Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Overblik: Det betyder brexit for Danmark - og det kommer der til at ske nu

Hvad betyder briternes EU-nej for situationen på Christiansborg? Og for muligheden for et VO-regeringssamarbejde? Og hvad betyder det for en eventuel dansk EU-folkeafstemning? Få svarene her.

Alt er kastet op i EU-luften, efter at briterne ved sidste uges folkeafstemning stemte »leave« og dermed kickstartede det britiske EU-exit.

Storbritanniens premierminister, David Cameron, har meddelt, at han træder tilbage. Det står ikke klart, hvem der skal efterfølge ham. Den britiske EU-kommissær, Jonathan Hill, er trådt tilbage. Og i den britiske opposition er der røre - Labour-formanden Jeremy Corbyn bliver presset af sine egne til at træde tilbage. Det har han afvist.

Én af dem, der ligger pres på Labour-lederen er tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, der er valgt ind i parlamentet for Labour.

Artiklen fortsætter under det åbne brev, som Stephen Kinnock har sendt til Jeremy Corbyn.

Lige nu har 3,6 millioner briter tilsluttet sig en underskriftsindsamling, der vil have en ny folkeafstemning. Skotland, der stemte for at blive i EU, truer med at nedlægge veto og blokere for et britisk farvel til EU. Der har også været meldinger om, at Skotland ønsker en folkeafstemning om uafhængighed.

Samtidig har EU-toppen meddelt, at de kræver en hurtig britisk udmeldelse. Den tyske kansler Angela Merkel har dog talt for at afvente og se tiden an. Men hvordan kommer det hele til at påvirke Danmark?

Politiko.dk stiller herunder fire centrale spørgsmål - og svarer også på dem, så du er klædt på til at snakke om det dramatiske Brexit og EUs fremtid.

Hvad sker der nu?

Allerede fredag i sidste uge satte udenrigsminister Kristian Jensen sig på en flyver og fløj til møde i Luxembourg. Anledningen var et ministerrådsmøde og Danmarks udenrigsminister mødtes her med sine udenrigsministerkolleger for med det samme at drøfte Storbritanniens EU-fremtid.

På et pressemøde, Kristian Jensen og statsminister Lars Løkke Rasmussen afholdt allerede fredag morgen i Statsministeriets Spejlsal gjorde regeringstoppen det utvetydigt klart, at Danmark fortsat skal være en del af det europæiske samarbejde.

På grund af Danmarks store eksportinteresser i Storbritannien er det regeringens erklærede mål – Løkke brugte ordet »hovedinteresse« - at holde briterne så tæt på Europa, som det er muligt.

Vi skal forsvare danske interesser, lod statsministeren forstå. Og det var det arbejde, Kristian Jensen indledte allerede fredag.

Igennem både fredagen - og sikkert også både lørdag og søndag, for ikke at tale om i dag - har telefonlinjerne formentlig været rødglødende og samtalerne mange mellem de europæiske hovedstader.

For hvordan skal EU og de enkelte europæiske lande reagere på det jordskælvskaos, som briternes nej tak til mere EU skaber? Og hvordan skal man helt konkret gå til værks, når der ikke er fortilfælde, der har skabt en grydeklar exit-modus operandi for briterne?

Derfor er der i øjeblikket heftig mødeaktivitet i Bruxelles – og sådan vil det fortsætte den kommende tid.

Siden den britiske folkeafstemning har såvel nationale som europæiske toppolitikere kommenteret brexit, og inden weekenden var omme have både EU-landenes europa- og udenrigsministre, EU-grundlæggerlandenes udenrigsministre og EU-Kommissionen holdt møde.

Du kan her læse, hvilke tanker »leave«-frontmanden hos det Konservative Parti Boris Johnson gør sig efter sin historiske sejr.

Tirsdag i denne uge er der ekstraordinær plenarsamling for Europa-Parlamentet og tirsdag eftermiddag starter så et EU-topmøde i Bruxelles, hvor de europæiske landes stats- og regeringschefer - herunder Lars Løkke Rasmussen - skal mødes.

Hvad skal de så drøfte, spørger du måske. Svaret er klart: Brexit.

Allerede i fredags mødtes kommissionsformand Jean-Claude Juncker, EU-præsident Donald Tusk, Europaparlamentets formand, Martin Schulz, og Hollands regeringsleder Mark Rutte – Holland har i øjeblikket EU-formandskabet - og havde efter mødet et klart budskab til briterne:

Det kan kun gå for langsomt med at få Storbritannien ud af EU og få dem til hurtigst muligt at aktivere Artikel 50 i Lissabontraktaten, som betyder, at der inden for to år skal laves en aftale om en skilsmisse.

Og den aftale om nye betingelser for et britisk EU-medlemskab, som David Cameron forhandlede på plads under stort postyr i februar? Den ryger nu i skraldespanden, siger Jean-Claude Juncker.

Og hvilken betydning får det britiske farvel så for Danmark? Og på hvilke områder?

Det er der stor usikkerhed om, og derfor har regeringen nedsat en taskforce under Udenrigsministeriet, der skal skabe et klart overblik over, hvor Danmarks interesser er, hvordan de bliver påvirket - og hvordan de bliver sikret bedst muligt.

»Vi må ikke naivt forhandle til briternes fordel. Og derfor har vi i regeringen besluttet, at vi i dag i regi af Udenrigsministeriet nedsætter en tværministeriel taskforce, som skal kortlægge alle de politikområder, som vil blive påvirket af Storbritanniens udtræden, så vi har et klart overblik over, hvor er Danmarks interesse,« sagde Lars Løkke Rasmussen på fredagens pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet.

Hvad betyder briternes EU-nej for situationen på Christiansborg?

Det korte svar er, at det ved vi ikke endnu.

Det lidt længere svar får du, hvis du læser videre herunder.

For selvom den helt konkrete betydning for dansk politik generelt og regeringen i særdeleshed først vil åbenbare sig løbende, er der allerede nu en række scenarier og krav, som Lars Løkke Rasmussen og regeringen er nødt til at forholde sig til.

Det eksakte omfang af briternes nej vil afhænge af flere ting. Hvor dybe spor sætter fredagens blodrøde aktienedtur eksempelvis i den europæiske økonomi? Og vil andre lande følge Storbritannien ud af EU og dermed sætte gang i det, Donald Trump forudser efter det britiske afstemningsresultat; EUs opløsning?

De to spørgsmål er det, man kan kalde europæiske spøgelser for Løkke og den danske regering. Statsministeren kan ikke styre dem, og han er ikke herre over, hvordan konsekvenserne rammer ham og Danmark.

En udfordring Løkke til gengæld har stor mulighed for både at præge og definere er den, der kommer fra Dansk Folkeparti. Partiets formand, Kristian Thulesen Dahl, var allerede inden den britiske folkeafstemning ude og kræve en dansk folkeafstemningspendant til gårsdagens britiske, hvis det endte med et flertal for »leave«.

I sidste uge udtrykte Kristian Thulesen Dahl beundring for de »modige briter«, der havde modstået en skræmmekampgne og alligevel stemt for et brexit.

Og DF-formanden lagde ikke skjul på, at han mener, at Danmark skal spille en stor rolle i at sikre briterne den »bedst mulige aftale«.

DF-formanden lagde lige så lidt skjul på, at når briternes EU-exit er eksekveret, skal danskerne spørges, om vi vil vælge samme vej ud af EU-døren som Boris Johnson, Nigel Farage og de øvrige leave-briter nu har valgt.

Lars Løkke Rasmussen har den diametralt modsatte holdning. For selvom Løkke lægger op til at lytte til EU-kritikken, der vinder frem i både Danmark og andre EU-lande - Løkke lægger op til selvransagelse, refleksion og eftertanke - så betyder det ikke, at Danmark nu skal melde sig ud af EU, endsige give befolkningen mulighed for at svare på det spørgsmål, slog han i fredags fast.

Statsministeren blev i øvrigt bakket op af Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, der heller ikke er interesseret i nogen folkeafstemning.

Og dermed er vi fremme til Brexit-beslutningens betydning for Lars Løkke Rasmussen, Kristian Thulesen Dahl og en mulig fremtidig VO-regering.

For den afgrundsdybe forskel, der er på de to partiers holdninger til spørgsmålet om Danmarks EU-medlemskab og ikke mindst det faktum, at EU bliver et helt centralt efterårsemne, gør mulighederne for en VO-regering allerede inden næste valg endnu mindre, end de var i forvejen.

Og eftersom de føromtalte to år, EU og Storbritannien formelt har til at forhandle en skilsmisse på plads, kan blive udvidet af et enig ministerråd, spiller briternes EU-exit potentielt også ind i fremtidige blå regeringskonstellationer efter næste folketingsvalg, sådan som Thulesen Dahl åbnede op for på Folkemødet i sidste uge.

Sikkert er det i hvert fald, at der er adskillige Venstre-folk, der anser det for en meget stor udfordring for et eventuelt regeringssamarbejde, hvis der er en så stor og uafklaret forskel i to regeringspartiers forhold til EU. Forskellen i holdningen til EU gør i øvrigt næppe heller noget godt ved de vanskelige samarbejdsrelationer de to partier imellem, som Berlingske op til Folkemødet beskrev indgående.

Det faktum, at EU bliver et efterårsemne i den hjemlige politiske andedam, gør det i parentes bemærket næppe heller nemmere for Løkke at nå et tilfredsstillende resultat under efterårets store forhandlingsrunde om skattelettelser – de forhandlinger, der er blevet døbt Løkkes »big bang« - og som skal afgøre regeringens overlevelse.

Dermed har sidste uges britiske EU-folkeafstemning i den grad indflydelse på Christiansborg og det, der sker i dansk politik.

Om det britiske farvel til EU desuden får indflydelse på de hjemlige meningsmålinger bliver spændende at følge.

Skal Danmark nu stemme om at forlade EU ligesom briterne?

Det korte svar er, at det er der intet, der tyder på.

De fleste – og de største – partier på Christiansborg afviser blankt, at Danmark skal stemme om at forlade EU under nogen som helst vilkår.

Det skar Lars Løkke Rasmussen også meget klart ud, da han i fredags holdt pressemøde.

»Vi hører til i EU. Jeg opererer ikke med, at vi skal have nogen folkeafstemning om det grundspørgsmål,« sagde han.

Samme klare toner lød fra Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen ligesom de Radikale, de Konservative, Liberal Alliance og SF ønsker at blive i EU.

Omvendt ønsker både Dansk Folkeparti og Enhedslisten, at danskerne skal stemme om et fortsat medlemskab i EU.

Enhedslisten vil have spørgsmålet stillet til danskerne grundlovsdag næste år, så der er en lang fase at debattere i. Dansk Folkeparti vil vente til vilkårene for briternes udtræden af EU er forhandlet på plads.

Først derefter skal danskerne afgøre, om Danmark skal følge Storbritannien ud af EU på samme betingelser - hvis det står til Dansk Folkeparti.

I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil arbejde for Danmarks interesser »så tæt på kernen som muligt«, men meget tyder på, at den søgen ikke vil være den samme fremover.

Løkke ville på sit pressemøde i sidste uge ikke svare klart på det spørgsmål, men blandt Folketingets partier er der bred enighed om, at det gælder om at lære af valget i Storbritannien og den generelle skepsis i EU-landenes befolkning.

EU skal sendes på slankekur, og der skal kæmpes for, at EU kommer til at blande sig mindre i og lave færre regler for blandt andet medlemslandenes velfærdsydelser, lyder det.

Lars Løkke har øvrigt slået fast, at der ikke kommer et opgør med de danske EU-forbehold lige foreløbig.

Hvordan påvirker det Danmark økonomisk?

Den gode nyhed er, at den danske krone bliver styrket i forhold til pundet, der allerede er faldet markant i værdi.

Så af sted til London og shop - det er blevet billigere.

Ellers er der mest negativt at berette, spår dem med forstand på økonomi.

Først lidt fakta. Storbritannien er Danmarks 5. største handelspartner. Cirka 70 mia. kroner om året eksporterer vi for til briterne. Det svarer til syv procent af Danmarks samlede eksport.

45.000 danske job er relateret til eksporten til Storbritannien og Danmarks Statistik og Finansministeriet har vurderet, at et britisk farvel til EU vil koste omkring 13.000 danske job og skære op mod et procentpoint af væksten i Danmarks bruttonationalprodukt.

Derudover snakker økonomer og politikere om muligheden for, at både Danmark og EU bliver ramt af lavere vækst. Noget der igen vil betyde tab af arbejdspladser og give Danmarks færre midler på budgettet. Det hele er dog forbundet med en vis usikkerhed, fordi der ikke er nogen, der reelt ved, hvordan Storbritannien kommer til at forlade EU.

Og så er der aktiemarkederne. Gennem hele dagen har de danske aktier været malet med rødt. Indekset for de 20 mest handlede aktier i Danmark, C20, endte i fredags med et fald på 3,49 pct. efter have været ned med hele 10 procent tidligere på dagen.

Også i Storbritannien og resten af Europa faldt aktierne markant.

For boligejerne er der til gengæld godt nyt. I hvert fald på den korte bane. Kurserne på danske realkreditlån er faldet og vil nok gøre det de næste dage, fordi investorerne søger mod ’en sikker havn’, som de danske realkreditlån ofte kaldes.

Så hvis man har især et fastforrentet lån på 3 procent eller derover, bør man snakke med banken om at lægget det om til lavere rente, lyder det fra f.eks Nordea.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.