Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pape vil bevare soldater og betonklodser i gaderne

Danskerne skal vænne sig til soldater i gaderne, da terrortruslen fortsat vil være til stede i Danmark.

Danskerne skal vænne sig til soldater i gaderne, da terrortruslen fortsat vil være til stede i Danmark. Arkivfoto.
Danskerne skal vænne sig til soldater i gaderne, da terrortruslen fortsat vil være til stede i Danmark. Arkivfoto.

København. Terrorberedskabet bliver ikke skruet ned, selv om Islamisk Stat mister mere og mere magt, og deres kalifat svinder ind.

Derfor skal danske soldater fortsætte med at være en del af terrorberedskabet, hvor de blandt andet siden efteråret har bevogtet den jødiske synagoge i København.

Det understreger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) over for Berlingske.

»Vi er ikke reddet af, at Islamisk Stat bliver nedkæmpet i Syrien. Fordi de er her iblandt os i Danmark og i Europa. Med dem mener jeg dem, som ikke ønsker vores levemåde og samfund. Og det skal politiet og efterretningstjenesten forholde sig til.«

Planen var oprindeligt, at soldaterne skulle hjælpe politiet med bevogtningsopgaver i et halvt års tid. Men det kommer altså ikke til at holde, lyder det nu fra Søren Pape Poulsen.

»Jeg kan ikke forestille mig, at soldaterne skal væk til marts,« siger han til avisen.

Han understreger, at danskerne skal vænne sig til, at terrortruslen er en del af hverdagen, hvor store betonklodser holder biler fra befolkede pladser, og hvor der går soldater i gaderne.

For faren for terror består, selv om Islamisk Stat bliver kæmpet ned i Mellemøsten. Det understreger en ny analyse fra Politiets Efterretningstjeneste, PET. I analysen står blandt andet:

»Den fortsatte propaganda, muligheden for flere hjemvendte fremmedkrigere og fravær af områder, hvortil militante islamister kan udrejse, har øget terrorpresset mod Europa og Vesten.«

Flemming Vinther, der er formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening, er glad for, at regeringen nu er åben omkring, at soldaterne skal blive i gaderne.

»Jeg har fra dag ét sagt til vores folk, at den her opgave kommer vi ikke væk fra igen. For hvad er det for en situation, der skulle udløse, at de steder ikke længere skal bevogtes. Skulle det være et eller andet fredsbrev fra Mellemøsten,« siger han til Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.