Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Patienter ansætter overlægerne på sjællandsk hospital

På Sjællands Universitetshospital har man en fast ordning, hvor patienter deltager i ansættelsessamtalerne.

Vil man ansættes som overlæge på Sjællands Universitetshospital, skal man gøre godt indtryk på patienterne. Arkivfoto. Scanpix/Fred Tanneau
Vil man ansættes som overlæge på Sjællands Universitetshospital, skal man gøre godt indtryk på patienterne. Arkivfoto. Scanpix/Fred Tanneau

København. Udmærkelser, viden og kirurgisk præcision er ikke nok, når der skal ansættes overlæger på Sjællands Universitetshospital.

På hospitalet har man siden 1. januar haft en fast ordning, hvor også patienterne inddrages i ansættelsen af overlæger og andre, der søger ledende stillinger.

Det skriver TV2.

Mediet har talt med 70-årige Jonna Kielstrøm. Hun er én af de seks patienter og pårørende, der foreløbigt har søgt om og er blevet godkendt til at sidde i ansættelsesudvalget på hospitalet.

Hun har været med til at interviewe tre ansøgere.

- Det har været meget spændende. For mig har det været forfærdelig vigtigt at vælge nogen, som ikke blot har en fantastisk faglig dybde, men også har den menneskelige del, siger hun til TV2.

Sjællands Universitetshospital, der tidligere hed Køge og Roskilde Sygehus, er det første sted i landet, hvor man har indført, at patienter og pårørende sidder med til ansættelsessamtalerne.

Det skyldes ifølge hospitalets vicedirektør, Beth Lilja, at man vil sikre sig, at man ansætter personer, der kan være der for patienter og pårørende.

Patienterne i ansættelsesudvalgene er udvalgt blandt personer, som allerede er aktive i hospitalets patientforum.

Eneste yderligere krav til patienterne er, at de skal kunne se ud over deres eget sygdomsforløb, og at de tidligere i deres karriere selv har været med til ansættelsessamtaler.

Når hospitalet ansætter ledere og mellemledere, kan der være op til otte forskellige deltagere foruden kandidaten.

Den pårørende eller patienten, der deltager i samtalen, har lige så meget at skulle sige som de øvrige deltagere i ansættelsessamtalerne.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.