Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pape: Truende personer skal fratages kontanthjælpen

Personer, der optræder truende over for sagsbehandlere, skal have erstattet kontanthjælpen med en madkasseordning, mener den konservative formand.

Kontanthjælpsmodtagere, der truer sagsbehandlere og andre ansatte i kommunen, skal have erstattet kontanthjælpen med en madkasseordning, mener formand for de Konservative Søren Pape Poulsen (K).

Det betyder, at man i stedet for at få udbetalt penge, får en madkasse med nødvendige varer samt et mindre kontantbeløb.

»Vi bliver nødt til at se på, hvilke sanktioner vi har over for dem, der får kontanthjælp og har en truende adfærd overfor personalet. Ud over at det skal anmeldes, så må man tage kontanthjælpen fra dem, og så må de komme på madkasseordning. Ligesom afviste asylansøgere får,« siger han.

Udmeldingen kommer oven på TV2s udsendelser om sigøjnerbossen Gimi Levakovic og hans familie. Flere medlemmer af familien Levakovic er blevet dømt for trusler mod kommunale sagsbehandlere.

Pape understreger, at kommunerne selvfølgelig skal anmelde det til politiet, når de oplevere medarbejdere, der bliver truet.

Madkasseordningen er en ekstra sanktion, der kan anvendes over for truende personer.

»Der er typer som ham her Levakovic, og jeg kan da godt forstå, at en socialrådgiver føler sig utryg, når man ser den måde, som han kan hidse sig op på. Når man ikke kan sende dem ud af landet, så må det have en anden konsekvens. Det her kommer ud over, at de selvfølgelig får en staf og en dom,« siger Søren Pape, der ikke mener, at vi kan leve med, at vi serverer kontanthjælp for personer, der opfører sig sådan.

»Vi må skære helt ind til benet. Så får du leveret noget mad, og så må du leve af det. Så ved man, at når man truer, så klapper fælden,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.