Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Overblik: Så meget tjener politikerne og de andre offentligt ansatte

Vi har samlet en lang række lønstatistikker for både politikere og offentligt ansatte, så du kan sammenligne de folkevalgtes lønninger med din eller din nabos.

Vederlagskommissionens formand, Michael Christiansen, præsenterede i dag kommissionens rapport om en mere tidssvarende og gennemsigtig vederlæggelse af fuldtidspolitikere.
Vederlagskommissionens formand, Michael Christiansen, præsenterede i dag kommissionens rapport om en mere tidssvarende og gennemsigtig vederlæggelse af fuldtidspolitikere.

I dag kom de endelig.

Vederlagskommissionen, der blev nedsat i 2014 af den daværende SR-regering, offentliggjorde sine anbefalinger til, hvordan en ny ordning for politikernes løn, tillæg, eftervederlag og pension kunne strikkes sammen.

Selvom den først kom i dag, har politikerlønninger været debatteret vidt og bredt i flere uger. Lige siden Politiken kort inde i det nye år kunne afsløre dele af kommissionens oplæg har politikere, meningsdannere og helt almindelige borgere diskutere, hvad der er rimeligt for en folkevalgt at tjene.

Den debat fortsætter nok det næste stykke tid - og derfor er vi på politiko.dk dykket ned i både politikere og andre ansattes lønforhold.

Nedenfor får du derfor en oversigt over lønningerne i dag - samt hvad kommissionen foreslår, politikerne skal tjene fremover.

Folketingsmedlemmer

I dag:

Medlemmer af Folketinget kan i dag hive i alt ca. 1.080.000 kr hjem om året, når både diverse tillæg, eftervederlag og pension er medregnet. Det månedlige grundløn ligger på 52.074 kr, og det vil sige, at det årlige vederlag i sig selv udgør ca. 625.000 kr årligt.

Allerede efter et enkelt år i Folketinget, er medlemmerne berettigede til en livslang folketingspension. Den laveste pensionssats, som folketingsmedlemmer opnår ret til efter det første år, er på 1.656,23 kr. pr måned.

Har man siddet i Folketinget i mere end tyve år, kan man se frem til en månedlig pension på 29.047,68 kr.

Kommissionens forslag:

Vederlagskommissionen foreslår, at grundlønnen sættes op til 870.000 kr. årligt, men at tillæg, eftervederlag og ikke mindst pension sættes ned. I alt vil en MF’er så få 1.106.000 kr. om året. Det er 26.000 kr. mere end i dag.

Kilder: Vederlagskommissionen & ft.dk

Ministre

I dag:

I alt tjener alle ministrene et godt stykke over 2 mio kr. pr år, hvis man medregner tillæg, eftervederlag og pension. Statsministeren og Folketingets formand tjener bedst: 1.471.000 kr i årligt vederlag. De øvrige ministre nyder et årligt vederlag på mellem 1.177.000 og 1.294.000 kr om året.

Kommissionens forslag:

Vederlaget skal sættes op, så for eksempel statsministeren årligt skal modtage 1.800.000 kr. årlig, finansministeren skal modtage 1.595.000 kr. og sundhedsministeren skal modtage 1.391.000 kr.

Pensionen skal til gengæld sættes ned til mellem 348.000 og 450.000 kr. modsat de nuværende 674.000 kr. årligt, som er ens for alle ministre.

Det vil årligt give statsministeren 31.000 kr. mindre, finansministeren vil få 115.000 kr mindre, og sundhedsministeren og flere andre vil få 287.000 kr. mindre. Når pensionen altså regnes med.

Kilde: Vederlagskommissionen

Borgmestre

I dag:

Kommunens størrelse afgør, hvor meget den enkelt borgmester får i løn.

Borgmestrene i de mindste kommuner med under 12.500 indbyggere får 975.000 kr. årligt inkl. tillæg, eftervederlag og pension, mens borgmestre i de største kommuner - den med mere end 80.000 indbyggere - får 1.410.000 kr. årligt.

Kommissionens forslag:

Ligesom for MF’ere og ministre, foreslår Vederlagskommissionen, at pension og tillægsordninger bliver mindre for borgmestrene, mens det årlige vederlag skal hæves.

Afhængig af kommunens størrelse vil borgmestrene årligt få mellem 26.000 kr mindre og 111.000 kr. mere i hænderne. Overborgmesteren i København vil vinde mest på forslaget, mens borgmestrene i de små kommuner vil tabe mest.

Kilde: Vederlagskommissionen

Regionsrådsformænd

I dag:

I dag tjener man 1.760.000 kr.om året på at være regionsrådsformand, altså når tillæg, eftervederlag og pension er medregnet. Vederlaget alene udgør 833.000 kr.

Kommissionens forslag:

Står det til Vederlagskommissionen, skal det årlige vederlag sættes op til 1.087.000 kr, mens pensionsordningen skal sættes ned fra 372.000 kr. til 189.000 kr.

Alt i alt vil kommissionens forslag betyde 120.000 mindre til de fem regionsrådsformænd.

Kilde: Vederlagskommissionen

Andre ansatte i staten, kommuner og regioner

Det var de politisk valgtes lønninger. Men hvad får så ansatte i staten, der ikke er politisk valgte?

Kommunaldirektører

Kommunaldirektørerne får, ligesom borgmestrene, løn efter kommunens størrelse. I det offentlige afgøres grundlønnen i en given stilling af lønrammen eller løntrinnet.

For kommunaldirektører afgøres løntrinnet af kommunens størrelse, men oftest gælder det, at lønrammen eller løntrinnet svarer til anciennitet; altså hvor længe man har været ansat i det offentligt.

Kommunaldirektører i kommuner med op til 9.999 indbyggere får 797.000 i samlet årsløn, kommunaldirektører i kommuner med mellem 90.000 og 150.000 indbyggere får 1.439.270 kr i årsløn, mens kommunaldirektører i Aarhus, Aalborg og Odense Kommune får 1.512.317 kr om året. Københavns Kommune er ikke omfattet af aftalen, som ovenstående lønniveauer er defineret af.

Lønniveauet er pr. 1. januar 2016.

Kilde: Djøf

Departementschefer

Flere departementschefer tjener mere end to mio. kr. om året. Det er, når topcheftillæg, stillingstillæg, personligt tillæg og et engangsvederlag medregnes.

Christian Kettel Thomsen i Statsministeriet og Martin Præstegaard i Finansministeriet er nogle af dem, hvor det årlige vederlag har syv cifre begyndende med et 2-tal.

I mindre ministerier, som for eksempel Kirkeministeriet og Beskæftigelsesministeriet, tjener departementscheferne i alt årligt hhv. 1.489.808 kr. og 1.494.808 kr.

Lønnen er ekskl. pensionsbidrag og opgjort pr. 1. april 2015

Kilde: Moderniseringsstyrelsen

Andre ansatte i kommuner og regioner

De fleste andre danskere, der er ansat i det offentlige, kommer ikke i nærheden ministre eller departementschefers lønninger.

For eksempel tjener jurister og økonomer ansat i kommunerne i gennemsnit 543.533 kr om året, og lærere tjener i gennemsnit 469.932 kr. årligt.

Lønniveauet er baseret på tal fra 2014.

Tjenestemænd og chefer i staten

De statsligt ansatte chefer tjener mellem 369.524 kr og 1.008.133 kr årligt.

Grundlønnen fastsættes af lønrammen, der bliver afgjort ud fra, hvordan den pågældende stilling er klassificeret og af den ansattes anciennitet.

Lønniveau pr. 1. april 2015.

Kilde: DJØF

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.