Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pensionsforslag bliver svært at erstatte for regeringen

Regeringen vil have mange flere i job. Højere pensionsalder var både nemmeste og mest sikre vej til det mål.

Se mere
Nu vil regeringen i stedet forsøge at få folk til at arbejde længere ad frivillighedens vej, oplyser finansminister Kristian Jensen (V).
Nu vil regeringen i stedet forsøge at få folk til at arbejde længere ad frivillighedens vej, oplyser finansminister Kristian Jensen (V).

Det bliver en svær opgave for regeringen at nå målet om at få yderligere 55.000-60.000 personer i beskæftigelse i 2015, efter at forslaget om at forhøje pensionsalderen er opgivet.

Det vurderer Torben M. Andersen, der er professor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) meddelte søndag, at planerne om at forhøje folkepensionsalderen er skrinlagt.

Nu vil regeringen i stedet forsøge at få folk til at arbejde længere ad frivillighedens vej, oplyser finansminister Kristian Jensen (V).

Men det vil både være en dyrere og mere usikker vej at gå, forklarer Torben M. Andersen.

»At løfte pensionsalderen ville betyde, at nogle kernetropper skal blive længere på arbejdsmarkedet. Det vil have en direkte positiv effekt på de offentlige finanser,« siger han.

»Man skal ikke bruge penge på det. Og bliver folk noget længere, giver det et provenu. Alle andre forslag, for eksempel om fradrag, koster penge.«

»Det er jo ikke tilfældigt, at forslaget om højere pensionsalder kom frem. Det er teknisk en nemmere måde at få noget, der har en betydelig effekt, både på arbejdsmarkedet og på de offentlige finanser.«

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener direktør Lars Andersen ikke, at der reelt er behov for at opfylde regeringens ambition om op til 60.000 flere i arbejde.

Blandt andet fordi andre reformer allerede har sendt mange i retning af arbejdsmarkedet.

Et andet problem er i hans øjne, at det vil koste dyrt på velfærden, hvis målet skal nås.

»Det er klart, at intet er umuligt, men enten vil det være meget dyrt, eller også vil det kræve, at man skal fjerne nogle af de velfærdsydelser, vi har i dag,« siger han.

Som eksempler nævner han, at det kunne være enten efterlønnen eller dagpengesystemet, der skulle barberes. Og det ser der ikke ud til at være flertal for på Christiansborg.

»Så der er ikke noget, der er teknisk umuligt, men det er nok politisk svært.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.