Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: Sådan er danskernes nye boligskat skruet sammen

Det nye system for boligskat får stor betydning for boligmarkedet fra 2021. Bliv klogere her.

Se mere

1378 dage tog det før en aftale om et nyt system for boligbeskatning kom på plads. Det skete tirsdag aften.

Aftalen har været længe undervejs og skal erstatte et fejlbehæftet system og et tidligere forlig.

I 2013 konkluderede Rigsrevisionen, at vurderingerne af ejendomme er fejlbehæftede.

Det førte til aftalen om et nyt ejendomsvurderingssystem i november 2016.

Det nuværende forlig om boligskat udløber i 2020. Derfor blev aftalepartierne tirsdag enige om et nyt system for boligskat.

Her kan du blive klogere på det nye system, og hvorfor det skulle indføres:

Skattestoppet fra 2001 fastfrøs ejendomsværdiskatten i kroner og øre.

Men grundskylden er steget markant. Vurderingerne af grundene er kun holdt i skak af et årligt loft på op mod syv procent for, hvor meget boligejerne skulle betale ekstra.

Med den nye aftale vil alle stigninger i grundskylden blive indefrosset. Det sker automatisk fra næste år og frem til og med 2020.

Dermed skal boligejerne altså betale det samme som i år.

Men skattegælden fortsætter med at stige i takt med grundskylden. De penge skal boligejeren betale, når vedkommende en dag sælger huset.

Fra 2021 og frem får den nye aftale stor betydning for boligmarkedet.

Helt grundlæggende er skattestoppet fra 2001 væk for nye boligejere.

Det nye system for ejendomsvurdering træder i kraft i 2021, og der kommer nye og langt højere vurderinger for størstedelen af boligerne.

Derfor bliver satsen for ejendomsværdiskat og den gennemsnitlige grundskyld sænket for at undgå et skattesmæk.

Ejendomsværdiskatten sænkes fra en til 0,55 procent. Grundskyldpromillen sænkes, så den i snit falder fra 26 til 16.

Det nye boligsystem rammer de dyre boliger. I dag findes allerede et såkaldt millionærknæk, hvor dyre boliger betaler mere i skat.

Det millionærknæk fortsætter, men grænsen bliver hævet, så det rammer huse, der er vurderet til over 7,5 millioner kroner.

Desuden bliver skatten sænket i forhold til i dag, så boligejerne skal betale 1,4 procent.

Fordi Skat ofte ramte forkert med vurderingerne i det gamle system, er der dog indført et forsigtighedsprincip. Bliver et hus eksempelvis vurderet til 7,5 millioner kroner skal det beskattes af vurderingen minus 20 procent.

Det er dermed seks millioner kroner i dette eksempel.

Fire ud af ti boligejere skal betale mere i skat end i dag. Derfor er der indført en permanent skatterabat, som boligejerne nyder godt af, indtil de sælger boligen.

Dermed kommer ingen af de nuværende boligejere til at betale mere i samlet boligskat i 2021 end i dag.

Fra 2021 kan boligejerne vælge at indefryse stigningerne på både ejendomsværdiskatten og grundskylden.

Det koster dog en strafrente fra 2021. For grundskylden er den på 1,24 procent.

De penge skal dog først betales, når man sælger sin bolig, hvilket betyder, at man skal sørge for at kunne betale sin gæld til Skat, når man fraflytter.

Boligskattestigningerne vil helt automatisk blive indefrosset. Så hvis man vil betale skattestigningerne år for år, skal man tage et aktivt valg. Man vil også kunne vælge at betale ét år og indefryse et andet år.

Hvis man køber en bolig fra 2021, får man ingen skatterabat som de gamle ejere.

Kilde: Skatteministeriet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.