Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Drømmen om borgerløn

Giv alle danskere 10.000 kroner om måneden – uden at stille ét eneste krav. Sådan lyder drømmen om en fremtid, hvor alle får en borgerløn. Læs med her, hvordan en aktivist forestiller sig, at det kan hænge sammen.

Illustration: Kamilla Wichmann
Illustration: Kamilla Wichmann

Slip alle fri – rent økonomisk. Giv alle en sum penge, så de selv kan bestemme, om de vil arbejde, slappe af, spille golf eller dyrke grøntsager hjemme i haven.

Det lyder lidt som en hippiedrøm fra dengang, da håret var langt, Beatles toppede på verdens hitlister, og unge med blomster i håret talte om fred og lykke.

Men herhjemme forsøger en relativt ny »borgerlønsbevægelse« at puste nyt liv i de gamle ideer om, at alle skal have en vis basisindkomst.

Det var tanker, som for alvor blev kendt herhjemme i 1978, da forskeren Niels I. Meyer, politikeren Kristen Helveg Petersen og forfatteren Villy Sørensen udgav debatbogen »Oprør fra midten«.

Men længe før det har førende økonomer løbende puslet med tanken om at indføre en borgerløn af en eller anden slags. Der er eksempelvis flere nobelpristagere i økonomi, som har formuleret tanker i den retning. Det gælder for Milton Friedman, Paul Samuelson, Robert Solow og James Tobin. Men selv i dag finder der også en omfattende og verdensomspændende forskning sted i borgerløn.

Forskningsfeltet har sine egne tidsskrifter, og løbende afholder Basic Income Earth Network, BIEN, store internationale konferencer, hvor typisk økonomer, sociologer og filosoffer mødes. De rige schweizere ventes tilmed på et tidspunkt at skulle stemme om, hvorvidt de vil indføre en garanteret basisindkomst på omkring 15.000 danske kroner pr. person pr. måned.

Han kæmper for sagen

Herhjemme er det Erik Christensen fra Sønderjylland, som er formand for den danske Borgerlønsbevægelsen. Han er pensioneret lektor i samfundsfag fra Aalborg Universitet, uddannet cand.scient.pol. og bruger en stor del af sin fritid på at skrive om og udbrede kendskabet til den dejlige drøm om borgerløn og økonomisk uafhængighed.

»Der er tale om en universel og ubetinget ydelse, som alle skal modtage, også rige direktører, og uanset om man arbejder eller ej. Den skal erstatte alle de offentlige pensioner og ydelser, som vi har i dag. Borgerlønnen kan udformes på mange måder, men de fleste tanker kredser om at indføre en negativ indkomstskat. Den kunne eksempelvis være på 120.000 kroner om året, og op til denne grænse skulle ingen betale skat. Tjener man mindre end de 120.000 kroner, får man beløbet refunderet af staten,« fortæller Erik Christiansen.

Det er kun voksne personer over eksempelvis 25 år, der skal have ydelsen, og personer med særlige behov, eksempelvis handikappede eller syge, skal hjælpes med større beløb.Men skal alle danskere over 25 år årligt modtage 120.000 kroner fra det offentlige, kommer det til at koste mere end 500 mia. kroner, hvilket er betydeligt mere end de 350 mia. kroner, der lige nu årligt bruges på folkepension, efterløn, dagpenge, førtidspension, kontanthjælp, SU og andre overførselsindkomster.

»Men det kan sagtens løbe rundt alligevel,« siger Erik Christensen.

Han peger eksempelvis på, at man kunne forenkle det nuværende skattesystem gevaldigt ved at indføre en simpel bruttoskat på måske 50 til 60 procent af al indkomst over borgerlønnens grundbeløb. Så ville staten efter hans vurdering få råd til at indføre borgerlønnen.

Hvor høj borgerlønnen skal være kan diskuteres, men den skal typisk være på et niveau, der gør det muligt at få dækket de mest basale behov. På den måde slipper det offentlige for at bruge ressourcer på at administrere og kontrollere ledige eller andre, der lever af hjælp fra det offentlige. Straf i form af aktivering eller andet ville selvsagt også forsvinde helt. Dermed ville de svageste få et reelt valg og ikke længere skulle underkaste sig andres krav.

Sofaen fravælges

Erik Christensen siger, at langt de fleste mennesker gerne vil arbejde, hvorfor borgerlønnen næppe vil føre til, at store grupper bliver liggende hjemme på sofaen eller forsumper i alternative miljøer. Det er nemlig kun de usleste og dårligst betalte job, som ingen vil have.

»En masse frivilligt arbejde vil givet også vinde frem,« siger Erik Christensen.

Han peger også på, at der kan være store gevinster for samfundet i form af øget sundhed, som sparer samfundet for store udgifter, og mere uddannelse, som kan styrke konkurrenceevnen. En masse nye ideer og kreativitet vil også blive sluppet fri, hvis store dele af befolkningen ikke længere skal knokle løs fra klokken 8 til 16. Men frem for alt er borgerløn nok mest af alt en slags kamp mod fattigdom.»Muligvis vil ny teknologi i form af robotter, maskiner og computere også overflødiggøre det meste arbejde i fremtiden. Derfor er der behov for at sikre alle en vis indkomst,« fremhæver Erik Christensen, som kalder projektet for »liberalt« og ikke socialistisk, som nogle måske vil opfatte det som.

Alaska har forsøgt

»Det liberale ligger i, at alle bliver ligestillet, og markedet dermed kommer til at fungere bedre. Det gode velfungerende marked er kendetegnet ved en høj grad af ligestilling, hvor der ikke er monopoler eller store forskelle på stærke og svage. Så en borgerløn er i høj grad et liberalt projekt. Det minder lidt Matador, hvor alle får en sum penge, hver gang de passerer start. Det får hele spillet til at fungere meget bedre,« siger han.

Alaska har noget, der minder om borgerløn, fordi alle borgere årligt modtager en fast sum fra statens olieindtægter. I Uganda er der også blevet eksperimenteret med at give visse landsbyer faste årlige beløb.

»Det er ikke hensigten med borgerløn, at borgerne ikke skal arbejde, men at man skal kunne vælge mere fleksibelt, hvor meget lønarbejde man har brug for på forskellige tidspunkter i livet. Samtidig vil borgerløn medføre, at ingen bliver låst fast i en af de økonomiske fælder, hvor det ikke kan betale sig at arbejde. Borgerløn er en basisindkomst, der muliggør et friere samfundsliv for den enkelte, men er samtidig en så relativt beskeden indkomst, at det for de fleste vil være nødvendigt med yderligere indtægter,« siger Erik Christensen.

Drømmen lever ...

At mange vil holde op med at arbejde, afviser Erik Christensen. For folk er slet ikke dovne, men interesserede i at arbejde og løse spændende opgaver, fremhæver han.

Så drømmen om borgerløn lever, selv i en tid hvor regeringen har travlt med at søsætte den ene reform efter den anden, som skal presse flere til at arbejde mere. Og hvor økonomerne har travlt med at anbefale lavere skat på arbejde, så lysten til at arbejde vokser, og der nærmest dagligt er bekymringer fremme om, hvordan vi i fremtiden skaffer nok arbejdskraft og får råd til at betale for den velfærd, vi har i dag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.