Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pape lover politikere information om ukendt PET-arkiv

En uvis mængde data er overført til et hidtil ukendt arkiv hos PET i stedet for at være slettet.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) beder nu Politiets Efterretningstjeneste (PET) orientere Folketinget om, hvordan efterretningstjenesten håndterer dokumenter som skal bevares for eftertiden.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) beder nu Politiets Efterretningstjeneste (PET) orientere Folketinget om, hvordan efterretningstjenesten håndterer dokumenter som skal bevares for eftertiden.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) beder nu Politiets Efterretningstjeneste (PET) orientere Folketinget om, hvordan efterretningstjenesten håndterer dokumenter som skal bevares for eftertiden.

Det oplyser han i en mail til Ritzau, efter at Politiken har beskrevet, hvordan oplysninger, der ellers skulle være slettet efter 15 år, er blevet overført til et indtil nu ukendt arkiv.

Følsomme personoplysninger skal ifølge PET-loven slettes, senest 15 år efter at de er indsamlet. Men ifølge arkivloven skal en stor del af PET's materiale overdrages til Statens Arkiver, så fremtidens historikere kan få glæde af det.

Og af sikkerhedshensyn opbevarer PET en del af de informationer hos tjenesten selv. Her kan PET-ansatte få adgang til dem, hvis PET-chefen giver lov.

PET betegner ifølge Politiken processen som »logisk sletning«.

Retsordførere fra både Venstre, Alternativet, Radikale og Enhedslisten kræver ifølge Politiken en forklaring. Og den får de altså nu.

»Jeg kan forstå, at flere partier har spørgsmål til den nuværende ordning,« lyder det i et skriftligt citat fra justitsministeren.

»Jeg har derfor bedt PET om en orientering til Retsudvalget om, hvordan man hos PET håndterer de dokumenter, som Rigsarkivet har besluttet at bevare for eftertiden.«

»Som det fremgår af regeringsgrundlaget, skal PET-loven evalueres. Det arbejde er i gang, og her kommer det emne selvfølgelig også op,« forsikrer Pape.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.