støttede den borgerlige lejr. Det blev dødsstødet for Uffe Ellemann-Jensens (V) drøm om at blive statsminister.

Bare 179 stemmer betød, at det andet mandat på Færøerne gik til Socialdemokratiet i stedet for det borgerlige Sambandspartiet. Kilde: Indenrigsministeriets rapport om folketingsvalget 1998
Bare 179 stemmer betød, at det andet mandat på Færøerne gik til Socialdemokratiet i stedet for det borgerlige Sambandspartiet. Kilde: Indenrigsministeriets rapport om folketingsvalget 1998

Hvilken vej peger pilene i år?

Dansk politik ligger ikke øverst på dagsordenen hos grønlændere og færinger. På Færøerne stemte kun 59,8 pct af befolkningen ved folketingsvalget i 2011, og på Grønland kom procenten blot op på 57,5 pct. Til sammenligning var valgdeltagelsen til det færøske lagtingsvalg og det grønlandske landstingsvalg hhv. 86,6 pct. og 72,9 pct.

Der er kun foretaget få meningsmålinger, der kan give en indikation på, hvad færinger og grønlændere har tænkt sig at stemme til folketingsvalget. Derfor er også svært på forhånd at vide sig sikker på fordelingen af de nordatlantiske mandater.

For Færøernes vedkommende kan det bedste bud findes i en meningsmåling foretaget af avisen Sosialurin i april. Den viser, at det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin har den største opbakning med 28,8 pct., og at det liberale Sambandspartiet står til 26,6 pct. Altså et mandat til hhv. blå og rød blok i Danmark.

Sådan ender det oftest på Færøerne, lyder det i Jyllands-Posten fra Sveinur Tróndarson, chefredaktør på Færøernes største avis, Dimmalætting:

»Der har ikke været nogen opinionsmålinger om folketingsvalget her på det sidste. Lige nu sidder Edmund Joensen og Sjurdur Skaale på mandaterne, og hvis jeg skal komme med et bud, så fortsætter de også efter valget,« siger han.

Ved det grønlandske valg i november 2014 stemte over 60 pct. på Siumut og IA, der svarer til Socialdemokraterne og SF i Danmark. Slår den tendens også igennem ved folketingsvalget, vil begge grønlandske mandater stille sig bag Helle Thorning-Schmidt (S).

Hvad betyder det så?

Når du læser mediernes mange meningsmålinger, skal du med dette in mente huske at sige »tre plus en«:

Tre ekstra mandater til Thorning. Et ekstra mandat til Løkke.

Eksempelvis står rød blok aktuelt til 87 mandater ifølge Berlingske Barometer, mens blå blok står til 88 mandater.

Medregnes de nordatlantiske mandater, betyder det med andre ord, at Thorning lige nu står til at fortsætte som statsminister. Ikke på grund af de danske vælgere, men på grund af de grønlandske og færøske stemmer, der giver hende ét mandat i overtal.

Hvem er de?

I dag er Grønland repræsenteret i det danske folketing med to venstreorienterede partier: Inuit Ataqatigiit (IA) og Siumut.

Sara Olsvig blev valgt for IA med 35 pct. af de grønlandske stemmer i 2011. Hun er i dag afløst af partifællen Johan Lund Olsen, fordi hun i september blev valgt som ny formand for IA. Som konsekvens af det gav hun sin plads i det danske folketing videre. Ideologisk lægger Inuit Ataqatigiit sig tættest op ad venstrefløjspartierne SF og Enhedslisten. Partiet fik i alt 41,6 pct. af stemmerne i Grønland ved folketingsvalget i 2011.

For Siumut - en grønlandsk pendant til Socialdemokraterne - sidder Doris Jakobsen. Hun blev valgt ind første gang i 2011, hvor Siumut fik 36,2 pct af de grønlandske stemmer.

Færøerne er repræsenteret af to forskellige partier.

Det ene er Sambandsflokkurin - eller Sambandspartiet som det hedder på dansk. Deres mand i Folketinget hedder Edmund Joensen, og han har været medlem af Folketinget siden 2007. Han er pt. det eneste nordatlantiske mandat på Christiansborg, der støtter blå blok. Ved sidste folketingsvalg blev Sambandspartiet Færøernes største parti med 30,8 pct. af stemmerne.

Det andet færøske parti - det socialdemokratiske Javnaðarflokkurin - er repræsenteret ved Sjúrður Skaale. Ved det seneste valg fik hans parti 21 pct. af de færøske stemmer.

Hvad laver de i Folketinget?

De nordatlantiske mandater er medlemmer af Folketinget på lige fod med alle andre. De kan deltage i de debatter og afstemninger, de har lyst til, men typisk sker det oftest kun, når lovforslag eller beslutningsforslag har betydningen for deres hjemlande.

Men de kan også blive tungen på vægtskålen, når de danske partier til dagligt leder efter et flertal. Det var f.eks. situationen i 2008, hvor to nordatlantiske mandater var klar til at danne et flertal mod VK-regeringen i et spørgsmål om at forbedre forholdene for asylansøgere.

Færingerne er tilsyneladende lidt mere ivrige i afstemningsfingrene end de grønlandske medlemmer. Edmund Joensen fra Sambandspartiet har stemt 33 gange og Sjúrður Skaale fra Javnadarflokkurin otte gange. Joensen har stemt for lovforslag inden for så vidt forskellige områder som SU-lovgivning, fødevarer og landbrug og lejelovgivning. Skaale har primært stemt imod lovforslag vedrørende skattelovgivning.

Grønlandske Siumut har brugt deres ret til at stemme i Folketingssalen fire gange og grønlandske Inuit Ataqatigiit fem gange siden sidste folketingsvalg i 2011.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.