Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Oppositionspartier vil have offentlig høring om skattely

EL, AL, SF, S og R vil have Folketingets skatteudvalg til at hasteindkalde til høring i sagen om skattely.

København: Skattely skal bekæmpes i fremtiden.

Det mener Enhedslisten, Alternativet, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale, som vil kræve en offentlig høring, der skal skabe overblik over de nuværende regler og mulighederne for at bekæmpe skattely.

Det sker på baggrund af afsløringerne af danske bankers tætte samarbejde med selskabet Mossack Fonseca i Panama om oprettelse af skattely for en række velhavende kunder.

For det er ikke i orden, at velhavere og store selskaber laver skattefifleri og snyd for at undgå at betale skat, mens almindelige mennesker hver dag bidrager til velfærdskassen, siger Rune Lund, Enhedslistens skatteordfører.

- Skattely er en af de største trusler mod velfærdssamfundet, og derfor skal skattely bekæmpes.

Det er oplagt, at Folketingets skatteudvalg gennemfører en hurtig høring og følger op på afsløringerne fra pressen, mener Socialdemokraternes skatteordfører Jesper Petersen.

- For vi, der arbejder ud fra værdier om retfærdighed og fælles velfærd, er det helt uacceptabelt, når de fælles kasser taber de helt svimlende milliardbeløb, der er tale om her.

Det handler om at forebygge fremtidige sager, mener skatteordfører Martin Lidegaard (R).

- Hvis der bliver afdækket ulovlige aktiviteter i den såkaldte Panamasag, skal de straffes.

- Men ligeså vigtigt er det at lære af denne dag, så vi kan forebygge og bekæmpe skattespekulation med alle til rådighed stående midler, og det er præcis det, som høringen går ud på.

Det kræver et politisk pres, mener Alternativets skatteordfører, Rene Gade.

- Udnyttelse af skattely er usolidarisk, og vi må derfor politisk presse på for at få en international aftale, der forhindrer virksomheder og borgere i at omgå lovgivningen.

Og det bør være en mærkesag for alle Folketingets partier at sætte en stopper for det, mener SF's skatteordfører.

- Det er ufatteligt, at de, der har allermest, er dem, der snyder mest. Når milliarder gemmes væk i skuffeselskaber i skattely, så er det penge som fællesskabet snydes for og som mangler til pædagoger, sundhed og uddannelse, siger Lisbeth Bech Poulsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.