Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Overblik

Otte ministre står for skud i speget sag om fiskematadorer: »Jeg er rystet«

Helt tilbage fra 2002 har der ikke været sat konkrete mål for, hvornår en fisker ejede for mange kvoter i Danmark. Det har ifølge Rigsrevisionen betydet, at stadig færre fiskere har sat sig på en større del af fiskeriet - trods politikernes ønske om det modsatte. Tidligere fiskeriminister er »rystet«.

Otte ministre har siddet med ansvaret for den forvaltning, Rigsrevisionen nu kalder »meget kritisabel«. Tidl. fiskeriminister Mette Gjerskov siger, hun er rystet over kritikken. Foto: Sophia Juliane Lydolph, Jeppe Michael Jensen, Katrine Emilie Andersen, Johan Gadegaard, Ólafur Steinar Gestsson, Liselotte Sabroe, Thomas Lekfeldt og Ida Guldbæk Arentsen
Otte ministre har siddet med ansvaret for den forvaltning, Rigsrevisionen nu kalder »meget kritisabel«. Tidl. fiskeriminister Mette Gjerskov siger, hun er rystet over kritikken. Foto: Sophia Juliane Lydolph, Jeppe Michael Jensen, Katrine Emilie Andersen, Johan Gadegaard, Ólafur Steinar Gestsson, Liselotte Sabroe, Thomas Lekfeldt og Ida Guldbæk Arentsen

Forvaltningen af, hvem der har haft ret til at hive fisk i land i de danske farvande, har kort sagt sejlet de seneste 15 år.

Det er essensen af den beretning, som Rigsrevisionen onsdag har afleveret til Folketinget.

Rigsrevisionen finder frem til, at stadig færre fiskematadorer - de såkaldte kvotekonger - har formået at sætte sig på en stadig større andel af de danske fiskekvoter, som giver dem retten til at fiske efter bestemte fiskearter i bestemte farvande.

Og det på trods af, at politikerne helt tilbage fra år 2002 har ønsket det modsatte.

En stor del af den »meget kritisable« udvikling skyldes ifølge Rigsrevisionens beretning, at Fiskeriministeriet med skiftende ministre i front ikke har formået at sætte konkrete mål og regler op.

»Konsekvensen er, at der har været et helt utilstrækkeligt grundlag for at opgøre kvoteejerskab og kvotekoncentration,« skriver de i beretningen, hvor ministeriet også erkender, at de ikke har formået at følge området systematisk fra 2003 til 2016.

Herunder følger en kort gennemgang af forløbet:

Den kritisable forvaltning har fundet sted, helt fra fiskekvoterne blev sat fri til køb og salg i 2002. Dengang lød politikernes intention, at ganske få fiskere ikke måtte komme til at råde over store dele af de danske fiskekvoter.

Men ministeriet har tolket loven sådan, at de kun skulle forsøge at begrænse antallet af personer, der rådede over fiskekvoter - ikke antallet af selskaber. Samtidig satte de heller ikke konkrete mål op for, hvornår en fisker ejede for mange kvoter.

»Ministeriet har i stedet fastsat regler undervejs på baggrund af politiske ønsker og ministeriets eget initiativ og på baggrund af opfordringer fra erhvervet,« skriver Rigsrevisionen.

Ifølge deres beretning blev det derfor fra 2003 muligt for én person eller ét selskab at eje alle de såkaldte IOK-kvoter, hvis blot man fordelte kvoterne på fire fartøjer.

I 2005 blev reglerne ændret, så tre fiskere i princippet kunne sidde på alle kvoter. Og i 2012 blev reglerne ændret igen, så kun ét selskab med 10 fiskere i princippet kunne sidde på alle IOK-kvoter.

I 2012 overvejede ministeriet ligeledes, om de kunne sætte et konkret mål for, hvornår en fisker ejede for mange kvoter. Men de fik aldrig analyseret på målsætningen, som altså ifølge Rigsrevisionen har været en klar mangelvare i alle årene.

Først i 2014 blev der sat personlige lofter for fiskernes andele af de forskellige kvoter. Men ifølge Rigsrevisionen valgte ministeriet ved samme lejlighed at ændre den måde, de beregnede fiskekvoterne, så det blev muligt for de enkelte fiskematadorer at overskride de nye lofter.

»Det her må få konsekvenser«

Kort efter middag mødes Statsrevisorerne for at diskutere Rigsrevisionens beretning. Først herefter vil flere af Folketingets partier udtale sig om, hvordan de ser på sagen.

Allerede nu er fiskeriområdet dog blevet flyttet væk fra Esben Lunde Larsens (V) ressort og over til Karen Ellemann (V). Samtidig er to ledende embedsmænd ifølge Politiken er blevet frataget deres ansvarsområde.

Et ukendt antal fiskere er blevet politianmeldt for at have forfalsket underskrifter, lavet stråmandsvirksomhed og givet ministeriet forkerte oplysninger for at få tilranet sig flere fiskekvoter end tilladt - noget som Rigsrevisionen er blevet opmærksom på og derfor har informeret ministeriet om.

I alt otte skiftende ministre fra Venstre og Socialdemokratiet har siddet med ansvaret for fiskeriområdet fra 2002 og frem til i dag. Berlingske har kontaktet flere af de tidligere ministre, som dog endnu ikke ønsker at udtale sig.

Men Socialdemokratiets Mette Gjerskov, som sad med ansvaret fra 2011 til 2013, fortæller, at hun »er rystet« over, at Rigsrevisionen kan udtale »så kraftig kritik af embedsværket over så mange år«.

»Hvis jeg havde haft en mistanke om, at det her foregik, så ville jeg have handlet prompte,« siger hun til Berlingske.

Ifølge beretningen overvejede ministeriet i 2012, mens du var minister, om man kunne sætte en form for konkret målsætning for kvoterne, men man fik ikke lavet en tilstrækkelig analyse. Er det noget, du kan huske?

»Med alle de sager, der røg hen over mit bord i den tid, kan jeg kun udtale mig om konkrete ting, hvis jeg har papirerne foran mig. Jeg har også et ministeransvar. Men jeg kan samlet konstatere, at jeg ikke har været klar over, at det foregik på den måde.«

Du husker slet ikke selv fra din periode, om det blev diskuteret at sætte hårdere ind i forhold til kvotereglerne?

»Hvis jeg havde en mistanke om, at sagerne ikke blev behandlet rigtigt, så ville jeg jo have gjort noget ved det, så nej.«

En ting er de konkrete sager, men Rigsrevisionen siger også, at der har manglet en konkret målsætning for at opgøre og sætte grænser for kvoterne. Er det ikke noget, man har diskuteret i ministeriet løbende?

»Der er vi igen inden for reglerne om ministeransvar, og jeg har ikke indsigt i alle de konkrete sager, der har været, så det tør jeg simpelthen ikke sige noget om. Jeg kan kun sige, at der ikke har været noget på mit skrivebord, som har givet mig anledning til at tænke, at tingene foregik sådan, som Rigsrevisionens beskriver - så havde jeg gjort noget ved det.«

Forventer du, at der kommer en nærmere undersøgelse af forløbet?

»Nu må vi se, hvad der skal til. Men det er klart, at det her må få konsekvenser.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.