Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: Den svære placering af den nye politiskole

Regeringen siger torsdag, at den er parat til at vige fra sit krav om at placere den ny politiskole i Herning.

København. Den nye politiskole er blevet en hovedpine for regeringen. Få et overblik over forløbet her:

* November 2015:

Som en del af aftalen for politiets økonomi frem mod 2019 aftaler Venstre-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative at oprette en ny politiskole i Vestdanmark i 2018.

Optaget på politiuddannelsen skal fordobles med omkring 900 personer. Der afsættes i alt 100 millioner kroner.

I alt 32 kommuner ønsker at huse den nye politiskole.

* 5. november 2016:

Rigspolitiet har i en rapport vurderet mulighederne for at etablere en politiskole vest for Storebælt.

Konklusionen lyder, at det vil være muligt at benytte en eksisterende bygning, men at en ny vil sikre bedre rammer.

Bliver det ikke et nybyggeri, anbefaler Rigspolitiet tre konkrete bygninger i henholdsvis Vejle, Skanderborg og Holstebro.

* 9. november 2016:

Daværende justitsminister Søren Pind (V) meddeler, at regeringen agter at placere en nybygget politiskole i Herning. S og DF kritiserer beslutningen og kræver, at sagen drøftes i forligskredsen.

* 27. november 2016:

VLAK-regeringen har i sit regeringsgrundlag skrevet ind, at den nye politiskole skal bygges op fra bunden i Herning. S og DF fastholder kritikken.

* Januar 2017

Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har siden starten af forløbet lagt massivt pres på regeringen for at få den til at forhandle beslutningen.

* 19. januar 2017:

Justitsministeren melder ud, at regeringen er klar til at droppe sit krav om, at den nye politiskole skal placeres i Herning.

Han fastholder dog, at skolen skal være et nybyggeri.

Partierne bag aftalen indkaldes til nye forhandlinger 23. januar.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.