Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Partier efterlyser svar om elbilers fremtid

Skatteminister Benny Engelbrecht skal stå skoleret for et flertal uden om regeringen, der vil have svar på, hvad der skal ske med den nuværende afgiftsfritagelse for elbiler, der udløber ved årsskiftet.

Regeringen skal på banen nu med et svar om de fremtidige bilafgifter, ellers risikerer salget af elbiler at køre ud på et sidespor. Sådan lyder det fra et flertal uden om regeringen, der nu kalder skatteminister Benny Engelbrecht (S) i samråd.

Partierne ønsker svar på, om den nuværende afgiftsfritagelse for elbiler, der udløber ved årets udgang, skal forlænges. Det begynder nemlig at haste med en løsning, hvis ikke salget af elbiler skal ryge helt i grøften, lyder det fra formanden for Folketingets skatteudvalg, Mads Rørvig (V).

»I forhold til elbiler er det presserende med en løsning, ellers kan vi ikke nå at få lovgivningen på plads inden 1. januar 2016,« siger han.

»Hvis der ikke kommer et initiativ fra regeringen, så står afgiftsfritagelsen til at udløbe fra årsskiftet. Så hvis du bestiller en elbil i september, men først får den leveret i januar, kan det godt være, du har troet, at du købte den afgiftsfrit, men så skal du betale registreringsafgift, når den bliver leveret og indregistreret. Og så kan du få en uforudset regning på flere hundrede tusinde kroner. Derfor synes vi, at regeringen skylder en afklaring,« siger Mads Rørvig.

Regeringen har i regeringsgrundlaget bebudet en reform af bilafgifterne, der understøtter salg af energirigtige biler. Men hidtil er der ikke kommet noget konkret udspil fra regeringen. Derfor mener Mads Rørvig, at regeringen skylder danskerne »et klart svar på, om det er endnu et løftebrud, eller om man kan forvente, at der kommer noget på et tidspunkt.«

Spørgsmål: Går Venstre selv ind for, at afgiftsfritagelsen skal forlænges?

»Det var os, der indførte den i sin tid, og vi ser ikke en permanent løsning for elbiler, der skal afgiftsfritages. Det koster flere milliarder om året. De skal ikke have en varig afgiftsfritagelse, og det tror jeg faktisk heller ikke, der er nogen partier i Folketinget, der synes,« siger Mads Rørvig.

»Det, vi punker regeringen for, er, om de vil foretage sig noget eller ej. Vi vil egentlig bare have skabt klarhed. Vi kan altid diskutere politisk, hvor vi synes, afgiften skal være, om det skal være halv eller fuld afgiftsfritagelse. Men regeringen har sagt, de vil foretage sig noget, men de har ikke gjort det endnu. Og det er egentlig derfor, vi er gået sammen alle partier uden om regeringen for at få det her svar, selv om vi har forskellig tilgang til problematikken,« siger Mads Rørvig.

Socialdemokraternes skatteordfører, Astrid Krag (S), siger i en skriftlig kommentar, at regeringen arbejder på en »ordentlig og gerne langsigtet model«.

»Jeg forstår utålmodigheden, men året ud er der afgiftsfritagelse, så vi har jo tid endnu til at finde en holdbar el-billøsning til glæde for branchen, alle, der ønsker sig en elbil, og ikke mindst miljøet,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.