Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Patientforening og sygeplejersker vrede på regioner

Gigtforeningen og Dansk Sygeplejeråd mener, det er helt forkert, når Danske Regioner lægger op til at skære i erstatningen til fejlbehandlede.

Danske Regioners ønske om at stramme kriterierne for patienterstatning ryster Dansk Sygeplejeråd og Gigtforeningen.

- Hvis man fratager systemet erstatningspligten, så fratager man samtidig incitamentet til at behandle alle ordentligt, uanset hvem de er, hvor gamle de er, og om de er i arbejde. Det går ikke, siger Lene Witte, direktør i Gigtforeningen.

- Der bliver jo ikke begået færre fejl, fordi man nedsætter erstatningerne. I stedet for at straffe fejlopererede patienter, som i forvejen ligger ned både fysisk og psykisk, skulle regionerne som ansvarlige for sygehusvæsenet hellere undersøge, hvorfor der er sket en eksplosion i erstatningskrav fra patienterne. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de konstante effektiviseringer i nogle tilfælde påvirker kvaliteten negativt, siger Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

I 2006 kom der 4.861 anmeldelser fra patienter, som krævede erstatning - sidste år nåede tallet op på 7.993. I 2006 blev der udbetalt 380,3 millioner kroner i erstatning, mens der sidste år blev udbetalt 766,3 millioner kroner.

Danske Regioner mener, at man blandt andet skal kigge på patientens alder, når man vurderer, hvorvidt vedkommende skal have erstatning.

- Vi må for eksempel se på, om det er rimeligt, at en patient på 85 år med en årelang sygdomshistorie og et komplekst forløb stadig skal kunne få en høj erstatning, hvis der støder komplikationer til, siger Ulla Astman (S), formand for regionernes sundhedsudvalg, til Berlingske.

Gigtforeningen mener, at det er udtryk for aldersdiskrimination.

- Det er rystende, at regionerne lægger op til bevidst aldersdiskrimination eller anden diskrimination i erstatningssager. Det er ødelæggende for det fundament af lighed i sundhed, som vores sundhedsvæsen bygger på. Og det er uværdigt over for det enkelte menneske, siger Lene Witte og uddyber:

- Regionerne skylder at svare på, hvornår de mener, at en patient er tilstrækkeligt værdiløs til at miste sin ret til fuld erstatning efter fejlbehandling. Hvor gammel skal man være, før man gradvis skal have frataget sine rettigheder?, spørger hun.

Regionernes melding møder også kritik fra Folketinget.

- I stedet for at begrænse og stramme op, bør regionerne i stedet arbejde på at sikre, at der laves færre fejl, så færre har grund til at klage, siger den konservative sundhedsordfører, Benedikte Kiær (K).

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.