Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: Sådan vil regeringen gå op mod konvention

Fortolkning af menneskerettigheder er ved at bevæge sig for langt væk fra borgernes retsfølelse, siger Pape.

København. Danmark overtager i år formandskabet for Europarådet. I den forbindelse vil VLAK-regeringen forsøge at ændre på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkning af menneskerettighedskonvention.

Her er et overblik over, hvordan regeringen vil se kritisk på konventionen:

* Det er blandt andet sagen om den seriekriminelle Gimi Levakovic, der ikke kunne udvises af Danmark, som er afsæt for indsatsen.

* I regeringsgrundlaget understreger VLAK-regeringen, at Danmark har en "klar interesse i en stærk international retsorden, herunder respekt for menneskerettigheder".

* Ifølge regeringsgrundlaget er der "imidlertid behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention".

* Regeringen vil derfor afholde en international ekspertkonference om konventionen som led i det kommende danske formandskab for Europarådet.

* Med afsæt i konferencen vil regeringen drøfte med medlemslandene i Europarådet, hvordan man kan inddæmme den udvidede fortolkning af menneskerettighederne, som domstolen ifølge regeringen står for.

* Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) siger, at det endnu er for tidligt at sige, hvilken løsningsmodel regeringen vil gå efter. Man overvejer flere muligheder.

* Justitsministeren erkender på et samråd fredag, at det ikke bliver nemt at få 47 medlemslande til at enes. Men regeringen vil arbejde for "reelle og mærkbare" resultater, siger han.

* Regeringen har nedsat en taskforce, som ifølge justitsministeren er i gang med at drøfte mulige løsninger med forskellige lande. Det skal give et godt afsæt, når Danmark overtager formandskabet af Europarådet.

Kilde: Regeringsgrundlaget.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.