Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pape kræver menneskeretligt spillerum til lande

Den danske justitsminister forsøger at samle opbakning til reform af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det handler grundlæggende set om at sikre, at befolkningen fortsat bakker op om de europæiske menneskerettigheder.

Sådan lyder det fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der torsdag og fredag vil forsøge at samle opbakning til en erklæring om fortsatte reformer af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det sker på en ministerkonference i København. Konferencen markerer afslutningen på Danmarks formandskab for Europarådet.

»Det er vigtigt, at vi får et mere balanceret, fokuseret og effektivt menneskeretssystem, hvor domstolen ikke hele tiden er overdommer i alverdens spørgsmål,« siger Søren Pape Poulsen.

»Vi skal slå hårdt ned på de lande, som grundlæggende ikke respekterer menneskerettighederne. Men der skal også gives rimelig plads til de lande, som tager menneskerettighederne alvorligt.«

Står det til den danske regering, skal der være et »nationalt rum« til at afgøre sager.

Hvis ellers domstolene har fulgt almindelige retsstatsprincipper og taget højde for menneskerettighederne i deres afgørelser, så skal Menneskerettighedsdomstolen ikke agere overdommer.

Det er især sager om udvisning af kriminelle udlændinge, der har fået den danske regering til at tage debatten op, forklarer Pape.

»Det er en dansk mærkesag at få nogle bedre værktøjer til at sikre, at menneskerettighedsdomstolen ikke farer ud ad en tangent og fortolker konventionen på en måde, som man ikke kan se sig i rundt om i landene.«

»Det er simpelthen helt, helt afgørende, at der er folkelig opbakning til menneskerettighederne. For hvis der ikke er det, så kan vi risikere, at vi ikke har dem længere,« siger Søren Pape Poulsen.

Den danske regering fremlagde sit første udkast til en erklæring i februar. Siden er der blevet forhandlet mellem Europarådets 47 medlemslande. Og målet er at vedtage en erklæring fredag.

Det første danske udkast blev opfattet som meget vidtgående i en del af medlemslandene.

Men Jonas Christoffersen, der er direktør i det uafhængige Institut for Menneskerettigheder, ser den danske linje som udtryk for en nødvendig udvikling. En udvikling, der i øvrigt er i gang allerede.

»Domstolen kan ikke sidde og kommarette på alle afgørelser hele tiden. Den må gå ned der, hvor der virkelig er noget på spil.«

»I sidste ende er der jo ikke altid noget objektivt sandfærdigt svar på, hvor grænsen skal gå,« siger Jonas Christoffersen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.