Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pernille Skipper går på barsel til efteråret

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, går på barsel til efteråret.

Se mere
Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten, går på barsel til efteråret. (Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix 2017)
Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten, går på barsel til efteråret. (Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix 2017)

Enhedslistens politiske ordfører venter barn til oktober, og derfor overlader Pernille Skipper posten til partiets udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, hen over efteråret og vinteren.

Det oplyser Pernille Skipper selv i en pressemeddelelse:

- Min kæreste og jeg skal søreme have en baby. Det bliver til oktober, og jeg glæder mig rigtig meget. Det betyder selvfølgelig, at jeg kommer til at være væk fra Christiansborg i en periode hen over efteråret og vinteren.

- Til gengæld kommer vores helt fantastiske udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, til at vikariere for mig som politisk ordfører i perioden.

Pernille Skipper har været medlem af Folketinget for Enhedslisten siden 2011. Den 32-årige politiker overtog for godt et år siden posten som politisk ordfører fra partifællen Johanne Schmidt-Nielsen.

Enhedslisten har som eneste parti i Folketinget ikke en partiformand- eller leder. Det er derimod den politiske ordfører, der tegner partiets linje i medierne og partilederdebatter.

Nikolaj Villumsen kommer ikke til at stå alene med alle opgaverne, mens Pernille Skipper er væk, forsikrer den vordende mor:

- Han skal løfte de daglige opgaver sammen med vores gruppeformand, Jakob Sølvhøj, og resten af den seje folketingsgruppe, mens jeg er på barsel.

Jesper Kiel, der også tidligere har været vikar i Folketinget, bliver indkaldt som suppleant. Pernille Skipper forventer at være tilbage på Christiansborg 1. februar 2018.

Pernille Skipper er gift med journalisten Oliver Routhe Skov.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.