Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Familier enige om at være uenige om politik

Børn bliver ofte i samme politiske blok som mor og far. Men Ernst Hansen, Katrine Lund og Nikolaj Ask har alle brudt med deres forældres politiske standpunkter. POLITIKO har mødt dem – og deres forældre.

Rolf Hansen og søn, Ernst Hansen, stemmer i hver sin ende af det politiske spektrum. Og af samme grund er det sjældent, at de taler om politik.
Rolf Hansen og søn, Ernst Hansen, stemmer i hver sin ende af det politiske spektrum. Og af samme grund er det sjældent, at de taler om politik.

De har været i Cuba, på biltur gennem USAs sydstater og besøgt mange af de gamle østbloklande. De har endda været i Nordkorea, som kun ganske få danskere har besøgt.

50-årige Rolf Hansen har rejst over hele verden med sin 25-årige søn, Ernst. Rejserne har medført mange samtaler mellem far og søn, men det er alligevel sjældent, at snakken har ført til egentlige højlydte politiske diskussioner. Og det til trods for, at Rolf befinder sig med fødderne solidt plantet i socialismen, mens Ernst løseligt identificerer sig med Liberal Alliances tanker om et samfund med lav indblanding fra staten i borgernes liv.

»Når jeg læser om en landmand, der har fået en bøde på flere hundrede tusinde kroner, fordi han selv har renset sin gylletank på en måde, der er strid med arbejdsmiljøloven, så synes jeg, det er gået for vidt,« siger Ernst Hansen.

Rolf Hansen, der til daglig netop arbejder med at skaffe fagforenings­medlemmer erstatninger for arbejdsskader, mener omvendt, at staten blander sig for lidt.

»Vi skal have mere regulering i forhold til arbejdsmiljøet. Så er det klart, at der er enkeltmandsvirksomheder, der kan komme i klemme, men det er ikke noget argument for, at hele området skal gives frit,« siger Rolf Hansen.

Lidt som at blive set beruset

19-årige Katrine Lund, der er medlem af Venstres Ungdom i Skanderborg, var glad for elevrådsarbejdet og vidste derfor tidligt, at hun ville melde sig ind i en politisk ungdomsafdeling, men det var først senere, da hun blev kæreste med en VUer, at hun følte sig politisk hjemme i et parti. Der gik dog en del tid, før hun turde fortælle sin social­demokratiske far, hvor hans datter havde fundet ideologisk husly.

»Det føltes ikke så nemt at skille sig ud fra familien som megaliberal – lidt som når man ikke ønsker, at ens forældre skal se én beruset­,« siger Katrine Lund.

Hun har en fornemmelse af, at det især er i spørgsmålet om aktiveringen af de ledige, at hun står længst fra sin far. Katrine Lund mener, at opskriften bør være »hjælp til selvhjælp«, men hun er usikker på, hvordan hendes far stiller sig. Det hænger sammen med, at politik sjældent er en del af hyggesnakken i hjemmet. Katrine Lund har under valgkampen erfaret, at hendes egen tålmodighed hurtigt kan forsvinde, når hun diskuterer med politiske modstandere.

»Jeg kan godt blive irriteret, når folk ikke forstår det, jeg siger. Så jeg tænker, at vi måske ikke behøver at diskutere så meget politik derhjemme. Jeg synes i hvert fald, at det ville være dumt at blive uvenner over det,« siger Katrine Lund.

Selv om Katrines skifte fra de Radikale til Venstre blev holdt lidt hemmeligt i hjemmet, kom det ikke helt bag på Katrines far, Villads Brodahl Müller, der kalder sig selv »god gammel socialdemokrat«.

»Jeg hørte hende beklage sig over, at der ikke rigtigt var nok gang i den hos de unge radikaler, og hendes kæreste, Mads, prøvede at lokke hende over til sit eget parti. Så det lå i kortene,« siger 40-årige Villads Brodahl Müller­.

Til gengæld bliver han overrasket over at høre, at hans egen datter helst ikke vil diskutere politik med ham.

»Nå, for søren! Den er vi nødt til at have op at vende. Det skal vi have gjort noget ved. Jeg er nemlig først og fremmest glad og stolt over, at hun er engageret i ungdomspolitik. Hvad hun stemmer på, er faktisk ikke så vigtigt for mig,« siger Villads Brodahl Müller, der i sin egenskab af boligsocial medarbejder i et socialt belastet boligbyggeri selv har arbejdet med at få unge til at engagere sig politisk. Han har også støttet Katrines VU-afdeling med kontorremedier, men han sætter grænsen ved at støtte hende med et kryds.

»Jeg ville faktisk blive lidt ked af det, hvis hun en dag stiller op for Venstre. Det ville nemlig ærgre mig, hvis jeg ikke personligt kunne hjælpe min egen datter med min stemme,« siger Villads Brodahl Müller.

Han mener dog, at der i de senere år er sket en udvikling i Danmark, der har ført hans eget og datterens politiske ståsteder tættere på hinanden.

»I min egen og især i min forældres generation var der langt større forskel på Venstre og Socialdemokratiet, end der er i dag, hvor partierne klumper sig sammen på midten. Det hænger blandt andet sammen med, at samfundet i dag i højere grad er styret fra EU snarere end Christiansborg. Derfor er skellet mellem min egen og Katrines politik ikke så markant, som det har været,« siger Villads Brodahl Müller, der i øjeblikket selv over­vejer et politisk skifte til Alternativet.

Overlevering

Johannes Andersen, professor på Aalborg Universitet, stod i 2001 bag en undersøgelse af forældrenes betydning for deres børns politiske valg, og dengang var tendensen tydeligt, at forældrene har en afgørende rolle.

»Undersøgelsen viste, at der sker en vis overlevering af de politiske farver, men det foregår på den måde, at de unge selv foretager et valg. De overtager med andre ord ikke ukritisk deres forældres overbevisning, men de befinder sig typisk på den samme side af midten,« siger Johannes Andersen.

Andre undersøgelser har desuden vist, at stemmer forældre, så vil deres børn heller ikke blive sofavælgere. Hvor ungdommen generelt ligger politisk i dag, er derimod lidt mere mudret­.

I januar afslørede et skolevalg blandt landet 8. og 9. klasser, at Liberal Alliance får en markant højere andel blandt skoleelever end hos de ældre vælgere. Det samme gør sig gældende, når man ser på førstegangsvælgerne ved det kommende valg. Her viser en måling, som Epinion har lavet for DR, at blot 15 pct. vil stemme på Socialdemokraterne, mens LA og Enhedslisten begge får godt 13 pct. af stemmerne.

Trods førstegangsvælgernes røde hældning, viser Politiko.dks interaktive redskab »Sådan stemmer danskerne«, at gruppen fra 18 til 24 år generelt i dag er blå – dog er tallene ikke opdateret siden april. Sikkert er det, at LA står stærkt helt fra folkeskole-eleverne til første- og andengangsvælgerne.

Johannes Andersen vil ikke afvise, at der er tale om en slags ungdomsoprør­.

»Det parti, der typisk får fremgang hos de unge, har som oftest en retorik, der får dem til at fremstå frisk, fræk og anderledes end de store gamle partier. Det skete for Radikale Venstre i 2005, så for SF under Villy Søvndal, så fik Enhedslisten de unges stemmer, og nu er det som om, at det er Liberal Alliance, der er det hotte,« siger Johannes Andersen.

Lektor på Syddansk Universitet Klaus Levinsen peger også på denne tendens blandt unge til polarisering ude på fløjene. Unge foretrækker generelt partier, der udtrykker sig i klare ideologiske vendinger, siger han, og det har blandt andet gavnet Dansk Folkeparti, der har overraskende høj tilslutning fra unge på trods af sit image som et parti for de ældre.

»De unge har sympati for partier, der ikke bliver mudret ind i forskellige former for midterpoltik, fordi de ikke behøver at tage de samme realpolitiske hensyn som de gamle partier,« siger Klaus Levinsen.

Fra radicool til Das Kapital

25-årige Nikolaj Ask har i øjeblikket travlt med at dele flyers ud og koordinere events for Enhedslisten i Aarhus. Hans eget politiske liv begyndte med en toårig flirt med Radikale Venstre, der kulminerede med, at han som medlem af Radikal Ungdom var med til at skaffe partiet to ekstra mandater. »De radicoole« faldt dog i hans agtelse i kølvandet på regeringsforhandlingerne, hvor der efter Nikolajs mening blev givet for meget køb på partiets standpunkter om indvandrere og klimapolitik. I nogle år var han politisk hjemløs, indtil han lidt tilfældigt begyndte at bladre i socialismens grundbog, »Das Kapital« af Karl Marx.

»Midt i kriseårene var det, som om tingene faldt på plads for mig, og snart var jeg i gang med at nærstudere Enhedslistens program,« siger Nikolaj Ask.

Nikolajs mor, Mariann, der er social­rådgiver, har også foretaget en ideologisk rejse. Hun stemte SF gennem hele sin ungdom, men stemmer i dag til højre for midten.

»Nikolajs far og jeg har aldrig lagt skjul på vores politiske meninger over for vores børn, men i de senere år er jeg holdt op med at diskutere med Nikolaj. Det skyldes simpelthen, at jeg ikke længere kan hamle op med hans argumenter. Jeg bliver for træt for hurtigt,« siger Mariann Ask.

Det er dog ikke ensbetydende med, at hun har det skidt med, at Nikolaj befinder sig i den modsatte ende af det politiske spektrum i forhold til hende selv.

»Uanset hvor man befinder sig, giver det indsigt at beskæftige sig med politik,« siger Mariann, der i øvrigt ikke tror, at sønnen vil blive ved med at stemme på Enhedslisten.

»Når man bliver ældre og begynder at tjene penge, og finder ud af, hvor meget af ens løn, som man skal af med i skat, skifter man mening,« siger Mariann.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.