Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: Fradrag til børnepasning og grønt håndværk

Den nuværende ordning med håndværkerfradrag skal understøtte grøn omstilling og bekæmpe sort arbejde.

DF vil gøre håndværkerfradrag permanent. Ordningen udløber i år, men DF vil bevare den og gerne i udvidet model. Venstre og Konservative er positive. (Foto: Steffen Ortmann/Scanpix 2017)
DF vil gøre håndværkerfradrag permanent. Ordningen udløber i år, men DF vil bevare den og gerne i udvidet model. Venstre og Konservative er positive. (Foto: Steffen Ortmann/Scanpix 2017)

Fra næste år er det som udgangspunkt ikke længere muligt at trække regningen til vinduespudseren, barnepigen eller tømreren fra i skat.

Men det er et problem, mener Dansk Folkeparti, som vil forlænge det såkaldte håndværkerfradrag - eller gøre det permanent.

Læs her, hvad håndværkerfradraget går ud på:

* Den nuværende ordning gælder for 2016 og 2017.

* Den skal understøtte grøn omstilling og klimavenlig renovering.

* Med ordningen kan borgerne få skattefradrag for to typer ydelser:

- Et fradrag på 12.000 kroner per person per år for arbejdsløn i forbindelse med håndværksydelser til udvalgte energiforbedringer og klimatilpasning. Det kan for eksempel være isolering af taget, udskiftning af vinduer og kloakrør.

- Et fradrag på 6000 kroner per person per år for arbejdsløn til serviceydelser - eksempelvis rengøring, børnepasning og havearbejde. Dette arbejde behøver ikke være klimavenligt. Fradraget skal modvirke sort arbejde.

* Man skal være over 18 år for at få håndværkerfradrag.

* Fradraget dækker kun arbejdslønnen. Derfor skal det fremgå af fakturaen, hvornår arbejdet er udført, og hvad der er betalt for arbejdstiden.

* Håndværkerfradraget kendes også som boligjobordningen. Den blev indført første gang i 2011 for at holde hånden under bygge- og anlægsbranchen.

* Da der ikke længere er lavkonjunktur i økonomien, har økonomer og nogle politikere fremført, at ordningen ikke længere har sin berettigelse.

Kilder: Bolius, Skat.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.