Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pape om at stå uden for døren: »Jeg er dybt rystet over Venstre«

Efter et dramatisk politisk forløb endte de Konservative med at stå uden for aftalen om milliardindkøb af nye danske kampfly. Berlingske spørger den konservative formand, Søren Pape Poulsen, hvorfor det endte sådan. Og hvor det efterlader partiet.

Den konservative leder, Søren Pape Poulsen, erkender, at det gør ondt i hans konservative hjerte, at partiet ikke er med i aftalen om køb af nye kampfly til forsvarer. Foto: Søren Bidstrup
Den konservative leder, Søren Pape Poulsen, erkender, at det gør ondt i hans konservative hjerte, at partiet ikke er med i aftalen om køb af nye kampfly til forsvarer. Foto: Søren Bidstrup

Søren Pape Poulsen, torsdagens aftale om købet af kampfly blev uden jer, og I er oven i købet smidt ud af forsvarsforliget. Dermed har I valgt at bryde med årtiers konservativ tradition for at være med i politiske aftaler om forsvaret. Hvorfor er I gået så vidt?

»Det er fordi, vi blev smidt ud. Det gør ondt i et konservativt hjerte, at vi ikke er med i forliget længere, men det vigtigste må være at skabe tryghed for danskerne, det vigtigste er ikke at være med i et forlig, der udsulter forsvaret. Det er simpelthen sådan, at jeg vil kunne se soldaterne i øjnene og sørge for, at vi skaber rammerne for et ordentligt forsvar. Og det gør man ikke med det her. Et forhandlingsmøde på halvanden time, og så træffer man så stor en beslutning – det, synes jeg, er useriøst.«

Du siger halvanden times politisk forhandling. Der har ifølge forlydender været en række bilaterale møder forud for mødet i går (torsdag, red.). Er det ikke korrekt?

»Så vidt jeg er orienteret, så har der været en teknisk gennemgang, og så har der været et par telefonsamtaler. Men mødet i går var det første egentlige forhandlingsmøde i forligskredsen, og dér skal vi så købe for 56 milliarder, og så får man efter halvanden time at vide, at hvis ikke I kan skrive under på det, så kan I bare gå. Det kan undre mig, når jeg tænker på, hvor mange møder en gymnasie- reform tog.«

Hvordan har du det med, at de Konservative står uden for døren i forsvars- og sikkerhedspolitikken under en borgerlig regering?

»Det har jeg det rigtigt skidt med, men jeg kan garantere for, at de kommer til at høre fra os. Jeg er dybt rystet over, at Venstre hellere vil føre forsvarspolitik med Det Radikale Venstre end med Det Konservative Folkeparti.«

Tidligere forsvarsminster Hans Engell (K) har været ud og kalde det »en historisk brøler« fra jeres side. Ved Engel ikke, hvad han taler om?

»Jeg håber sandelig ikke, Engell kunne finde på at lave så elendig en aftale, da han selv var forsvarsminister. Men Hans Engell er jo en del af det Christiansborg-parnas, der er vant til de gamle dage, hvor man bare skal være med i forlig bare for at være med. Tiden er forbi, hvor Det Konservative Folkeparti bare tilslutter sig forlig. Vi er faktisk begyndt at gøre det, vi siger: Vi gik ud og sagde, at der skulle ændres i planloven – det er blevet gjort. Vi sagde, at grundskylden skulle fastfryses – alle grinte ad os, men det skete. Vi sagde, vi skulle have en naturpakke med så og så meget kvælstofreduktion. Alle rystede på hovedet, men det fik vi.

Vil kæmpe for partiets mærkesager

I er igen i direkte opposition til Løkke-regeringen, som I ellers støtter. Så det er vel ikke tilfældigt, men er det en bevidst strategi?

»Nej, det er det ikke. Men det er en bevidst strategi, at der er nogle områder, der betyder særligt meget for os; politi, forsvar, naturen folkeskolen, integration. Vi kæmper for det, vi synes er det rigtige. Det er vel i øvrigt lige så meget regeringen, der vælger at smide os ud uden nogle forhandlinger. Hvis man virkelig ville, så kunne man have skubbet finansierengen til det nye forsvarsforlig til næste år, men man har villet demonstrere over for Det Konservative Folkeparti, at man er stærk.«

Burde I så ikke have gjort som i 1929, da de Konservative væltede Venstre-regeringen, fordi statsminister Thomas Mygdal ikke ville skrue op for forsvarsbudgettet?

»Jeg tror bare, at hvis vi kommer ud i, at hver gang, vi er politisk uenige, så skal vi vælte regeringen eller en minister, så kunne vi have valg hele tiden. Jeg har det grundlæggende sådan, at vi skal kæmpe for vores politiske mærkesager, og jeg mener fortsat, at Mette Frederiksen (S) med Enhedslisten på bagsmækken giver en dårligere politik for Danmark end den nuværende. Men jeg vil forbeholde mig retten til at være stærkt kritisk over for regeringen.«

Ifølge vores oplysninger blev et scenarie, hvor kampflyforhandlingerne blev lukket torsdag, slet ikke diskuteret på jeres gruppemøde onsdag. Er det ikke udtryk for manglende fornemmelse for den politiske proces?

»Det er heller ikke korrekt. På vores gruppemøde talte vi om at ville acceptere de 27 fly, og finansiereingen måtte man så tage i et nyt forsvarsforlig. Og så diskuterede vi, om vi skulle prøve i efteråret at finde pengene, men den nuværende finansiering kunne vi ikke leve med. Det sagde jeg også i min grundlovstale. Efterfølgende er det sådan, at når de så står fast på mødet, så ringer Rasmus Jarlov til mig og siger: »De står fast«. Jeg siger til ham: »Vi går ingen steder, vi skal smides ud. Og hvis det bliver resultatet, så står vi fast, vi giver os ikke«. Han skulle jo have et mandat af mig.«

Et karaktermord på Jarlov

Når man taler med andre politikere fra forhandlingerne, nævner flere, at den konservative forhandler har ageret politisk naivt under forhandlingerne. Er det ikke et problem for dig og for partiet?

»Rasmus Jarlov er nok den i forhandlingskredsen, der ved mest om det her og har læst mest om det. Fordi han er dem vidensmæssig overlegen, så har de brug for at lave et karaktermord. Jeg må bare sige, det handler ikke om naivitet, det handler om at kæmpe for det, man tror på.«

Kan du sætte nogle ord på, hvilken rolle Rasmus Jarlov spiller i folketingsgruppen?

»Ja, han spiller den samme rolle som de andre. Vi spiller den rolle, vi er blevet tildelt. Vi er ikke sådan et gammelmandsparti, hvor man ikke diskuterer tingene frit. Vi diskuterer tingene frit, åbent og ærligt på vores gruppemøder, og så er det mig, der konkluderer, hvad beslutningerne er.«

Berlingskes Thomas Larsen og andre kommentatorer mener ikke, at du er lykkedes med at profilere partiet bedre og skabe mere omtale, end det var tilfældet for din forgænger. Hvad er dit svar på det?

»Så er det, fordi han skulle prøve at komme noget oftere og interessere sig mere for, hvad vi rent faktisk gør. Jeg har valgt at sige, at vi er ikke længere det parti, der skal udtale sig om alt. Vi skal være et langt mere fokuseret parti, og derfor har hvert folketingsmedlem fokusområder. Det er hele tiden en udfordring at blive dygtigere, bedre og mere fokuseret. Det tager lang tid at lave en turnaround

Margrethe Vestager har engang udtalt, at hun har prøvet duften af spærregrænsen. Og det lugter ikke godt, sagde hun. Den seneste meningsmåling gav Det Konservative Folkeparti 3,1 pct. af stemmerne. Hvor meget spiller angsten for spærregrænsen ind, når I udvikler jeres politik og agerer i sager som fødevare- og landbrugspakken samt senest kampflyene?

»Overhovedet ikke. Jeg har sat en kurs efter valget, og den kurs bliver vi skarpere og skarpere på. Jeg har sagt, at uanset – som i uanset – hvad de målinger siger, så holder vi kursen på de fokusområder, for det tager tid at genskabe tilliden til et parti, og hvis vi begynder at cykle rundt i alle mulige sager, så er vi ikke troværdige længere. Man kan ikke lave meningsmålingspolitik.«

Den kurs er uændret, uanset hvad konsekvensen måtte blive for partiet?

»Fuldstændig. Den kurs blev sat i august sidste år, og vi er blevet skarpere og skarpere på den. Det er det, der skal gøre, at folk kan genkende os igen og blive trygge ved, hvad den konservative politik er.«

Hvad ser du p.t. som den største konservative udfordring?

»Det er hurtigt nok at få os forklaret og placeret i befolkningen, så det står tydeligt for folk, hvad vi står for. Det er vores udfordring at få det til at sætte sig, men der er kun én vej, og det er at blive ved med at være klar og tyderlig og gøre det, vi siger. Man skal måske vænne sig til, at vi faktisk er blevet mere principfaste.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.