Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

OVERBLIK: Arbejdsmanden på statsministerposten

Den tidligere socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen bisættes fra Grundtvigs Kirke lørdag.

København: Tidligere statsminister Anker Jørgensen døde 93 år gammel søndag 20. marts. Lørdag 2. april bisættes han fra Grundtvigs Kirke i København. Her er højdepunkter fra et langt liv i politik.

* Anker Jørgensen blev født 13. juli 1922 i København som søn af kusk Johannes Albert Jørgensen og rengøringsdame Karen Marie Jørgensen.

* Som femårig blev han forældreløs og voksede op hos sin fars søster, tobaksarbejderske Karla Marie Sofie Jacobsen.

* Den unge Anker aftjente værnepligt som gardehusar i Næstved og blev sammen med sine soldaterkammerater interneret af tyskerne den 29. august 1943.

* I 1948 blev han gift med Ingrid Kvist Pedersen, og parret fik fire børn. Familien boede i Sydhavnen.

* I 1956 blev han formand for lager- og pakhusarbejderne i København, ansattes 1962 i Arbejdsmandsforbundet (siden hen SiD og nu en del af 3F) og blev i 1968 forbundsformand.

* Fra 1961 til 1964 var han medlem af Københavns Borgerrepræsentation, hvorefter han blev valgt ind i Folketinget.

* Han blev - til sin egen og andres overraskelse - partiformand, da statsminister Jens Otto Krag (S) trådte tilbage i 1972 og udpegede Anker Jørgensen som sin efterfølger. Han var partiformand i 15 år frem til 1987.

* Anker Jørgensen fik sin ilddåb som statsminister fra 1972 til 1973. Dermed blev han den syvende socialdemokratiske statsminister - og den hidtil eneste arbejdsmand på posten.

* I perioden fra 1975 til 1982 var han statsminister igen og stod i spidsen for fire regeringer.

* Anker Jørgensen forblev medlem af Folketinget frem til valget i 1994.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.