Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Den store guide til dagpengeballaden

Her kan du få det fulde overblik over reformen fra 2010, Thorning-regeringens akutpakker, prognoserne, der ikke holdt, og hvad Folketingets partier hver især mener, der skal ske med det omstridte system.

De røde støttepartier forsøger at lægge pres på regeringen for at ændre de nuværende dagpengeregler. Det var også et tema under de seneste finanslovsforhandlinger i november mellem Enhedslisten, SF og finansminister Bjarne Corydon (S).
De røde støttepartier forsøger at lægge pres på regeringen for at ændre de nuværende dagpengeregler. Det var også et tema under de seneste finanslovsforhandlinger i november mellem Enhedslisten, SF og finansminister Bjarne Corydon (S).

En dag i begyndelsen af maj 2010 landede en rapport fra EU-Kommissionen på finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) bord. Den fastslog, at Danmark havde udsigt til så stort et underskud på de offentlige finanser, at man ikke levede op til EU's konvergenskrav. Ifølge kravene må underskuddet på de offentlige finanser ikke være større end tre procent af BNP i et givet år.

Finansministeriet vurderede kort efter selv, at underskuddet ville ende på ca. 90 mia. kroner i 2010. Det svarede til mere end fem procent af BNP. Hjort Frederiksen manglede derfor ca. 24 mia. kr. i perioden 2011-2013 for at Danmark kunne overholde EU's krav.

Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Lene Espersen (K) fremlagde derfor et forslag til en såkaldt »genopretningspakke«. Den indeholdt bl.a. en midlertidig fastfrysning af overførselsindkomsterne. Det ville betyde, at folk på f.eks. folkepension, dagpenge, kontanthjælp og SU reelt ville få udbetalt mindre end hidtil planlagt. Derudover skulle kommunerne spare fire mia. kr., de planlagte topskattelettelser blev udskudt, og alle ministre gik symbolsk ned i løn.

Artiklen fortsætter under billedet...

Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Lene Espersen (K) fremlægger regeringens forslag til en »genopretningspakke« tirsdag den 19. maj 2010.
Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Lene Espersen (K) fremlægger regeringens forslag til en »genopretningspakke« tirsdag den 19. maj 2010.

Under forhandlingerne om pakken smed Dansk Folkeparti dog pludselig en bombe. Partiet ville undgå fastfrysningen af overførselsindkomster og de kommunale besparelser. I stedet foreslog partiet en halvering af dagpengeperioden fra fire til to år og en fordobling af genoptjeningskravet fra 26 til 52 måneder. Det forslag omfavnede VK-regeringen, og det blev en central del af den endelige aftale om genopretning af dansk økonomi. Claus Hjort Frederiksen har bekræftet forløbet i en single fra Zetland.

Dagpengereformen blev vedtaget i Folketinget den 16. juni 2010. Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale Venstre stemte for. Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten stemte imod. Helle Thorning-Schmidt (S) sagde under forløbet, at man med aftalen »dolker helt almindelige lønmodtagere i ryggen«.

1.000, 20.000, 30.000 vil falde ud...

Beskæftigelsesministeriets forventninger var tilbage i 2010, at flere ledige ville finde beskæftigelse som følge af reformen. Antallet af ledige, der ville falde ud af dagpengesystemet, forventedes kun at »stige fra de nuværende 1.000-2.000 til 2.000-4.000«, skønnede ministeriet. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) understregede samtidig, at skønnet var »med betydelig usikkerhed«.

Skønnet er sidenhen blevet opjusteret flere gange.

Blandt andet fulgte A-kassernes Samvirke udviklingen tæt. De vurderede i juni 2011, at 20.000 ledige ville have mistet deres dagpenge, hvis regeringens dagpengereform var blevet implementeret med det samme. Og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kunne tallet blive endnu større. Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs afviste det dengang som »gætværk«.

Da Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF overtog regeringskontorerne efter folketingsvalget i 2011, forlængede de i deres første finanslov (s. 35) midlertidigt dagpengeretten for de udfaldstruede med et halvt år. Det betød, at de første ledige ikke ville falde ud af systemet før januar 2013.

Prognoserne blev dog ikke bedre. I september 2012 skønnede Beskæftigelsesministeriet, at 7-12.000 ville opbruge dagpengeretten i løbet af første halvår 2013. I januar 2013 opjusterede de skønnet til 17-23.000. Da hele året var gået, havde 33.496 ledige opbrugt deres dagpengeret ifølge Jobindsats.dk. Betydeligt flere end de 2.000-4.000, som Beskæftigelsesministeriet oprindeligt havde skønnet.

Fra januar 2013 til november 2014 har i alt 49.380 ledige opbrugt deres dagpengeret. A-kassernes Samvirke vurderer, at ca. 1.200 personer fremover vil opbruge dagpengeretten pr. måned. Det svarer til ca. 14.000 pr. år. Herunder er en oversigt over, hvad der er sket med dem, der er faldet ud af dagpengesystemet frem til november 2014.

Artiklen fortsætter under grafikken...

Thorning-regeringens seks dagpengetiltag

Regeringen har flere gange forsøgt at afbøde og udskyde virkningen af dagpengereformen. Her er de forskellige tiltag siden 2011.

  • November 2011: Dagpengeperioden forlænges midlertidigt
    Dagpengeretten for de udfaldstruede blev forlænget med 26 uger i finansloven for 2012 (s. 35), som SRSF-regeringen indgik sammen med Enhedslisten. Regeringen indfriede dermed deres løfte fra regeringsgrundlaget (s. 12).
  • August 2012: Første akutpakke
    Regeringen lavede en aftale med LO, DA, AC, FTF, KL og A-kassernes Samvirke om en styrket indsats fra jobcentrene og a-kasserne. Der blev afsat 332 mio. kroner til initiativet. Det lykkes dog kun i begrænset omfang jobcentrene at få kontakt med de udfaldstruede.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er flankeret af DA-direktør Hans Bach Mortensen, FTF-formand Bente Sorgenfrey og LO-formand Harald Børsting, da hun møder pressen efter aftalen om den første akutpakke den 31. august 2012.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er flankeret af DA-direktør Hans Bach Mortensen, FTF-formand Bente Sorgenfrey og LO-formand Harald Børsting, da hun møder pressen efter aftalen om den første akutpakke den 31. august 2012.

  • November 2012: Akutjob- og uddannelsesordningen
    Regeringen aftalte sammen med offentlige og private arbejdsgivere, at de skulle slå 12.500 akutjob op til personer, der ville miste deres dagpenge inden juli 2013. Et akutjob ville give arbejdsgiveren op til 25.000 kroner i bonus. Der blev i alt afsat 115 millioner kroner til ordningen. Finansminister Bjarne Corydon (S) omtalte det som »en fuld og dækkende løsning på problemet«. En opgørelse i Politiken i januar 2014 viste dog, at kun 321 akutjob havde udløst bonus. I alt blev 30.731 akutjob slået op.

    Derudover blev regeringen og Enhedslisten under finanslovsforhandlingerne også enige om at introducere en midlertidig uddannelsesordning (s. 9) for udfaldstruede. Den gav ledige, som opbrugte deres dagpenge i første halvår 2013, ret til at påbegynde en uddannelse med en indtægt på op mod 80 procent af dagpengesatsen.

  • Maj 2013: Dagpengeaftalen
    Regeringen og Enhedslisten blev enige om en ny aftale, der forlængede uddannelsesordningen i yderligere et halvt år. Aftalen indeholder også en midlertidig arbejdsmarkedsydelse på op til 80 procent af dagpengesatsen. Ordningen afvikles gradvist frem mod andet halvår af 2016 (se figuren).
  • Juni 2014: Dagpengekommissionen
    Regeringen nedsætter Dagpengekommissionen, der får til at opgave at komme med anbefalinger til »et nyt og mere tidssvarende dagpengesystem«.  Kommissionens forslag må dog ikke koste noget ifølge opgavebestillingen fra regeringen. Som det formuleres i kommisoriet: »Det er en central betingelse, at anbefalingerne ikke må indebære højere strukturel ledighed, lavere strukturel beskæftigelse, svækkelse af de strukturelle offentlige finanser eller den finanspolitiske holdbarhed«.

    Anbefalingerne skulle oprindeligt ligge klar ved årsskiftet 2015-2016, men det fremrykkede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til september 2015 - måneden hvor der senest skal være afholdt folketingsvalg. Det gjorde hun i forbindelse med Socialdemokraternes kongres sidste år.

    Både SF og Enhedslisten har adskillige gange kritiseret dagpengekommissionen for at være en »syltekrukke«. I annoncekampagner under valgkampen lød et slogan fra SF eksempelvis: »Dagpengekommissionen er politikersprog for ikke at gøre noget«. Enhedslisten har flere gange opfordret direkte til at nedlægge kommissionen.

  • November 2014: Kontantydelsen
    Som en del af finansloven for 2015 blev regeringen, Enhedslisten og SF enige om at indføre en ny, midlertidig kontantydelse. Den er målrettet ledige, der opbruger retten til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse i 2015. De sikres forsørgelse i sammenlagt op til tre år. Ordningen udfases igen i første halvår 2017 (se figuren).

Fra Finanslovsaftalen for 2015. Kilde: Finansministeriet.
Fra Finanslovsaftalen for 2015. Kilde: Finansministeriet.

Løkke-regeringen om dagpenge

Før han blev statsminister - under en af tv-duellerne mellem de to statsministerkandidater - lavede Lars Løkke Rasmussen (V) en aftale med Helle Thorning-Schmidt (S) om ikke at skære i dagpengene. »Vi kommer ikke til at skære i dagpengene. Og vi kan lave en aftale om det på stedet,« udtalte Løkke.

Det fremgår af den nye V-regerings regeringsgrundlag, at man vil afvente dagpengekommissionens arbejde og derefter indlede forhandlinger om ændringer i dagpengesystemet. Et nyt dagpengesystem må dog ikke koste flere penge.

De Radikales leder Morten Østergaard har bejlet til Venstre og Socialdemokraterne om gå sammen om en dagpengeaftale - med henvisning til, at de tre partier er enige om, at et nyt dagpengesystem skal holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer. Venstre fastslår imidlertid, at man stiler efter så bred en aftale som muligt.

Læk fra Dagpengekommissionen

  • April 2015: Dropper tanken om konjunkturafhængige dagpenge
    Det kommer frem, at dagpengekommissionen har droppet tankerne om et fleksibelt dagpengesystem, der ændrer sig med konjunkturerne, hvilket ellers har været foreslået af flere, herunder de økonomiske vismænd. Det er Jyllands-Posten, der kan citere anonyme kilder i og omkring komissionen.
  • Juni 2015: Klar til at bløde op for genoptjeningskrav
    Det kommer frem, at kommissionen arbejder med to modeller for en kortere genoptjeningsperiode. En trappemodel, som forkorter genoptjeningen med eksempelvis et halvt år for til gengæld at nedtrappe dagpengeydelsen over tid. Og en kontomodel, hvor selv helt korte ansættelser udløser ret til dagpenge, og jo længere man har arbejdet, jo flere dagpenge sparer man så op til på kontoen.
  • August 2015: Tre løsninger med lavere dagpengesats
    En foreløbig rapport fra kommissionen lister tre løsningsscenarier, der alle indebærer en lavere dagpengesats. Den 120-sider lange rapport er lækket til Politiken. Læs om de tre løsninger her.

Hvad vil partierne gøre ved dagpengesystemet?

  • De Radikale
    De Radikale er grundlæggende tilfredse med dagpengereformen i sin nuværende form. Partiet mener, at de tiltag, der er blevet taget for at lette indfasningen af dagpengereformen fra 2010, har været nødvendige, men at en dagpengeperiode på to år skal bestå. De Radikale er dog åbne for anbefalingerne fra Dagpengekommissionen.

    På de Radikales landsmødet i september udtalte formand Morten Østergaard (R): »Det har været en rød tråd igennem de reformer, vi har gennemført de seneste tre år. Og ja, det gælder også dagpengereformen. (..) Jeg er også glad for, at vi har rettet op på den urimelige indfasning, der lå i VKOs dagpengereform. (..) Men jeg står også fast på, at jeg mener, at fire år på dagpenge er for længe.«

  • Socialdemokratiet
    Socialdemokraterne henviser officielt til Dagpengekommissionen, der kommer med anbefalinger til forbedringer af systemet. Derefter vil partiet tage stilling til, hvordan dagpengesystemet skal udformes.

    Statsminister Helle Thorning-Schmidt lagde dog ikke skjul på, at hun ønsker ændringer af reformen, da hun talte på Socialdemokraternes kongres i september: »Vores modstand mod dagpengereformen er dybtfølt. Vores vilje til at tage ansvar er stålsat. Vi er socialdemokrater. Vi vil have et nyt dagpengesystem. Og det får vi.«

    Dagen inden 1. maj gik hun skridtet videre og skrev i et nyhedsbrev til sine partifæller, at reglerne for genoptjening ikke fungerer godt nok, og at de skal nytænkes. Hun forklarede dog ikke, hvordan det konkret skal ske. Her henviser hun fortsat til dagpengekommissionen.

  • Venstre
    Venstre holder også døren på klem for en ændring af dagpengereformen, når Dagpengekommissionen kommer med dens anbefalinger i september 2015.

    Partiets formand Lars Løkke Rasmussen udtrykte det på denne måde under Folketingets åbningsdebat: »For os er den her reform ikke mejslet i granit. Vi har ikke den tilgang til politik, at fordi vi selv har lavet en løsning, så er den per definition perfekt og kan ikke justeres. Jeg kan godt få øje på udfordringer i det danske dagpengesystem. F.eks. at dækningsgraden for folk med en pæn indkomst ved kort tids arbejdsløshed ikke er voldsom,« siger han.

  • Socialistisk Folkeparti
    SF vil have halveret genoptjeningskravet til 26 uger. Derudover vil partiet forlænge dagpengeperioden fra to år til tre år.
  • Dansk Folkeparti
    Indtil videre ønsker Dansk Folkeparti ligesom SF, at genoptjeningskravet skal halveres. På længere sigt ønsker Dansk Folkeparti et konjunkturafhængigt dagpengesystem. Det betyder, at dagpengeperioden forlænges i en lavkonjunktur. DF mener dog ikke, at perioden skal være kortere end to år.
  • Enhedslisten
    Enhedslisten vil have annulleret reformen fra 2010, så en fireårig dagpengeperiode igen bliver en realitet. De vil også have halveret genoptjeningskravet til 26 uger. Partiet har samlet sine ønsker i et udspil præsenteret i april 2015.
  • Konservative
    Det Konservative Folkeparti vil bibeholde det nuværende dagpengesystem, men ændre det i forhold til, hvor lang tid man har været på arbejdsmarkedet. Det fremgår af deres udspil til et fleksibelt dagpengesystem. Hvert års beskæftigelse ud over seks år giver ret til yderligere to måneders dagpenge. Efter 12 år på arbejdsmarkedet nås den maksimale dagpengeperiode på to år. De, der har været under seks år på arbejdsmarkedet, får kun et års dagpenge. Samtidig skal dagpengesatsen være på sit højeste i begyndelsen af ledighedsperioden, og derefter sænkes satsen for hvert kvartal, man er ledig.
  • Liberal Alliance
    Partiet har udtalt, at de ønsker en dagpengeperiode på ét år, lavere maksimumssatser og lavere kompensationsgrad i forhold til løn. Den nuværende kompensationsgrad er 90 procent af den daglige løn.

Effekterne af reformen

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, udgav i september 2014 en rapport om konsekvenserne af dagpengeperiodens halvering. Undersøgelsen viser, at beskæftigelseseffekten har været meget begrænset. Kun én procent af de 50.600 undersøgte personer i dagpengeforløb er kommet i arbejde tidligere, end de ville have gjort med en længere dagpengeperiode, konkluderer rapporten. Det svarer til mellem 460 og 685 personer.

»Man har nok overvurderet beskæftigelseseffekten forbundet med dagpengeperiodens udløb. Der er selvfølgelig en besparelse forbundet med at halvere dagpengeperioden, men det ser ikke ud til, at det i væsentlig grad hjælper folk hurtigere i beskæftigelse,« forklarede Anders Bruun Jonassen, forsker og ph.d. i økonomi ved SFI, ved udgivelsen.

Dén konklusion fik dog hurtigt kritik fra blandt andre underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, Erik E. Simonsen:

»Vi har ikke set den fulde effekt af dagpengereformen endnu, da Folketinget af flere omgange har indført midlertidige ordninger, der har udskudt dagpengereformens indfasning.«

Han henviser i stedet til den seneste analyse fra Det Økonomiske Råd. Her er konklusionen, »at reformen, når den er fuldt indfaset, vil reducere den strukturelle ledighed med omkring ½ pct.point.« Det svarer til ca. 15.000 personer.

Artiklen fortsætter under grafikken...

Effekterne af at halvere genoptjeningskravet

Hovedkravet fra Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti om at halvere genoptjeningskravet vil ifølge en beregning fra Beskæftigelsesministeriet have en meget lille effekt. I 2013 mistede 33.496 dagpengeretten. Kun 6.000 af dem, mindre end hver femte, ville have kvalificeret sig til nye dagpenge med en genoptjeningsperiode på et halvt år. For 82 procent ville forslaget ikke sikre forsørgelse, hvis det blev til virkelighed.

Grunden er, at det store flertal kun havde en meget kort forudgående beskæftigelse, da de mistede dagpengene.

Dertil kommer, at en halvering af genoptjeningskravet ifølge Finansministeriet vil koste 1.700-2.500 arbejdspladser. Det vil samtidig svække de offentlige finanser med 600-800 mio. kroner.

Denne artikel blev oprindeligt publiceret 28. oktober 2014. Den er opdateret 16. april og 30. april 2015 med Thornings melding om, at genoptjeningsreglerne bør nytænkes. Den er opdateret igen 12. august 2015 (af Elisabeth Arnsdorf Haslund) med et afsnit om Løkke-regeringen og dagpengene samt et afsnit om lækkene fra dagpengekommissionen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.