Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Overlæge advarer: Støj kan give københavnere stress, angst og svangerskabsforgiftning

Affald i gaderne, larmende mennesker, trafik-gener. Det er både alvorlige stressfaktorer, og det forringer lysten til at dyrke motion, siger ekspert. Ny undersøgelse viser, at over halvdelen af københavnerne oplever bl.a. denne type gener ved at bo i hovedstaden.

Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge, dr.med. Centerleder for Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme.
Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge, dr.med. Centerleder for Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme.

Diabetes, svangerskabsforgiftning og angst.

Det er blot tre af en række lidelser, som københavnerne risikerer.

Det fortæller Bente Klarlund Pedersen, som er professor ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet

Årsagen er de gener, som københavnerne ifølge en ny undersøgelser fra Epinion oplever.

»Støj opfattes meget forskelligt. Hvis man er meget positiv over for biler, opfatter man ikke trafikstøj på samme måde som personer, der er negativt indstillet overfor biler,« siger Bente Klarlund Pedersen.

Men støj kan generelt være meget skadeligt for helbredet, tilføjer hun.

Risiko for sygdomme

Det er netop støj fra larmende mennesker, der ifølge Epinions-undersøgelsen er særligt generende for københavnerne.

Men også trafik-gener, affald i gader og store infrastrukturprojekter går hovedstadsbeboerne på, viser undersøgelsen, som Berlingske beskrev i går.

Ifølge Bente Klarlund Pedersen kan støj alene påvirke vores stressniveau og give søvnforstyrrelser.

Konsekvenserne kan være en øget risiko for at udvikle type-2 diabetes og give forhøjet sukker i blodet.

Men det kan også ændre appetit, mens kvinder, der udsættes for støj og luftforurening, har større risiko for svangerskabsforgiftning under graviditet.

»Det er selvfølgelig ikke samtlige af dem, der er udsat for gener, som vil opleve sundhedsskadelige konsekvenser. Men det er en risiko for det,« siger Bente Klarlund Pedersen.

Hun tilføjer, at personer, der særligt lader sig påvirke af det, kan opleve angst eller blive deprimerede eller aggressive som konsekvens.

Vend gener til noget positivt

Men det er ikke kun støj, der kan være kilde til sundhedsgener, forklarer professoren.

For når folk føler sig godt tilpas i deres by, kommer de mere udenfor og bevæger sig. Men hvis københavnerne derimod oplever, at der ligger affald alle vegne, at det er svært at komme rundt, og at det ligefrem kan være farligt at færdes i byen, mindskes lysten til at bevæge sig i byen.

»Det har direkte effekt på vores fysiske aktivitetsniveau, som blandt andet nedsætter risikoen for ca. 35 forskellige sygdomme. Så derfor er det rigtigt ærgerligt, hvis københavnerne mister lysten til at gå udenfor eller cykle rundt,« siger Bente Klarlund Pedersen.

Hun kommer med ét råd til københavnerne men understreger, at det naturligvis kan være svært at leve op til:

»Forsøg, at vende generne til noget positivt. Hvis du for eksempel tænker på metrobyggeriet som noget, der vil forbedre byen på længere sigt, kan du bedre opleve glæde ved det, og det nedsætte din oplevelse af gener og irritations over larmen, eller at det besværliggør den vej rundt i byen.«

Kultur- og Fritidsborgmester i København, Carl Christian Ebbesen (DF), udnerstreger, at der skal gøres noget ved københavnernes gener.

»Vi vil gerne bo i en pæn og ren by. Vi kan se, at der ikke er afsat tilstrækkelige midler til at rydde op i gaden. Det skal vi afsætte flere penge til,« siger han og tilføjer, at også antallet af nye bevillinger til barer og natklubber, kan bremse op for støjen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.