Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: Det siger de efter statsministerens pressemøde

Pressemødet, hvor Løkke stiller skattelettelser og udlændingestramninger i bero, har affødt flere reaktioner.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holder pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet hvor han gør status status og redegør for regeringens planer for første halvår af 2018 tirsdag den 9. januar 2018. . (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holder pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet hvor han gør status status og redegør for regeringens planer for første halvår af 2018 tirsdag den 9. januar 2018. . (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018)

Det bliver hverken til store skattelettelser eller stramninger på udlændingeområdet denne gang.

Sådan lød beskeden fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde tirsdag.

Det har vakt både glæde og skuffelse, ikke kun i det politiske landskab, men også i erhvervslivet.

Her er et udpluk af reaktionerne:

Søren Pape, justitsminister og formand for Konservative:

»Ærgerligt, at vi ikke i denne omgang når en stor skattereform. Men alle skattelettelser er gode skattelettelser. Nu skal vi videre.«

Morten Østergaard, politisk leder for Radikale:

»Løkkes pressemøder er som håndværkeren, der igen ringer og siger: Jeg kommer ikke i morgen. Det bliver hullet i taget ikke mindre af.«

Jan E. Jørgensen, medlem af Folketinget for Venstre:

»Så stopper kræmmermarkedet.«

Christina Egelund, medlem af Folketinget for Liberal Alliance:

»Mere politik, mindre proces.«

Pia Olsen Dyhr, formand for SF:

»Det var så de »historisk store skattelettelser« og det »paradigmeskift«. Og tak for det!«

Uffe Elbæk, politisk leder af Alternativet:

»Det er måske et for stort ord at sige tillykke til Danmark og Lars Løkke Rasmussen. Men jeg får næsten lyst til det.«

Mads Lundby Hansen, cheføkonom hos den liberale tænketank Cepos:

»Det er særdeles ærgerligt, at DF blokerer for en større skattereform. Jeg har svært ved at se, hvorfor udlændingepolitiske stramninger skal være en forudsætning for at gennemføre en skattereform, der kunne gavne dansk økonomi og beskæftigelse.«

Jens Klarskov, administrerende direktør hos Dansk Erhverv:

»Det er brandærgerligt, at planerne om en ambitiøs skattereform foreløbigt er lagt på hylden. For mangel på arbejdskraft og produktivitetsudfordringer er akutte udfordringer for danske virksomheder.«

Karsten Dybvad, administrerende direktør hos Dansk Industri:

»Det er klart, at vi gerne havde set en ambitiøs skatteaftale, som kunne sikre flere hænder og hoveder til virksomhederne. Nu vil vi så opfordre både regeringen og resten af Folketinget til at finde andre veje til at sikre flere medarbejdere.«

Kilder: Pressemeddelelser og Twitter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.