Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pernille Skipper: Næste valg skal være et klimavalg

Ikke udlændinge, men klimaet skal være i fokus ved det næste folketingsvalg, hvis det står til Enhedslisten.

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper (i midten), kom i sin tale ved partiets årsmøde ind på det kommende folketingsvalg. Her vil partiet have fokus på klima frem for udlændinge. Scanpix/Philip Davali
Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper (i midten), kom i sin tale ved partiets årsmøde ind på det kommende folketingsvalg. Her vil partiet have fokus på klima frem for udlændinge. Scanpix/Philip Davali

Konsekvenserne af klimaforandringer skal ikke undervurderes.

Det er budskabet fra Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, i hendes tale ved partiets årsmøde i København.

»Det burde efterhånden være åbenlyst: Galoperende økonomisk liberalisme udpiner og ødelægger vores klode. Det er en farlig blindgyde. Men det er ikke åbenlyst for alle. Se bare regeringens nye energiudspil.«

»Det er skjulte skatterabatter til dem, der sviner mest og en udskydelse af de store og vigtige beslutninger,« siger Skipper med henvisning til, at regeringen torsdag præsenterede sit energiudspil.

Skipper vil have fokus på klimaet ved det næste folketingsvalg, som senest finder sted i juni næste år. Det skal ikke være et udlændingevalg, siger hun.

Et udlændingevalg er "politikersprog", mener Skipper.

»Det betyder en konkurrence om, hvem der kan give mennesker på flugt den mest umenneskelige behandling.«

»Vi i Enhedslisten er selvfølgelig altid klar til at tage kampen op for familier på flugt fra krig og terror,« siger Skipper.

»Men den debat må ikke igen blive et røgslør. Klimaet er det vigtigste spørgsmål overhovedet i det tiår, der kommer.«

»Det er faktisk simpelt: Hvis der skal være en klode til de kommende generationer, er den næste valgperiode afgørende.«

»Så det der med at næste valg bliver et udlændingevalg, det bliver ikke med Enhedslistens gode vilje. Næste valg må og skal gøres til et klimavalg,« siger Skipper.

Men selv om Skipper vil have fokus på klima frem for udlændinge, så handler meget af hendes tale faktisk om regeringens ghettoudspil. Det har til formål at afvikle ghettoerne senest i 2030.

»Der er problemer i udsatte boligområder, som vi skal gøre noget ved: Sprogvanskeligheder, arbejdsløshed, fattigdom og kriminalitet.«

»Men hvis det handler om at hjælpe beboerne - og det synes jeg, at det skal - så er der masser af ting, vi kan gøre, som rent faktisk virker,« siger Skipper.

»Vi kan give kommunerne anvisningsret til private lejemål. Så de har mulighed for at tilbyde en belastet familie et andet sted at bo.«

»Vi kan ansætte socialrådgivere i børnehaverne, give sundhedsplejersken ekstra ressourcer, finde fritidsjob til de unge, så de ikke bliver samlet op af banderne,« siger Skipper.

Årsmødet finder sted fra fredag til søndag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.