Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Patientforening i frontalangreb på finanslovsaftale

Regeringen og Enhedslisten løber fra sine valgløfter med den aftale, man indgik søndag, mener Gigtforeningen.

Gigtforeningen er særdeles utilfreds med finanslovsaftalen, som regeringen og Enhedslisten indgik søndag:

- Med forliget har regeringen og Enhedslisten bundet en sløjfe om julens største snydegave. Man forsøger at foregive, at det er en finanslov med et socialt ansigt. Men i givet fald er man blind på det ene øje og lukker det andet, siger Lene Witte, der er direktør i Gigtforeningen.

- Regeringen og Enhedslisten har undladt at fjerne varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Heller ikke på anden måde har man gjort en indsats for de mennesker, der som følge af sygdom mister enhver indkomst. Det er utrolig skuffende, og det er stik imod partiernes mange løfter, siger hun.

Gigtforeningen mener, at forligsparterne svigter. De gik til valg på at ville ophæve varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, og selv om der er flertal i Folketinget for ideen, er en mulig løsning strandet.

- Vi havde håbet, at politikerne ville lave en midlertidig akutpakke på sygedagpengeområdet, indtil en ny og forhåbentlig bedre løsning kommer på plads. Det er desværre ikke tilfældet, siger Lene Witte og tilføjer:

- Hvis du er ledig og i fare for at miste dine dagpenge, så får du en akutpakke. Hvis du er ledig og syg og i fare for at miste dine sygedagpenge, så får du en snydepakke. Det er synd for de syge og flovt for regeringen og Enhedslisten, siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.