Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pape i opgør med flygtningekonventionen

K-formand Søren Pape kræver, at regeringen tager et fundamentalt opgør med den 64 år gamle flygtningekonvention. Ifølge Pape skal det fremover ikke være muligt at søge asyl i et enkelt land, men i stedet kun i FN-drevne lejre, der så skal fordele flygtningene. Danmark skal tilbyde at tage 5.000 personer om året. Ifølge K er alternativet til opgøret et internationalt ræs mod bunden, der ender med sammenbrud.

Formand for Det Konservative Folkeparti Søren Pape Poulsen fotograferet på Christiansborg.
Formand for Det Konservative Folkeparti Søren Pape Poulsen fotograferet på Christiansborg.

Den har overlevet 64 år, en lang række krige og millioner af flygtninge. Den er anerkendt af næsten 150 af verdens lande, og den repræsenterer i sig selv den refleksion, som store dele af kloden stod tilbage med efter rædslerne og ragnarokket fra Anden Verdenskrig.Men nu er tiden ifølge den konservative parti­formand, Søren Pape Poulsen, kommet. Tiden, hvor det er tvingende nødvendigt at tage et opgør med FNs nuværende flygtninge­konvention, som i årtier har udgjort selve fundamentet under verdenssamfundets håndtering af mennesker på flugt.

Han har kun været konservativ partiformand i knap halvandet år, men han har allerede taget politisk medansvar for talrige stramninger af den danske udlændingepolitik. Og inden længe sker det igen, når Venstre-regeringen sender en stribe lov­forslag i folketingssalen, der tilsammen udgør en historisk stramning af de danske regler på området.

Pape står ved det hele.

»Det er nødvendigt, for vores land kan simpelthen ikke håndtere det her, hvis det fortsætter,« som han siger.

Men han sidder også tilbage med en følelse af, at Danmark og de øvrige lande i Europa har kastet sig ud i »ren symptombehandling«. Et ræs mod bunden, som ikke fører nogen egentlig løsning på problemet med sig.

Derfor kræver den konservative formand, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sætter sig i spisen for at samle en koalition af lande, der sammen skal arbejde for fundamentale ændringer af flygtningekonventionen­.

Og allerede nu er Pape klar med sit bud:

Konkret foreslår han, at det fremover ikke længere skal være muligt for en flygtning at søge asyl i et enkelt land såsom eksempelvis Danmark. I stedet skal asylansøgningerne indgives i flygtningelejre, som drives af FN, og derefter skal FN fordele flygtningene rundt i de enkelte lande, så byrden fordeles mere lige end i dag på verdensplan.

Her skal Danmark ifølge K-formanden tilbyde at tage imod 5.000 flygtninge hvert år – og de milliarder, der spares på at udføre asylbehandling her i landet, skal i stedet gå til at forbedre forholdene i netop flygtningelejrene­.

Kommer der alligevel flygtninge til Danmark for at søge asyl, skal de afvises ved grænsen for i stedet at blive tilbudt transport tilbage til den nærmeste FN-lejr for at søge asyl der, lyder forslaget.

»Flygtningekonventionen er skrevet i en anden tid og til en anden verden end den, vi har i dag, hvor folk jo ikke bare søger flugt i nabolandet, men hvor de nogle gange rejser gennem hele Europa for at komme til eksempelvis Sverige eller Danmark. Det er et helt, helt skævt system, som vi i lyset af det historiske pres, vi er under, er nødt til at tage et opgør med,« siger Søren Pape.

K-formanden erkender, at »flygtningekonventionen ikke bare lige kan ændres i morgen«, og derfor kræver han ligeledes, at regeringen med det samme starter en undersøgelse af, hvilke lande der har den strammeste fortolkning af konventionen. En undersøgelse, der skal afklare de danske muligheder for større selvbestemmelse i retning af en strammere politik.

»Vi ønsker jo alle, at mennesker skal behandles ordentligt. Men man må også forholde sig til, at den nuværende situation er fuldstændig uholdbar. Den store tilstrømning til Danmark er en trussel mod både vores økonomi og vores sammenhængskraft. Derfor skal konventionen simpelthen sikre, at den her byrde bliver bredt ud på flere lande. Og det gør den ikke i dag,« lyder det fra Pape.

Selv om K-formanden står ved de stramninger, der hidtil er indført i Danmark, frygter han, at fraværet af en ny og moderniseret flygtningekonvention kan ende med europæisk strammerkapløb, der går for langt og bringer Danmarks og Europas håndtering af flygtninge et sted hen, som det er svært at stå inde for.

»Jeg tror ikke, vi skal forsøge at skjule for nogen, at de her stramninger er noget, vi gør, fordi vi simpelthen ikke kan se os ud af, hvad vi ellers skal gøre med vores land. Vi slår lidt ud med armene alle sammen. Men for at være ærlig er det jo nogle barske vilkår, vi stiller op for andre mennesker. Og det giver da en risiko for, at vi – i forsvaret for at sikre, at vi har et godt samfund om 10, 20 og 30 år – på sigt kommer til at lave nogle stramninger, vi ellers ikke ville have gjort,« siger han.

Som flygtningekonventionen er i dag, har alle de lande, som har tilsluttet sig den, pligt til at yde beskyttelse til et menneske, der »som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser« ikke ønsker at vende tilbage til sit hjemland.

Men den definition af, hvad en flygtning er, kan ikke forsvares, når man i dag ser folk på flugt rejse igennem det ene sikre land efter det andet, mener Pape.

»For så er man ikke flygtning længere. Så er man en person, der har søgt et bedre liv. Det kunne jeg ikke drømme om at laste noget menneske, men sådan kan det bare ikke være. Flygtningestatus må handle om, at du er i tryghed fra krig og rædsler,« lyder det.

Danmark tilsluttede sig flygtningekonventionen 17. november 1952 og har siden givet asyl til tusindvis af mennesker – bl.a. under krigene i Eksjugoslavien samt krigene i Afghanistan og Irak.

I dag – hvor antallet af asylansøgere er højere end nogensinde – er det folk på flugt fra borgerkrigen i Syrien, der udgør den største­ gruppe.

De seneste to år har lidt flere end 28.000 personer søgt asyl i Danmark. I samme periode er lidt mere end 15.000 personer blevet tildelt opholdstilladelse.

I Det Konservative Folkepartis storhedstid, da Poul Schlüter var dansk statsminister, kastede hans såkaldte firkløverregering sig faktisk ud i et opgør med flygtningekonventionen, der minder meget om det, Pape nu foreslår.

Det skete på et FN-møde i 1986, hvor Schlüter-regeringen – repræsenteret ved daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen – foreslog, at FN påtog sig et større ansvar for at fordele flygtninge rundt fra flygtningelejre. Men forslaget mødte bl.a. modstand fra vestlige lande såsom Canada og Australien, og Danmark undlod da også at bringe en resolution til egentlig afstemning i FN-systemet.

»Mange regeringer føler, at det er op til dem selv at bestemme flygtningenes status, og ikke FN,« sagde daværende flygtninge­højkommissær, Jean-Pierre Hocke, på et pressemøde i New York.

Adspurgt, om forslaget overhovedet kan lade sig gøre, svarer Søren Pape:

»Hvis vi ikke adresserer det, så får vi i hvert fald aldrig nogensinde gjort noget som helst ved det her. Jeg er helt sikker på, at mange vil sige, at det er helt urealistisk. Men vi lever i en verden, hvor alle burde have en interesse i det. For ellers kommer vi til at diskutere stramninger igen i morgen, om to uger og om et halvt år – det stopper aldrig. Og det kan ingen jo være tjent med.«

Men hvis man laver det her system, så vil folk, der i dag er internt fordrevne eller befinder sig i nærområderne, jo kunne søge asyl i håb om at komme til et vestligt lande. Risikerer vi så ikke bare endnu flere flygtninge til eksempelvis Europa?

»Man kan vel risikere mange ting, men det tror jeg ikke. Grunden til, at vi ser så mange søge til Europa, er jo, at vi har så gode leve­vilkår her. For der er også mange sikre lande i nærområderne, som man ikke søger til«.

Hvis det her var virkelighed, ville man jo se en situation, hvor vi skulle afvise folk ved den danske grænse for i stedet at sende dem tilbage til en flygtningelejr. Eksempelvis folk med udmattede børn, der har været længe undervejs. Kan vi holde til at se de scener i Danmark?

»Mit modspørgsmål kunne være: Kan vi holde til at have et samfund, der simpelthen ikke hænger sammen, fordi vi ikke har gjort noget i tide? Vi får hurtigt stillet sådan nogle drabelige billeder op – men jeg tror på, at i det øjeblik, det her måtte blive virkelighed, så ville vi se en helt anden situation, for så ved folk, at de ikke kan søge asyl. Og så vil de ikke begive sig afsted.«

Flygtningekonventionen blev til, fordi man så under Anden Verdenskrig, hvor dårlig verden var i en situation med mange flygtninge uden fælles spilleregler. Hvis man begynder at åbne et bal om flygtninge­konventionen, risikerer man så ikke at spille hasard med den internationale orden, der trods alt er i dag?

»Nej, for en del af sådan en aftale skal jo selvfølgelig være, at man forpligter sig til at finansiere lejrene og til at tage imod flygtninge. For mig handler det om at gøre noget, før det bryder sammen af sig selv. For det er i mine øjne et meget realistisk scenario. På et tidspunkt kan landene bare ikke mere – og så melder de bare fra.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.