Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Pædagoger: Opdragelsespanel tager børnenes perspektiv

13 perspektiver, som torsdag gives til Børne- og Ungdomsministeriet, er opråb i en stresset tid, mener Bupl.

»Lige nu er der en stigende tendens til, at politikerne gerne vil måle børn.«
»Lige nu er der en stigende tendens til, at politikerne gerne vil måle børn.«

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (Bupl) er begejstret for flere af de 13 perspektiver, som Børne- og Socialministeriet torsdag modtager fra ministeriets eget opdragelsespanel.

Især første perspektiv - at børn skal være nogen, før de behøver at blive til noget - glæder formand for Bupl Elisa Bergmann.

»Lige nu er der en stigende tendens til, at politikerne gerne vil måle børn. Og teste dem. Allerede i børnehaven skal det tælles, hvor mange ord børnene kan sige, og i 0. klasse bliver mange børn fremover mødt med stopprøver for at gå videre til 1. klasse,« siger hun i en pressemeddelelse.

Elisa Bergmann oplever, at panelet fokuserer på børnene og deres trivsel.

Desuden anbefaler panelet blandt andet, at der føres en mere progressiv familiepolitik, som skal give forældre større fleksibilitet i hverdagen.

Det fremgår ikke, hvordan man kan opnå fleksibiliteten, eller hvilke familiepolitiske ændringer man kan foretage.

»Noget af det, som, jeg tænker, er vigtigt, er, at der er plads til, at forældre kan være hjemme hos deres syge børn. Det er noget af det, vi oplever, at forældrene er mest presset på.«

»De skal være på arbejde, og det betyder, at der kommer nogle halvsyge børn i institutioner, som egentlig havde mere gavn af at være sammen med forældrene. I sidste ende betaler børnene også prisen for det pres, som forældrene udsættes for,« siger Elisa Bergmann til Ritzau.

Udvalget blev oprettet som led i "Opdragelsesdebatten", som børne- og socialminister Mai Mercado (K) lancerede i januar. Den skal få danskerne til at debattere og reflektere over, hvordan de opdrager børn.

Bupl opfordrer ministeren og andre politikere til at lytte til anbefalingerne og overveje, hvad det betyder politisk, at børn skal blive til nogen.

»Det handler i høj grad om, hvordan man skaffer gode vilkår for familierne, og det er i høj grad et samfundsanliggende, så det er i virkeligheden et politisk ansvar,« siger Elisa Bergmann.

Ifølge hende handler det både om børne-, bolig og arbejdsmarkedspolitik.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.