Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Partier på 1. maj: Vi er Danmarks arbejderparti. Nej, det er vi. Nej, det er altså os!

Både røde og blå partier kalder sig selv Danmarks arbejderparti. Ifølge en ny måling er det dog S, der kan bryste sig af titlen. Men giver det egentlig stadig mening at kalde arbejderne for arbejdere, spørger professor.

Foto: Henning Bagger, Henning Bagger, Henning Bagger og Olafur Steinar Getsson.
Foto: Henning Bagger, Henning Bagger, Henning Bagger og Olafur Steinar Getsson.

Engang var arbejderen socialdemokrat. Fra vugge til grav var han gift med Liste A.

Men siden Anders Fogh Rasmussen og Venstre i 2001 kaprede tilpas mange arbejdervælgere – dem, der blev døbt Blå Bjarne – til at vinde valget, har jagten på landets ufaglærte og faglærte lønmodtagere været intens blandt de politiske partier.

I 2011 udfordrede Lars Løkke Rasmussen den socialdemokratiske selvforståelse ved i Berlingske at udråbe Venstre til »det moderne arbejderparti«.

I 2013 var det Anders Samuelsen, der omfavnede arbejderne ved i Politiken at erklære Liberal Alliance – eller LiberaltArbejderparti, som Samuelsen kaldte sit parti – for et »oplagt arbejderparti«.

Og i 2014 var det så Kristian Thulesen Dahl, der jagtede et bedre forhold til fagbevægelsen og i Ugebrevet A4 at erklærede: »Vi er et arbejderparti«.

Og siden folketingsvalget i 2011 – hvor Socialdemokratiet havde bedste fat i landets havnearbejdere, maskinoperatører, chauffører, slagteriarbejdere, rengøringsassistenter og håndværkere – har arbejdervælgeren flyttet sig en del.

Venstre havde virkelig godt fat i dem i løbet af 2012 og første halvår af 2013, mens Dansk Folkeparti var arbejdernes foretrukne parti i 2014 og indtil valget i 2015, hvor Socialdemokratiet igen var landets største arbejderparti.

S er landets største arbejderparti

Ifølge helt nye tal, som TNS Gallup har lavet for Berlingske, er det sådan igen.

For efter at Dansk Folkeparti i løbet af 2016 har mistet mange faglærte og ufaglærte vælgere, er det Mette Frederiksen og co., der nu har størst opbakning blandt den vælgergruppe.

Hvis der var valg i morgen, ville Socialdemokratiet få 29,1 procent af arbejderstemmerne. Dansk Folkeparti ville få 25,8 pct. og Venstre 17,6 pct. Liberal Alliance høster blot 2,7 procent af arbejdervælgerne i målingen.

Tallene er baseret på 7.721 telefon- og webinterview med et repræsentativt udsnit af vælgere og er indsamlet i perioden januar til april 2017. Ifølge Gallup er den statistiske usikkerhed i målingen på mellem et og to procentpoint.

»De har de seneste årtier bevæget sig fra rød til blå blok flere gange. Og de har afgjort flere valg. Så partierne forsøger at appellere til gruppen, fordi de ved, de kan påvirkes,« siger valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.

»Arbejderne er en vælgergruppe, der reagerer ret skarpt på det, der foregår i samfundet. Hvis de oplever, at der ikke bliver leveret, så er de villige til at gå et andet sted hen og prøve noget nyt. De er en gruppe vælgere, der er politisk interesserede og følger med,« siger han om grunden til, at danske partier flokkes om at erklære sig arbejderpartier.

Vi er arbejderparti. Nej, det er vi. Nej, det er os!

Mandag er det som bekendt 1. maj – arbejdernes internationale kampdag. Og på Christiansborg er kampen for at være Danmarks arbejderparti stor.

»Jeg er ikke i tvivl om, at Socialdemokratiet er det parti, der bedst varetager de danske arbejderes interesser,« siger Socialdemokratiets politiske ordfører Nicolai Wammen og uddyber:

»Vi passer på velfærden og skaber muligheder for vækst og job. Og så siger vi klart fra, når regeringen ønsker at sætte pensionsalderen yderligere op. Det er gode eksempler på, hvordan vi arbejder benhårdt for at sikre danske lønmodtageres interesser.«

Hos Dansk Folkeparti vil gruppeformand Peter Skaarup dog ikke afgive titlen som Danmarks arbejderparti uden kamp.

Han mener, at Socialdemokratiet er gået væk fra partiets klassiske arbejderværdier:

»Vi har fokus på dagsordener, der har stor betydning for mange arbejdervælgeres dagligdag. Det gælder indvandring og fejlslagen integration. Og blandt de arbejdere, der er bange for at miste deres job, tror jeg, man er glad for, at vi har fokus på at sikre danske jobs og velfærd – for eksempel ved at kæmpe imod social dumping,« siger han.

Venstres Jakob Ellemann-Jensen mener, at hans parti er Danmarks arbejderparti.

»Jeg synes, vi er dem, der fortjener den titel. Vi er dem, der kæmper mest og hårdest for det arbejdende folk – dem, der står op om morgenen og går på arbejde både for deres egen og deres families skyld. Og for samfundets skyld,« siger han og fortsætter:

»Det handler om, at vi kæmper for, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, og at det arbejdende folk skal have mere frihed og flere muligheder.«

Men ifølge Liberal Alliances politiske ordfører, Christina Egelund, har ingen af dem ret.

Et arbejderparti er i hendes øjne defineret ved at ville sænke skatten på arbejde. Og her er LA mest ambitiøse, mener hun, hvorfor LA bør have titlen som Danmarks arbejderparti.

Hvem er egentlig arbejderen?

Men selv om de danske partier kæmper om at være arbejderparti nummer et, så giver det ifølge Kasper Møller Hansen mindre og mindre mening at tale om en stor gruppe arbejdervælgere.

Ikke mindst fordi løn- og uddannelsesniveauet blandt de traditionelle arbejdere har ændret sig.

»Dem, vi for år tilbage ville kalde arbejdere, bliver færre og færre. For eksempel er hele håndværkerfaget i dag højt specialiseret. Hvad skal man kalde en arbejder, der efteruddanner sig og ender med at have en uddannelse på niveau med en ingeniør,« spørger Kasper Møller Hansen og fortsætter:

»Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har i dag bedst fat i arbejderne. Men det er svært at køre arbejderne over en kam. Vi klassificerer arbejdere ud fra uddannelse og erhverv. Men hvis man kigger på indkomst, bliver det hele meget mudret. Mange af dem, vi traditionelt kalder arbejdere har for eksempel en meget høj løn. Så vi er i en situation, hvor kategorierne måske skal retænkes.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.