Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pape ked af misforståelse om centralt argument for Europol

To år efter afstemningen om retsforbeholdet diskuterer politikerne stadig et centralt argument for Europol.

De Konservatives formand for partiet og justitsminister Søren Pape Poulsen er ked af misforståelser omkring Europol-aftalen, og forsøger at gøre klart hvilke betjente, der har adgang til Europols arkiver. 
De Konservatives formand for partiet og justitsminister Søren Pape Poulsen er ked af misforståelser omkring Europol-aftalen, og forsøger at gøre klart hvilke betjente, der har adgang til Europols arkiver. 

København. Er det hver enkelt betjent eller kun udvalgte, der får adgang til at søge i Europols databaser fremover? Det spørgsmål deler stadig vandene.

På et samråd tirsdag slår justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fast, at Europols nye teknologi ikke vil give alle betjente i medlemslandene direkte søgeadgang.

Det er derimod kun udvalgte betjente, der får adgang til at søge i det europæiske politisamarbejdes database.

Det har fået nej-partierne fra afstemningen om retsforbeholdet til at beskylde ja-partierne for at snyde på vægten.

Men det har aldrig været påstanden, at alle betjente fik adgang, siger Søren Pape Poulsen.

Det er politiet, der vurderer, hvem der er frontlinjepersonale, som dermed kan få adgang ifølge justitsministeren. Han afviser dog at opgive et antal.

- Det er meningen, at de betjente, der arbejder inden for bestemte felter, som det enkelte land vurderer, det er de her betjente, der skal have adgang til den direkte søgning, det er dem, der skal have adgang. Det håber jeg var mere klart i det mindste, siger han.

Det får Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, til at komme med en opsang under samrådet.

- Man skal være lidt påpasselig i ministeriet, og hvordan ministeren bruger ordene, siger Søren Søndergaard, som har indkaldt til samrådet.

Det hele baserer sig på en misforståelse, mener justitsministeren.

- Skal jeg være helt ærlig, er jeg inderst inde af den helt klare opfattelse, at det her samråd meget hen ad vejen baserer sig på en misforståelse. Det kan også være uklar kommunikation fra min side, siger Søren Pape Poulsen.

Betjente i medlemslandene kan allerede fra oktober søge i Europols database direkte via en app. Dansk politi får dog ikke den mulighed som en konsekvens af udtrædelsen af politisamarbejdet Europol.

- Hele ideen har været, at når søgeadgangen kom med den her app, så ville politiet skulle vurdere, hvilke dele af personalet det her er relevant for, siger Søren Pape Poulsen.

EU-ordfører Zenia Stampe (R) pointerer, at debatten i sin tid gik på, at politipatruljer over hele landet kunne slå en mistænkelig bil op i Europols database via en håndholdt enhed.

Det ser altså ikke ud til at blive muligt, da adgangen kun ville gælde for frontlinjepersonale.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.