Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pape efter hadsk prædiken: Vi har fokus på jøders sikkerhed

Der er umiddelbart ikke lagt op til øget sikkerhed for danske jøder, siger Pape efter hadsk prædiken i moské.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Der bliver fra myndighedernes side holdt godt øje med sikkerheden for det jødiske mindretal i Danmark.

Men der er umiddelbart ikke lagt op til mere sikkerhed for jøderne, efter at en imam i en moské i København for over en måned siden prædikede tekster, der kan tolkes som en opfordring til at begå drab på jøder.

Det siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) torsdag, hvor historien er kommet frem i Kristeligt Dagblad.

»Vi er meget opmærksomme på jøders sikkerhed i Danmark. Det tror jeg også, Det Jødiske Samfund ville kunne bekræfte. Vi har en tæt dialog med jøderne i Danmark.«

»På baggrund af denne prædiken mener vi ikke, der er grund til øget sikkerhed. Men det følger vi meget tæt, for selvfølgelig vil vi beskytte det jødiske mindretal i Danmark,« siger Pape.

Det Jødiske Samfund har valgt at politianmelde imamen. Kristeligt Dagblad beskriver torsdag en oversættelse af en fredagsprædiken, som fandt sted 31. marts.

Oversættelsen fra arabisk til engelsk er lavet for Det Jødiske Samfund af det uafhængige amerikanske institut Memri.

»Det er vanvittigt, at vi i 2017 skal høre den slags ting i Danmark. Det er en middelalderlig måde at tale på. Det gør mig trist og ærgerlig, at der stadig er mennesker, som ikke er kommet længere,« siger Pape.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.