Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Overblik: Få sat tal på asylkrisen

Hvordan ser den seneste uges asylansøgning ud sammenlignet med Sverige? Og får Danmark flere eller færre asylansøgere i forhold til indbyggertallet end andre europæiske lande? Politiko.dk har samlet en masse tal om asyl.

Asylansøgere venter foran et registreringscenter i Berlin, Tyskland. 9. december 2015. AFP PHOTO / DPA / MICHAEL KAPPELER
Asylansøgere venter foran et registreringscenter i Berlin, Tyskland. 9. december 2015. AFP PHOTO / DPA / MICHAEL KAPPELER

Der går i øjeblikket ikke én dag uden nye tal om asylansøgere - i Danmark, i Sverige eller i resten af Europa - og den offentlige debat kører i højeste gear, og har gjort det længe.

Fokus på tallene blev for alvor skærpet i mandags, da Sverige indførte deres længe planlagte ID-kontrol, og den danske regering kort efter besluttede at indføre midlertidig grænsekontrol på den dansk-tyske grænse.

Men hvordan ser tallene så egentlig ud? Politiko.dk har samlet en hel masse af slagsen og forsøger at give et overblik.

Lad os starte med netop Danmark og Sverige. Det er kun få dage siden, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) indvilgede i at offentliggøre daglige opgørelser over, hvor mange asylansøgere dansk politi har registreret. Det har Sverige gjort længe, men det betyder, at vi nu kan sætte antallet af asylansøgere på hver side af Øresund op over for hinanden.

De danske tal er baseret på politiets foreløbige registreringer og er derfor forbundet med en vis usikkerhed. Se den seneste danske opgørelse her.

Rekordhøjt antal?

Gang på gang har der lydt meldinger om, at antallet af asylansøgere er »rekordhøjt«. Ser man på det forgangne år, 2015, fremgår det tydeligt, at antallet er steget støt fra måned til måned.

Udlændingestyrelsen har endnu ikke de færdige månedstal for december 2015 klar - de kommer senere i januar. Men kort før jul kunne Udlændinge- og Integrationsministeriet imidlertid fortælle, at der i de første to uger i december (fra 1.-13. dec) alene var registreret ca. 1.400 asylansøgere, hvilket var et markant lavere antal end i samme periode måneden før. Læs mere her.

Og ser man på antallet af asylansøgere i Danmark over de seneste fem år, står det også lysende klart, at der i både 2014 og 2015 var tale om et markant højere omfang, end årene inden.  

Men går man længere tilbage i historien, har vi set lignende høje udsving i enkelte år. I 1990 modtog Danmark eksempelvis 18.994 asylansøgninger, og de største nationalitetsgrupper var iranere og statsløse palæstinensere. To år senere, i 1992, var tallet endnu højere - her søgte 20.071 personer asyl i Danmark, og det høje tal skyldtes især en kraftig stigning i asylansøgere fra Bosnien-Hercegovina og andre eks-jugoslaviske stater.

Her kan du se opgørelsen over asylansøgninger fra 1990-1999 (Se Tabel B4).

Færre får behandlet deres sag

Én ting er det såkaldte »bruttoansøgertal«, som fremgår af de ovenstående statistikker - noget andet er antallet af såkaldte »realitetsbehandlinger«. For der er en vis forskel på de to.

Det første tal dækker over samtlige personer, der indgiver en asylansøgning i Danmark, mens det andet er et udtryk for, hvor mange personer, der så ender med at få en asylsag behandlet i Danmark.

Der er generelt en vis forskel på de tal. Eksempelvis lå bruttoansøgertallet i 2014 på knap 14.800 personer, mens det var knap 10.200 personer, der samme år fik realitetsbehandlet en asylsag. Det skyldes blandt andet, at nogle asylansøgere forsvinder, trækker deres asylansøgning tilbage eller via den såkaldte Dublin-forordning bliver overført til asylbehandling i et andet EU-land, hvor de tidligere har søgt asyl.

Tallet bliver også yderligere lavere, hvis man blot ser på, hvor mange der får ja til asyl. Den såkaldte anerkendelsesprocent er dog gået op i løbet af de senere år.

I en europæisk kontekst

Lad os så se på hele Europa.

I en opgørelse fra december fra EUs statistikkontor Eurostat blev der i 3. kvartal af 2015, altså fra juli til september sidste år, registreret mere end 410.000 asylansøgere i EU-landene tilsammen. Den langt største gruppe er syrere, der udgør ca. en tredjedel, og derefter følger irakere og afghanere.

En tidligere opgørelse fra Eurostat fra april 2015 viser desuden, at ti EU-lande tilsammen får 90 pct. af alle de asylansøgninger, der bliver indgivet i Europa.

En opgørelse over asylansøgninger på en enkelt måned i de forskellige europæiske lande viser, at Danmark er blandt de lande, der modtager flest asylansøgere - både i absolutte tal og sat op mod befolkningens størrelse.

Opgørelsen er baseret på tal fra oktober 2015, som er den seneste måned, hvor Eurostat har opgørelser fra næsten alle europæiske lande. Data fra Spanien, Østrig, Malta og Cypern mangler dog. Det er også værd at bemærke, at antallet af asylansøgere i Ungarn er markant lavere i den pågældende måned (615), sammenlignet med månederne umiddelbart inden (hvor Ungarn månedligt modtog over 30.000 asylansøgere).

I udregningen af, hvordan antallet af asylansøgere i den pågældende måned ser ud i forhold til befolkningernes størrelse, har vi brugt Eurostats opgørelse over indbyggertallet i Europas lande pr. 1. januar 2015. Se den her.

Vil du vide endnu mere om fordelingen af asylansøgere i Europa - også sat i perspektiv til resten af verden - så se Eurostats rapport »Asylum in the EU« fra i sommer, der dog er baseret på tal fra 2014 (rapporten er på engelsk. Rapporten finder du her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.