Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Partier giver fuld opbakning til diplomatudvisninger

Ordførere fra DF og S føler sig overbevist om, at udvisninger vil gøre indtryk på russerne.

Espersen afviser, at der skulle være brug for endnu hårdere metoder for at få russerne til at samarbejde om opklaringen af giftgasangrebet i Salisbury.
Espersen afviser, at der skulle være brug for endnu hårdere metoder for at få russerne til at samarbejde om opklaringen af giftgasangrebet i Salisbury.

Det er med fuld rygdækning fra støttepartiet Dansk Folkeparti og fra det største oppositionsparti, at regeringen mandag udviser to russiske diplomater af Danmark.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen udtrykker i hvert fald støtte:

- Vi bakker det fuldstændigt op. Sanktionen er utrolig skarp, så det er virkelig noget, der vil vække genlyd i Rusland, siger han.

Espersen afviser, at der skulle være brug for endnu hårdere metoder for at få russerne til at samarbejde om opklaringen af giftgasangrebet i Salisbury.

»I det internationale diplomati er dette et barsk skridt at tage, at Danmark blandt en lang række andre lande er med til at udvise disse to diplomater,« siger Espersen.

Hvis sanktionerne mod Rusland skal optrappes, skal initiativet komme et andet sted fra.

»Det er briterne, der har førertrøjen på og må vurdere, hvilke yderligere skridt man måtte skulle tage.«

»Men det må jo også komme an på, i hvor høj grad russerne kommer på banen«, siger han.

Nogenlunde samme holdning møder man hos udenrigsordfører Nick Hækkerup (S).

Han siger, at Socialdemokratiet bakker op om regeringens beslutning.

»Dels fordi der er tale om et meget groft overgreb, som russerne har begået på britisk territorium.«

»Men også fordi der er tale om en international, solidarisk aktion, hvor der er en række lande, der stiller sig på briternes side og markerer, at vi holder sammen og passer på hinanden,« siger han.

Hækkerup vil ikke afvise, at yderligere sanktioner kan komme på tale. Men kun, hvis landene i det internationale samarbejde når frem til det.

»Hvis man i den kreds vurderer, at der er behov for yderligere sanktioner, så vil Socialdemokratiet se positivt på det,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.