Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: Disse missioner har danske soldater mandat til

Regeringen vil have specialstyrker i kamp mod IS. Allerede i dag kan danske soldater komme i ildkamp i Irak.

Se mere

København. Det danske bidrag i kampen mod Islamisk Stat i Irak og Syrien kan ændre sig fredag. Her vil regeringen angiveligt bede om politisk grønt lys til at sende specialstyrker til grænseområdet mellem Irak og Syrien.

Lige nu er danske jægersoldater i Irak. De har indledt arbejdet med at uddanne en irakisk milits, der ikke har tunge våben og ikke vil blive indsat i frontlinjens hårde bykampe.

Alligevel er der mulighed for, at jægersoldaterne i dag kan komme i ildkamp mod Islamisk Stat. Her er et overblik over de missionstyper, som jægerne skal ud på sammen med den irakiske enhed:

* Opklaring. Den mest simple opgave, hvor jægerne og den irakiske enhed skal finde ud af, hvor Islamisk Stat befinder sig.

* Disruption: Den irakiske enhed og de danske jægersoldater skal ud i terrænet for at tiltrække sig opmærksomhed. Målet er at se, hvordan Islamisk Stat reagerer på bevægelser og aktioner.

* Harassment: Den irakiske enhed og de danske jægere skal her endnu tættere på Islamisk Stat og nu aktivt genere dem for at se, hvordan de reagerer.

* Strike and hold: Den irakiske enhed og jægerne skal i denne type operation være spydspidsen, der indtager og holder et område, indtil den konventionelle irakiske hær når frem med kampvogne. Den irakiske milits og de danske jægere vil ikke være i stand til holde den type områder over længere tid mod Islamisk Stats vilje.

* Special Points: Finde fjendens våbenlagre eller bombefabrikker. Omringe området og indtage det, så våben eller bomber bliver taget i varetægt eller destrueret.

* Risikoen for jægersoldaterne: De danske jægersoldater vil ifølge jægerchef Rasmus Amstrup risikere at blive mødt med blandt andet vejsidebomber, selvmordsbomber og snigskytter, som ud over de regulære kampstillinger er blandt Islamisk Stats foretrukne angrebsmuligheder.

Kilde: Rasmus Amstrup, chef for de danske specialstyrker i Irak.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.