Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: Her er reaktionerne på kommuneaftalen

Der er delte meninger om den aftale mellem kommunerne og regeringen, der fjerner omprioriteringsbidraget.

Er kommunerne befriet fra omprioriteringsbidraget eller fanget i moderniseringsbidraget? Læs reaktionerne på dagens aftale her. Scanpix/Mathias Løvgreen Bojesen
Er kommunerne befriet fra omprioriteringsbidraget eller fanget i moderniseringsbidraget? Læs reaktionerne på dagens aftale her. Scanpix/Mathias Løvgreen Bojesen

København. Fredag aften indgik regeringen en aftale med Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi. Aftalen fjernede blandt andet omprioriteringsbidraget fra 2018. Til gengæld indføres der et moderniserings- og effektiviseringsbidrag.

Aftalen var ikke mange timer gammel, før reaktionerne strømmede ind:

* Dennis Kristensen, formand for fagforeningen FOA:

- Bundlinjen er nu igen, at vi får mindre velfærd i form af en slags mini-omprioriteringsbidrag, siger han.

* Elisa Bergmann, formand for fagforeningen Bupl:

- Omprioriteringsbidraget ville have været en massakre på børneområdet, siger hun.

* Benny Engelbrecht, finansordfører for Socialdemokraterne, er glad for, at omprioriteringsbidraget forsvinder:

- Hvis kommunerne skal effektivisere - og det skal de - så kan det ikke nytte noget, at staten tager pengene ud af kommunernes lommer og først giver dem tilbage, når kommunerne har lagt deres budget, siger han.

* Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti:

- Godt at det såkaldte omprioriteringsbidrag nu afskaffes fra 2018. Men vi skal sørge for, at der ikke kommer minusvækst i kommunerne i 2017, siger han.

* Morten Østergaard, leder af De Radikale

- Vi er glade for, at omprioriteringsbidragets snigende besparelser er afløst af aftalte og målrettede effektiviseringer.

* Jesper Kiel, medlem af KLs bestyrelse for Enhedslisten:

- Finansminister Claus Hjort har stadig sine fingre nede i kommunekasserne og snupper penge fra velfærden, samtidigt med at der er stigende udgifter til ældre og flygtninge.

* Lizette Risgaard, formand for hovedorganisationen LO:

- Vi må også konstatere, at niveauet for investeringer i skoler, daginstitutioner og andre offentlige anlæg endnu en gang falder.

* Karen Ellemann (V), social- og indenrigsminister:

- Omprioriteringsbidraget er erstattet med noget, der ligner rigtig meget.

* Martin Damm, KLs formand:

- Bolden er spillet tilbage til kommunalbestyrelserne. Ikke at der er blevet flere penge, men man kan prioritere i den enkelte kommune.

* Claus Hjort Frederiksen (V), finansminister:

- For regeringen har et omprioriteringsbidrag aldrig været et mål i sig selv. Det har været et middel til at omdirigere ressourcerne derhen, hvor behovet er størst. Nu har vi erstattet omprioriteringsbidraget med moderniseringsprogram.

* Geert Laier Christensen, underdirektør i Dansk Erhverv:

- Modernisering skal inddrage private virksomheder i løsningen af de offentlige opgaver. De kommuner, hvor opgaverne er blevet konkurrenceudsat, har man hentet endog særdeles store besparelser.

* Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF:

- Det er godt, at regeringen har indset, at omprioriteringsbidraget var en skidt ide. Men det nye effektiviseringsbidrag på en milliard kroner per år er jo reelt et nyt omprioriteringsbidrag, som betyder at kommunerne alligevel skal spare.

* Grete Christensen, formand i fagforeningen Dansk Sygeplejeråd:

- Det styrker kommunernes muligheder for at sikre bedre velfærd for deres borgere til gavn for både børn, unge og ældre. Det, mener vi, er meget positivt.

* Bodil Otto, formand for fagforeningen HK Kommunal:

- Omprioriteringsbidraget har været en konstruktion, der har været helt i skoven. Fra 2018 bliver dette bidrag afløst af et såkaldt moderniseringsprogram, men facit er, at regeringen og KL stadig går på en vej, der betyder nedskæringer i den nære borgerservice.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.