Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ord for ord: Det sagde Lars Løkke Rasmussen om en »trist morgen« for Danmark og Storbritannien

Hvad betyder det for Danmark, at Storbritannien har vendt Europa ryggen? Genlæs alt, hvad statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde, da han sammen med udenrigsminister Kristian Jensen mødte pressen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister Kristian Jensen holder pressemøde efter den britiske EU-afstemning.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister Kristian Jensen holder pressemøde efter den britiske EU-afstemning.

De mødte pressen med en alvorlig mine.

I Spejlsalen i Statsministeriet stod statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Kristian Jensen (V) fredag foran opgaven med at sætte ord på det dramatiske, britiske exit fra EU.

Hvad kommer det til at betyde for Danmark? Skal vi også have en folkeafstemning om vores medlemskab af EU? Hvordan forholder regeringen sig til den britiske afstemning, som de færreste havde forudset resultatet af?

Her kan du læse alt, hvad Lars Løkke Rasmussen sagde på pressemødet.

»Godmorgen. Eller det kan man måske diskutere, om det er en god morgen. Det er på mange måder en trist morgen at vågne op til, nu hvor vi kender resultatet af den britiske folkeafstemning i går, som jo bærer det resultat i sig, at Storbritannien skal forlade EU. Det er en skelsættende begivenhed i europæisk historie. Det er første gang, siden Grønland forlod fællesskabet tilbage i 1985, at et land vender ryggen til det europæiske samarbejde.«

»Det vil tage tid. Det er ukendt terræn.«

»Det er en beslutning, vi selvfølgelig må respektere. Men det er også trist. Det er trist for Storbritannien, det er trist for EU, det er trist for Danmark. Og det er en beslutning, som vil have alvorlige konsekvenser for Storbritannien og det Europa, vi kender i dag.«

»Storbritannien har igennem årene bidraget konstruktivt til det europæiske samarbejde og været en god partner for Danmark i EU. Vi har set ens på mange ting, haft de samme prioriteter i forhold til, hvad EU skal handle om, og hvad EU ikke skal handle om. Og derfor er det ærgerligt og trist, at briterne vælger at forlade fællesskabet og gå sin egen vej.«

»Det vil nu være op til den britiske regering at fastlægge den videre vej for Storbritannien. Jeg regner med, at David Cameron, den britiske premierminister, på topmødet i næste uge vil orientere os om de konsekvenser, som den britiske regering vil drage.«

»Der skal findes en vej frem. Det vil tage tid. Det er ukendt terræn. Det vil udfordre både Storbritannien og EU, og det rejser mange spørgsmål, som vi i dag ikke har svar på.«

»Det, vi kan se, er, at situationen er kompliceret. EU er et tæt, regelbaseret samarbejde, og det samarbejde skal Storbritannien nu vikles ud af. Alt fra fiskekvoter til klimakvoter vil komme på bordet. Den britiske afstemning rokker ikke vil Danmarks medlemskab af EU. Det er i Danmarks helt klare interesse at være en del af det europæiske samarbejde, være en del af det indre marked. Derfor vil det også være en dansk hovedinteresse at holde Storbritannien så tæt på Europa, som det nu er muligt efter folkeafstemningen i går.«

Skilsmisse og bodeling

»Men jeg vil gerne slå det helt fast, at det, der vil være min hovedprioritet nu, det er at varetage danske interesser. I en situation, hvor vi står over for det, man populært kan omtale som en skilsmisse, hvor der skal laves en bodeling, hvor man skal finde ud af, hvordan man efter skilsmisse og bodeling skal have en fremtidig samarbejdsrelation, der er det vigtigt, at vi forsvarer danske interesser. At vi ikke er naive, men forstår, hvad er en dansk interesse.«

»Vi må ikke naivt forhandle til briternes fordel. Og derfor har vi i regeringen besluttet, at vi i dag i regi af Udenrigsministeriet nedsætter en tværministeriel taskforce, som skal kortlægge alle de politikområder, som vil blive påvirket af Storbritanniens udtræden, så vi har et klart overblik over, hvor er Danmarks interesse. Så vil vi selvfølgelig også inddrage Folketingets politiske partier gennem Europaudvalget, helt som vi plejer.«

»Jeg tror, at mange i Europa ligesom jeg står med sådan en følelse af et tab. Der er noget, vi har mistet. Men også med et ønske om, at nu skal vi holde sammen på det, vi har. Vi må ikke lade det europæiske samarbejde smuldre bort - det ville være en historisk fejltagelse. Omvendt så må briternes beslutning også give anledning til selvransagelse, til refleksion, til eftertanke.«

»Den britiske folkeafstemning kommer ovenpå en dansk og en hollandsk, hvor EU-skepsissen også tog overhånd, og det er jo så de tre steder, hvor det har kunnet materialisere sig i folkeafstemningen, men det trives jo meget bredere end det. Derfor må vi tænke os om i hele EU.«

Et skelsættende resultat

»EU er jo til for at gøre det bedre at være borger i Europa. Og hvis borgerne vender ryggen til, så er der jo noget galt. Derfor håber jeg også, at valgresultatet vil føre til en europæisk diskussion om, hvordan vi gør EU bedre for os, der gerne vil være med. En diskussion, hvor vi lytter til hinanden, forsøger at forstå hinanden i en konstruktiv diskussion, som peger fremad, og som bevarer det europæiske sammenhold, der er så utrolig vigtigt for Danmark.«

»Resultatet er skelsættende. Det får ikke mig til at stille spørgsmålstegn ved, om Danmark hører til i EU. Det gør vi. Nu og i fremtiden. EU har sikret velstand, stabilitet og sikkerhed - måske vi tager den lidt for givet. Men det er et faktum, at det er det europæiske samarbejde, der har bidraget til at sikre os dansk velstand, til at sikre et fredeligere Europa, et genforenet Europa efter afslutningen af Den Kolde Krig.«

Dybe spor

»Danmark er et lille land. Vi lever af at handle med hele verden. To tredjedele af vores samhandel sker i det indre marked. Det giver danske virksomheder uhindret adgang til 500 millioner forbrugere. 500.000 danske arbejdspladser hænger på det indre marked. Det er helt, helt afgørende. Derfor er det selvfølgelig også afgørende, at man arbejder på at sikre en løsning, hvor forhåbentlig Storbritannien fortsat kan være en del af det, sådan at vi som et lille, åbent land ikke havner på mellemhånd, men med et stort eksportmarked, Storbritannien, og et andet stort eksportmarked, resten af EU.«

»EU er ikke fejlfrit. Men det er vores bedste mulighed for at påvirke den verden, vi på godt og ondt er en del af. Og det er den bedste mulighed for at håndtere grænseoverskridende problemer og varetage danske interesser. Derfor hører vi til i EU. Men det må gerne være et slankere EU. Et EU, som i højere grad koncentrerer sig om de problemer, som optager Europas befolkninger, de store spørgsmål, vækst, arbejdspladser, sikkerhed, kontrol med de ydre grænser. Og i mindre grad et samarbejde, der går i detaljen med alt muligt lige fra indretningen af nationale velfærdssystemer til kvindekvoter i bestyrelser.«

»EU er til for borgerne - ikke omvendt. Og det har vi, der fortsat ønsker at deltage i det samarbejde, et ansvar for nu at eftervise i praksis. Det er regeringens udgangspunkt, når vi i de kommende måneder og år skal håndtere resultatet af den britiske folkeafstemning. Og jeg forventer, at vi får behov for at mødes for at drøfte situationen igen senere på sommeren. Det er min klare forventning, at det topmøde, der holdes tirsdag og onsdag, vil blive fulgt op af yderligere møder allerede her i sommeren.«

»Det britiske resultat vil sætte dybe spor i både EU og Storbritannien. Den britiske befolkning har sagt nej til EU, men jeg håber og tror ikke, at de har sagt nej til europæisk samarbejde og sammenhold. For vi i Europa kan vi meget hver for sig men endnu mere, hvis vi arbejder sammen.

Der er brug for, at EU tænker sig om

Statsministeren siger, at det her ikke rykker ved, om vi hører til i kernen af EU. Hvorfor egentlig ikke? Der er en udbredt folkelig modstand mod EU i Danmark - det så vi så sent som ved sidste folkeafstemning. Hvorfor egentlig ikke gøre som Dansk Folkeparti siger: At det her rent faktisk bør føre til, at den danske befolkning bliver spurgt om en mere generel tilslutning til EU?

»Vi skal reflektere over folkeafstemningen - det gjorde jeg også meget ud af at sige. Derfor er der brug for, at EU tænker sig om, og at vi leverer nogle offensive gensvar på det, som befolkningen ønsker af os. Fører det til, at Danmark skulle melde sig ud af EU? Nej, det gør det ikke. Det er i en objektiv dansk interesse at være med. Vores velstand er skabt via det samarbejde.«

»Man skal være meget, synes jeg, både åben og ærlig omkring både forskelle og ligheder - og Danmark er ikke Storbritannien. Vores samhandel er orienteret direkte ind i det indre marked. Det er to tredjedele af al vores samhandel. Det er 500.000 danske arbejdspladser. Det skal vi ikke gamble på. Ingen ved i øvrigt, hvad det er for en relation, Storbritannien ender op med at have til EU. Det kommer til at tage år. Jeg vil gerne mane til besindighed og omtanke. Vi ønsker at formgive den proces og være konstruktive, men frem for at rejse en vidtløftig debat om, hvorvidt vi overhovedet skulle være med, så vil jeg mene, at vi skal koncentrere os om at varetage danskernes interesser lige nu og her. Det handler om danske arbejdspladser.«

Vi skal arbejde nat og dag

»Lige om lidt vil det gå op for folk, hvor kompliceret det her er. Det er en skilsmisse - vi skal dele boet. EU har påtaget sig nogle klimaforpligtigelser. Hvilken del skal følge med Storbritannien ud, og hvor stor en regning skal blive tilbage til os andre? Bare ét eksempel. Danske fiskere fisker i britisk farvand. Hvad ender det med? Hvordan skal grænserne drages? Skal EU-fiskere som danske have adgang til det britiske farvand - ja eller nej? Hvem varetager de danske interesser i den diskussion i EU? Danmark er en stor fiskerination. Der vil være mange EU-lande, der ikke har den interesse.«

»Og derfor er det, vi skal gøre nu, det er, at vi skal arbejde nat og dag - og det er også derfor, at vi har sat vores embedsmænd i gang allerede her til morgen - med at finde ud af, hvor står Danmark, hvis man laver den og den deal med Storbritannien, når de forlader ægteskabet, og hvor står Danmark, hvis man laver aftalen med et andet skæringspunkt.«

»Det er det, der skal være fokus for vores arbejde, indtil vi kender betingelserne for den britiske skilsmisse. Og så kan man tage en ny diskussion til den tid.«

»Men nu handler det altså om at varetage den danske metalarbejder, den danske slagteriarbejder, den danske landmand, den danske fiskers og i øvrigt også alle de offentligt ansatte, hvis ansættelse jo beror på, at vi har råd til at ansætte dem, at tjene deres interesser.«

»Det er Storbritannien, der har besluttet sig for at melde sig ud.«

Du nævner, at der nu skal laves en ny aftale mellem EU og Storbritannien, som også skal være til dansk fordel. Hvordan kan du se en aftale, hvor de tre interesser går hånd i hånd?

»Det beror i første række på, hvad er det, Storbritannien ønsker. Det er Storbritannien, der har besluttet sig for at melde sig ud, og de må derfor nu formulere, hvad det er for en ambition, de har omkring hastighed, hvad er det for en fremadrettet relation, de gerne vil have. Og der vil man jo finde Danmark som et konstruktivt land. Storbritannien ligger, hvor Storbritannien ligger både i går og i dag og i morgen - en vigtig partner for Danmark handelsmæssigt, sikkerhedsmæssigt, vi dele værdier. Så vi vil selvfølgelig være at finde blandt dem, der vil forsøge at løfte britiske interesser. Men uden at være naiv omkring dem.«

»Derfor er det, der bliver kodeordet her, jo balance. Ønsker man fra Storbritanniens side, hvad jeg jo håber, fortsat adgang til det europæiske marked, jamen så skal det selvfølgelig også være balanceret af, at der skal være adgang den anden vej, og at man ikke giver sin egen industri eller sine egne landmænd nogle konkurrencefordele ved pludselig at ty til statsstøtte eller andet. Det er dér, vi skal kende vores besøgelsestid.«

Har du selv og regeringen et ansvar for, at den danske EU-skepsis tilsyneladende er stigende?

»Ja, det har vi rimeligvis, alene fordi vi så ikke har været gode nok til at forklare fordelene. Der har været en periode i Europas historie, hvor Europa har været præget af kriser, som står i kontrast til en situation, der var for ti eller 20 år tilbage, hvor vi alle sammen fandt den spontane glæde i, at Berlinmuren faldt ned, at en række nye lande meldte sig under demokratiets faner.«

Løkke: Danmark hører til i EU

»Jeg tilhører selv en generation, som i min ungdom oplevede et lukket Østeuropa, og jeg har fundet personlig glæde og inspiration i, at de der grænser er brudt ned, og man kan bevæge sig. Men det er ved at være nogle historiske oplevelser, som står i kontrast til det, vi har set det seneste tiår med finanskrise og bankkrise og græsk krise og immigrationskrise, hvor EU nok har leveret, men det har taget sin tid. Og det, tror jeg da, er en del af forklaringen på det. Ligesom jeg tror, at det er en del af forklaringen på det, at det på visse punkter er vokset ud af kontrol og er vokset sig ind i nogle detaljer, hvor mange mennesker tænker: Hvorfor skal de sidde og beslutte det i EU? Beslutninger med en detaljeringsgrad, som, hvis vi traf dem her på Christiansborg, så ville danskerne også sidde og sige: Hvorfor skal de sidde og beslutte det på Christiansborg, det kan vi da selv finde ud af? Det er da derfor, at vi nu skal sætte noget strøm til en fortsat reformdiskussion.«

»Vi har nu tabt en aftale, som jeg selv har bidraget aktivt til at få indgået, som blandt andet ville gøre det muligt at indeksere den danske børnecheck. Noget, der irriterer mange danskere, at man kan komme til Danmark, og så kan man få en fuldfed dansk børnecheck sendt til et land, hvor leveomkostningerne måske kun er en fjerdedel af, hvad de er i Danmark. Den aftale er jo tabt. Der skal vi da ned og kæmpe for at prøve at få de ting på bordet igen. Det er det gensvar, jeg synes, vi skylder danskerne.«

»Det er min holdning. Det er mit udgangspunkt«

Udelukker du fuldstændig, at der vil kunne komme et tidspunkt, hvor danskerne skal høres, hvordan de forholder sig til sådan en aftale som den bodeling, der skal laves med briterne?

»Vi hører til i EU. Jeg opererer ikke med, at vi skal have nogen folkeafstemning om det grundspørgsmål. Vi har den relation til EU, vi har, den hviler på de danske undtagelser. Jeg forudser så heller ikke, at der kommer en situation inden for en overskuelig fremtid, hvor vi skal tage et opgør med dem ud over den problemstilling, der er i live fra december sidste år med Europol, som vi jo skal have løst. Det er min holdning. Det er mit udgangspunkt.

»Og med det udgangspunkt vil vi nu i den kommende tid forfægte danske interesser. Og det, håber jeg, lykkes. Hvis jeg tager fejl i det, så kan der opstå en ny situation. Men frem for at få en diskussion om, om Danmark hører til i EU, så handler det altså nu om at præge det, der sker. For hvis ikke vi får præget det i den rigtige retning, hvis det her ikke bliver en lykkelig skilsmisse med Storbritannien, så kommer det altså også til at koste i Danmark, så det er det, vi skal bruge vores energi på.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.