Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Opråb: Danmarks elforbrug er for lavt - og det kan true grøn omstilling

Det danske samfund skal bruge markant mere strøm i fremtiden, hvis den grønne omstilling skal blive en succes, lyder opråbet fra bl.a. Vestas og Dansk Energi. Alternativet er en grøn industri lænket til offentlig støtte, lyder bekymringen. Regeringen anerkender problemet, men gør samtidig gældende, at det er dyrt og svært at løse.

Det er nødvendigt, at der bliver brugt markant mere el i fremtiden herhjemme, hvis den grønne omstilling skal blive en succes, lyder det fra Dansk Energi. Foto: Eyematrix.
Det er nødvendigt, at der bliver brugt markant mere el i fremtiden herhjemme, hvis den grønne omstilling skal blive en succes, lyder det fra Dansk Energi. Foto: Eyematrix.

Vi har været vant til »Sluk lyset«-kampagner. Opfordringer til at spare på strømmen. I hvert fald hvis man ville yde sit beskedne bidrag til, at verden blev lidt mere grøn at leve i.

Sådan var det nemlig i mange år: Strøm var sort, for strøm var noget, der i al væsentlighed blev produceret ved hjælp af olie og gas. Og derfor var strøm også noget, vi gerne ville have mindre af.

Men over de sidste ti-15 år er det billede blevet vendt fuldstændig på hovedet i takt med, at den grønne omstilling af Danmarks energiforsyning er blevet mere og mere forgrenet. I 2000 kom kun cirka 20 procent af strømmen fra grøn energi, mens det tal i 2020 vil være 80 procent ifølge Dansk Energi.

I dag står vi i intet mindre end en ny virkelighed, hvor strømmen er grøn, fordi den kommer fra bl.a. vindmøller, og hvor strømmen derfor er en central del af løsningen snarere end en central del af problemet.

Det er med det afsæt, at flere grønne aktører slår til lyd for et grundlæggende strategiskifte i den danske energipolitik med det formål markant at øge Danmarks samlede forbrug af el.

Dansk Energis direktør, Lars Aagaard – som i dag er vært for energibranchens såkaldte »Energiens Topmøde« – kalder det »afgørende« for den grønne omstillings fremtid, at man øger efterspørgslen på grøn strøm frem for kun at øge udbuddet i form af eksempelvis endnu flere vindmøller på land og til havs.

Han hæfter sig blandt andet ved, at elprisen er styrtdykket og i dag befinder sig på et usædvanligt lavt niveau.

»Vi bliver nødt til at arbejde med en anden balance for dansk energipolitik, hvor vi bruger lige så mange kalorier på at udvikle forbruget, som vi bruger på at udvikle produktionen. Ellers er jeg bange for, at det bliver den manglende efterspørgsel, der kommer til at sætte begrænsningen for den grønne omstilling i fremtiden,« siger han.

Samfundet skal elektrificeres

I dag får den grønne industri massiv statsstøtte for at holde hånden under producenterne, når den almindelige elpris er meget lav. Frem mod 2025 ventes i alt astronomiske 70 mia. kr. i såkaldte PSO-udgifter.

Men hvis ikke vi med dansk energipolitik formår at sikre en højere efterspørgsel på el – og dermed et opadgående pres på prisen – risikerer den grønne industri at blive noget nær permanent lænket til offentlig støtte, advarer Lars Aagaard.

»Det giver jo et mega usundt marked, for vi vil jo gerne af med støtten. Det er ingen vision til evighed at være afhængig af politisk vilje og tilskud; det er et nødvendigt onde i en overgangsfase. Men hvis vi kun arbejder med at øge udbuddet af strøm, frygter jeg, at priserne bliver så mærkelige, at ingen kan leve af det,« siger han.

Den forhøjede efterspørgsel efter el skal opnås gennem det, man med et fint ord kalder »elektrificering« af det danske samfund, hvilket dækker over, at vi begynder at bruge strøm til en masse ting, som vi ikke i stort omfang bruger det til i dag.

Eksempelvis i vores transportsektor i form af eldrevne biler, toge eller busser. Eller i vores varmesektor i form af eldrevne varmepumper.

På det område går Danmark dog fremad med alt for små skridt, mener Dansk Energi. Konkret har brancheorganisationen lavet en analyse, der sammenholder status i dag med de forudsætninger for vores elforbrug, som ligger i Energistyrelsens fremskrivninger frem mod år 2035.

Eksempelvis konkluderer Dansk Energi, at man i 2035 forventer, at der skal være 1.000.000 elbiler på de danske veje, men i dag er tallet blot 8.000 elbiler. I 2035 skønnes det ligeledes, at vil være 250.000 såkaldt små varmepumper til opvarmning af private hjem, men i dag er tallet 75.000, og salget er vigende.

Årsagen er ifølge Lars Aagaard, at de danske afgifter på el er alt for høje sammenlignet med afgifter på fossile brændsler – eller på biomasse for den sags skyld, hvor der slet ingen afgift er.

Med andre ord lever vores afgifter og vores grønne energipolitik på hver sin planet, mener han.

»Vi er i den fuldstændigt barokke situation, at det, vi beskatter hårdest, er det, vi vil have mere af, nemlig el. Og det, vi beskatter mindst, er det, vi gerne vil af med, nemlig fossile brændsler. Vores afgifter er helt sorte og vender simpelthen forkert,« siger Lars Aagaard.

Afgifter trækker den forkerte vej

Hos vindmøllegiganten Vestas deler man bekymringen. Ifølge Morten Høy Dyrholm, der er vicepræsident i Vestas, er der »brug for en omfattende elektrificering for at kunne fortsætte den grønne omstilling«, siger han og kalder det for en »utroligt vigtig agenda« at dansk energipolitik »går på to ben«.

Også Morten Høy Dyrholm frygter, at alternativet er, at offentlig støtte bliver en langvarig nødvendighed.

»Der er en markedsfejl i den forstand, at man simpelthen ikke får omkostningerne dækket ved elprisen. Markedet fungerer ikke. Og det er da ikke nogen drøm, at der skal store udskrivninger på finansloven til for at fortsætte udbygningen – det ville være bedre, hvis markedet fungerede,« siger han.

Han peger ligeledes på de høje elafgifter som noget, der trækker i den forkerte retning.

»Jo mere vi kan få taget afgifter væk fra el, desto bedre er det for efterspørgslen. Der er nogle knapper, man skal skrue på for at få bedre incitamenter,« siger han.

For nylig lavede Siemens en analyse for Københavns Kommune, som kiggede på, om det kunne betale sig at udskifte kommunens busser. Konklusionen var, at det kunne det – hvis det da ikke havde været for elafgifterne.

Om det siger Siemens-direktør Steen Nørby Nielsen:

»Det, vi kan se, er, at man ikke fremmer omstilling til eldreven busdrift, selv om det jo ellers er det, vi gerne vil. En busdrift baseret på el ville have alle fordelene – ingen partikler, ingen støj og ingen CO2 – men i dag kan vi konstatere, at afgiften er problemet,« siger han.

Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet, som er professor med ekspertise i energiområdet, er enig i, at højere elforbrug er en vigtig forudsætning for den grønne omstilling af det danske samfund.

Ifølge ham skal vi i fremtiden bruge tre gange så meget strøm, som vi gør i dag. Ikke i form af, at vi bruger mere strøm på almindelige ting i husholdningen – lys, fjernsyn, køkkenudstyr, som vi ifølge ham stadig skal spare på – men netop ved, at vi bruger strøm til nye ting i vores transport- og varmesektor.

Men at elektrificeringen halter, er han enig i.

»Det er et problem, at man ikke har fokus på at få løst de barrierer, der er, så man kan få sat den her udvikling i gang. Det er jo ikke en udvikling, der skal gå for hurtigt, så vi ikke kan følge med – den skal tages i små skridt. Men lige nu har vi nærmest ikke taget det første skridt, og det er trist,« siger han.

Nul PSO-afgift et vigtigt skridt

På Christiansborg tager DF-formand Kristian Thulesen Dahl imod opfordringerne fra den grønne industri med åbne arme. Også han mener, at der er brug for et grundlæggende strategiskifte i dansk energipolitik.

Thulesen Dahl mener dog ikke, at det kun skal ske ved at iværksætte en masse fra politisk hånd, som kan stimulere efterspørgslen. Også når det kommer til udbuddet – i form af nye vindmøller – skal der trædes på bremsen, mener han.

»Jeg vil gerne komme dem i møde ved at sikre, at det, de producerer, det også i højere grad bliver efterspurgt. Men det er også vigtigt, at der gives en indrømmelse den anden vej i form af, at vi på kort sigt ikke skal udbygge den vedvarende energi i det tempo, som nogen ellers forestiller sig,« siger DF-formanden.

I regeringen anerkender energiminister Lars Christian Lilleholt (V), at vi »skal bruge el i meget større dele af vores samfund end i dag«. Han anerkender også, at energiafgifterne i den sammenhæng er en udfordring.

Men han understreger også, at den danske stat hvert år kradser i omegnen af 40 milliarder kroner ind på energiafgifter, og at det derfor er en stor, politisk øvelse at lave grundlæggende om på det.

»Det er en ordentlig omgang, og regeringen vil jo også gerne finde penge til at lette skatten på arbejde. Derfor er det her problem ikke noget, man løser med en snuptagsløsning,« siger han.

Ministeren henviser til, at der inden længe udkommer en såkaldte afgifts- og tilskudsanalyse, som skal se på de danske energiafgifter. Samtidig har regeringen nedsat en såkaldt Energikommission, der skal kigge på problemet.

Begge dele kan være med til at »gøde jorden« for en større løsning, mener han. Ministeren understreger samtidig, at det vil være et vigtigt skridt i den rigtige retning, hvis regeringen får held til at afskaffe den såkaldte PSO-afgift, som i dag opkræves over elregningen.

»Det vil give billigere el og være den største afgiftsomlægning set i mange, mange år. Derfor er det fuldstændig afgørende, at PSO-afgiften bliver afskaffet,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.