Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Europa har virkelig brug for politikere, der tænker mere på næste generation end på næste valg«

Trist og foruroligende. Sådan er billedet af Europa, når man betragter kontinentet på afstand fra FNs hovedkvarter i New York. Og kigger man bare på Danmark, er det med dyb undren. Formanden for FNs generalforsamling, Mogens Lykketoft, efterlyser politisk mod og vision.

Han fylder 70 år i dag. Men Mogens Lykketoft, tidligere socialdemokratisk formand og nuværende formand for FNs generalforsamling, skruer ikke ned for hverken arbejdsindsatsen eller retorikken af den grund. »Jeg får mange spørgsmål om, hvad det egentlig er, der foregår i Danmark, og jeg kan ikke rationelt besvare dem.« Foto: Thomas Lekfeldt
Han fylder 70 år i dag. Men Mogens Lykketoft, tidligere socialdemokratisk formand og nuværende formand for FNs generalforsamling, skruer ikke ned for hverken arbejdsindsatsen eller retorikken af den grund. »Jeg får mange spørgsmål om, hvad det egentlig er, der foregår i Danmark, og jeg kan ikke rationelt besvare dem.« Foto: Thomas Lekfeldt

Det kan godt være, at Mogens Lykketoft, Socialdemokraternes tidligere formand, finansminister og udenrigsminister, i sit nye job har travlt med at holde styr på FNs generalforsamling. Det er heller ingen hemmelighed, at han i dag runder de 70 år.

Men dermed ikke sagt, at den mangeårige danske toppolitiker ikke også har overskud til at følge med i – og kommentere – udviklingen herhjemme og mere bredt i Europa.

Og hvordan ser Europa så ud fra udkigsposten i FNs hovedkvarter i New York? Et åbent spørgsmål – og ikke overraskende får Lykketoft først øje på strømmen af flygtninge og migranter, der har kastet EU-landene ud i deres formentlig hidtil største krise.

»Det er underligt, at Europa har været så uforberedt på det, der nu er sat i bevægelse. At Europa ikke har kunnet finde bare et minimum af handlekraft og fælles handlinger i forhold til de problemer. Men allermest undrer jeg mig over – og det tror jeg også, at mange andre gør i FN – at man ikke meget tidligere så det komme. At man ville sætte en bevægelse i gang af en eller anden uoverskuelig størrelse, hvis man ikke hjalp massivt i Syriens nabolande og inde i Syrien i det omfang, man nu kan hjælpe dér,« siger Mogens Lykketoft.

Han understreger, at det ellers ikke har skortet på varsler.

»Det allerseneste varsel var vel i sommer, da FN måtte skære fødevarerationerne i jordanske flygtningelejre ned til det halve, fordi verdenssamfundet – og herunder de rige europæiske lande – ikke havde fundet ud af at give den nødvendige økonomiske bistand.«

»Altså, nu har vi i årtier hørt på den der snak om at hjælpe i nærområderne, og så ser vi en eksplosion ikke mindst i Syrien og omegn, men også mange andre steder. Over 60 millioner mennesker er fordrevet fra hus og hjem, og så er det mærkeligt, at EU ikke ser det komme. Og vi er desværre fortsat ikke dér, hvor de rige lande har leveret det, der skal til, for at nærområderne overhovedet bæredygtigt kan klare så mange flygtninge. Javel, nu har EU så under pres fra tyrkerne givet Tyrkiet en pæn rund sum, men det er jo lande som Libanon og Jordan, der er totalt overbelastede.«

Men de grænser jo ikke op til Europa?

»Nej, og det er så det næste. Jeg havde et par møder her i efteråret med den nu afgåede chef for FNs Flygtningehøjkommissariat, og han sagde, at nu hvor flygtningene kommer til Europa fra Syrien og nabolandene, så skal vi passe på med ikke at glemme Afrika. Der står UNHCR og skal åbne 14 flygtningelejre uden en cent til at finansiere det for.«

Mange flere flygtninge på vej

Ifølge Mogens Lykketoft har Europa kun lige fået en prøvesmagning på den flygtninge-udfordring, der venter forude, hvis der ikke akut skrides til handling.

»Det, som verdenssamfundet egentlig har erkendt med klimaaftalen i Paris og med aftalen om finansiering af udvikling og ved at vedtage bæredygtighedsmålene i FN i september, er, at de problemer, vi har nu med flygtninge og folkevandringer, vil blive mange­doblet i kommende årtier.«

»Det er hundredvis af millioner af mennesker, der vil blive fordrevet fra deres nuværende bosteder, hvis klimaforandringerne får lov til at accelerere. Og når hundredvis af millioner af ekstra mennesker begynder at vandre, ved vi, at det uundgåeligt skaber nye konflikter, og så står vi med et langt, langt større problem end det, vi nu ikke har været i stand til at håndtere tilstrækkeligt tidligt og ordentligt,« siger Mogens Lykketoft.

På den baggrund efterlyser han en ny politik og langt flere penge:

»Vi har brug for en meget mere sammenhængende og også rundhåndet international indsats til de her hjælpeopgaver, og vi har brug for en finansiering, der ikke er styret af overskrifterne i de europæiske aviser. Vi har jo enorme humanitære katastrofer inde i Afrika – både konflikt- og klimaskabte,« konstaterer han.

Men det er ikke i morgen eller overmorgen, der skal handles. Det er i dag.

»Det er helt afgørende at agere hurtigt – både når det gælder den langsigtede investering i den omstilling, der skal afværge yderligere katastrofer, men også når det gælder mere hjælp til nærområderne nu og her. Det, der er behov for, er ikke mindre, men mere akut nødhjælp, ikke mindre, men mere langsigtet udviklingsbistand,« fastslår han.

»Hvis man bare finansierer akut nødhjælp ved at tage fra den langsigtede bistand – som det er blevet skikken her omkring, både i Danmark og de øvrige nordiske lande – så lever man jo ikke op til den elementære forpligtelse til at sørge for, at de fattigste lande her i verden kan klare klimaomstillingen.«

»Dermed bygger man op til, at næste generation – vores egne børn, vores egne børnebørn – vil stå over for udfordringer, der er langt, langt større end dem, vi håndterer nu,« advarer Mogens Lykketoft og afslutter sin dommedagsprofeti med en indtrængende appel:

»Europa har virkelig brug for politikere, der tænker mere på næste generation end på næste valg.«

Hvis du så tager FN-kasketten af og ifører dig din tidligere udenrigsminister-hat og trækker på dit mangeårige engagement i udenrigspolitik – hvad er så forklaringen på, at EU har sovet i timen? Er EUs sammenhold og handlekraft ganske enkelt blevet over­vurderet?

»Jamen, det er udtryk for, at man simpelthen ikke har analyseret risiciene rigtigt. Det er jo ikke sådan, at der ikke er blevet advaret. Herhjemme advarede Per Stig Møller (K), allerede inden han blev udenrigsminister, og jeg har også selv flere gange været ude med budskabet om, at hvis vi ikke sørger for, at mennesker i Europas nærområder under nogenlunde fredelige samfundsforhold får støtte til økonomisk udvikling, så får vi folkevandringsbølger til Europa, som vi ikke kan håndtere. Det er ikke en nyhed, men det er, som om den er blevet fortrængt.«

Men viser EU-landenes problemer med at håndtere flygtningene også, at solidariteten landene imellem kan ligge på et meget lille sted, nu hvor der er noget på spil?

»Ja, det er jo helt åbenbart, og det er meget trist at se, hvordan de østeuropæiske lande næsten en bloc afviser at deltage i det her. Det må også give anledning til meget dyb eftertanke i Bruxelles, at EU-landene ikke efterlever den aftale, de har indgået om at fordele 160.000 flygtninge – der i parentes bemærket nu kun er en lille del af dem, der er kommet,« siger Mogens Lykketoft, som er helt med på, at der er grænser for, hvor mange flygtninge, EU-landene kan holde til at tage imod.

»Antalsmæssigt er det jo ikke et stort tal i forhold til Europas samlede befolkning, men vi ved jo alle sammen, hvor store politiske bølger det giver i Europa. Der er grænser for, hvad nogen regering i Europa kan håndtere uden risiko for at bringe meget, meget dunkle kræfter til magten. Alt det burde man have tænkt igennem og så have gjort meget mere derude, hvor det jo også er langt, langt billigere at hjælpe folk end herhjemme. Det har vi sagt i årevis, men ingen har taget konsekvensen og meget, meget rundhåndet sagt til Jordan og Libanon, at nu skal vi nok tage os af disse menneskers forsørgelse.«

Europæerne skal stå sammen

Hvad siger du så til den løsning, som nogle politikere peger på, nemlig en revision af FNs Flygtningekonvention?

»Det har jo overhovedet intet med et svar på den aktuelle udfordring at gøre. Det kan da godt være, at der er noget, der skal genforhandles, men det vil tage mange år, og derfor er det ren symbolpolitik at pege på en ændring af konventionen som en løsning.«

Er du overrasket over, at dit eget parti også har luftet en vis skepsis over for konven­tionerne?

»Jeg er overasket over… skal vi sige også det. Ja«.

Men dine partifæller peger på, at det i flere tilfælde er de forkerte, der får asyl, sådan som det foregår i dag.

»Jo, jo, den diskussion er da også legitim at tage. Men der er heldigvis ingen, der siger, at så skal vi bare løbe væk fra det, vi har forpligtet os til. Der er også nogen, der gerne vil lave Grundloven om. Det tager også lang, lang tid, så det løser intet som helst. Desuden har vi – konvention eller ej – en humanitær forpligtelse. Under alle omstændigheder.«

Når du sammen med dine FN-kolleger iagttager Europa fra hovedkvarteret i New York, ser I så den aktuelle flygtningekrise som endnu et udtryk for, at Europas stjernestund er ved at rinde ud?

»Det er jo svært at sige, om det faktisk er udtryk for, at det europæiske projekt vil krakelere, eller om det omsider vil udløse noget eftertanke og beslutningskraft. For mig er det stadig indlysende, at i en verden, hvor den økonomiske, magtpolitiske og befolkningsmæssige balance skifter så dramatisk, som den gør, og Europa bliver stadig mindre, dér har Europa én eneste indlysende interesse, og det er at optræde mere samlet,« siger Mogens Lykketoft, som også peger på, at Europas omdømme har fået skrammer indadtil:

»Rigtig mange mennesker i Europa vender sig mod EU, fordi unionen har ført en fælles økonomisk politik, der har fastlåst lav vækst og høj arbejdsløshed – modsat USA for eksempel. Europa er nødt til at blive bedre til at løse sine beskæftigelsesmæssige og sociale problemer, hvis det europæiske projekt skal have folkelig opbakning.«

Den danske stjerne er falmet

Så er der Danmark set fra FNs hovedkvarter. Det, man hører fra forskellig side, er, at det danske brand har tabt i værdi på grund af de historisk store besparelser på udviklingsbistanden, de reducerede klimaambitioner og asylstramningerne. Er det bare spin fra regeringens kritikere?

»Nej, det er desværre er rigtigt, mener jeg. Jeg får mange spørgsmål om, hvad det egentlig er, der foregår i Danmark, og jeg kan ikke rationelt besvare dem. Man skal jo huske, at Danmark og de øvrige nordiske lande har været stormagter i FN og de største donorer til udviklingsarbejdet. Nu er der så sket nogle voldsomme opbremsninger – eksempelvis er Danmarks bidrag til FN’s Udviklingsprogram blevet beskåret med 60 procent.

Men i sidste ende er det jo ikke omverdenen, men de danske vælgere, der skal sikre Venstre og de andre partier bag nedskæringerne og stramningerne et genvalg.

»Jo, jo, men der er ingen tvivl om, at summen af de beslutninger, man har truffet i Danmark, fordi man har været mere optaget af at kigge indad end udad – inklusive danskernes beslutning ved folkeafstemningen – gør, at man både i FN- og i EU-sammenhæng er dybt undrende over, hvor det egentlig er, at Danmark er på vej hen.«

»Jeg synes, at det er meget, meget trist og kortsigtet. For ser man historisk på det, har Danmark jo spillet den rolle, at vi i NATO aldrig har levet op til, hvad vi skulle investere i militæret, men vi har kunnet forsvare os med, at vi i den bredere sikkerhedspolitiske sammenhæng har ligget i toppen, hvad angår bidrag. Jeg synes, at det har været en sympatisk måde at gøre det på, og det har gjort en stor forskel. Og det har givet os en helt særlig status. Men med de aktuelle nedskæringer og den omflytning af udviklingsbistand til asyludgifter herhjemme sender Danmark nu kun mellem 0,4 og 0,5 procent af BNP ud af landet som bistand. Det er det halve af det, vi bidrog med, da jeg var finansminister.«

Kunne ikke blive FN-formand i dag

Er ridserne i det danske omdømme en medvirkende årsag til, at Helle Thorning-Schmidt (S) ikke fik posten som FNs flygtninge­højkommissær?

»Det har jeg ikke rigtig nogen forudsætning for at svare på. Jeg tror, at der var meget stærk tilbøjelighed i FN-systemet til at vælge en person med meget solid erfaring i at håndtere flygtningespørgsmålet. Efter alt hvad jeg har kunnet lytte mig til, så var det en meget entydig holdning,« siger Mogens Lykketoft med henvisning til, at posten som UNHCR-chef gik til den italienske diplomat Filippo Grandi, der har arbejdet for FN med flygtninge i årevis.

»Men det er klart, at man må frygte, at det vil gøre det sværere i fremtiden at få danskere placeret på internationale topposter. Jeg er ikke overbevist om, at vi havde kunnet vinde formandsposten i FN i år i den nuværende situation. For jeg er jo ikke blevet valgt, fordi de alle sammen kender mig personligt. Jeg er blevet valgt på, at Danmark havde et stærkt renommé.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.