Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Partier skal diskutere »kommunistiske« DSB-metoder

DSBs metoder »hører hjemme i Sovjet-Rusland« og skal ikke udbredes til andre statsejede selskaber, mener Venstre og de Radikale. Transportministeren bliver nu kaldt i samråd.

DSB har efterhånden »mange skeletter i skabet« - og nu skal de frem, mener de Radikales trafikordfører, Andreas Steenberg (R).

Udmeldingen kommer, efter DRs 21 Søndag afslørede, at DSB hyrede et kommunikationsbureau til at holde en journalist beskæftiget, så han ikke skrev dårlige historier om selskabet.

- Jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt og mere noget, jeg forestiller mig, hører hjemme i Sovjet-Rusland under kommunismen, end noget, der foregår i et moderne demokrati som Danmark, siger Andreas Steenberg.

Sammen med de øvrige transportordførere skal han nu diskutere sagen med transportminister Henrik Dam Kristensen (S) i et åbent samråd, som Venstre har indkaldt til.

Trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) kalder DSBs metoder for »langt ude på overdrevet« og mener, at Henrik Dam Kristensen bør iværksætte en uvildig undersøgelse af sagen - frem for den eksterne undersøgelse, som DSBs direktør selv har sat i gang.

- Jeg forventer, at transportministeren iværksætter en advokatundersøgelse, der kan gennemføres i løbet af en måneds tid, siger han.

DEBAT: Hvad mener du om sagen?

Også Liberal Alliances trafikordfører, Leif Mikkelsen, kræver en uvildig undersøgelse, men ministeren sætter sin lid til, at DSB-direktøren finder en »uafhængig virksomhed« til at forestå undersøgelsen, som det er kutyme.

- Vi har en god tradition i Danmark for, at vi hyrer virksomheder, som vi alle sammen kender, og som er velanskrevne. Om det er den ene eller den anden, der gør det, spiller ikke så stor en rolle. Det, der spiller en rolle, er, at vi kommer til bunds i det her, for det er ikke den måde, man gør tingene på i Danmark - og slet ikke med et statsselskab, siger Henrik Dam Kristensen til DR Nyheder.

Hverken Venstre eller de Radikale mener dog, at sagen ligefrem lægger op til ny lovgivning.

- Men vi skal sende nogle klare politiske signaler om, at vi ønsker en åben og ærlig kommunikation, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Hvordan kan man så forhindre, at den slags metoder bruges i andre offentlige virksomheder?

- Jamen, det er også svært. Men vi skal ikke sidde i Folketinget og lave detaljerede regler for, hvordan de enkelte statsejede virksomheder tilrettelægger deres presse- og kommunikationstjenester, fastslår V-ordføreren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.