Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ophedet debat: Skal barnløse have ret til at få børn med både sæd og æg fra fremmede?

Det Etiske Råd vil gøre det lovligt for danskere at få børn med både sæd og æg fra donorer. Politikerne skal nu tage stilling til, om der fremover skal fødes børn, som ikke er i familie med deres forældre.

Enlige kvinder og par med nedsat fertilitet bør have lov til at modtage både sæd og æg fra fremmede donorer, mener Det Etiske Råd, der vil gøre dobbeltdonationer lovlige.
Enlige kvinder og par med nedsat fertilitet bør have lov til at modtage både sæd og æg fra fremmede donorer, mener Det Etiske Råd, der vil gøre dobbeltdonationer lovlige.

Enlige kvinder og par med nedsat fertilitet bør have lov til at modtage både sæd og æg fra fremmede donorer, mener Det Etiske Råd.

Rådet offentliggjorde mandag sine anbefalinger om såkaldt dobbeltdonation, hvor både æg og sæd kommer fra en donor, og et flertal af medlemmerne mener, at det bør lovliggøres. Det vil betyde, at der fremover kan fødes børn, som ikke er biologisk beslægtet med sine forældre.

I dag er lovgivningen sådan, at et barn, der kommer til verden ved hjælp af kunstig befrugtning, skal være genetisk beslægtet med mindst én forælder.

Sundheds- og Ældreministeriet bad i oktober sidste år på vegne af et enigt folketing Det Etiske Råd om at tage stilling til, om dobbeltdonation skal lovliggøres. Rådet blev bedt om at forholde sig til tre forskellige grupper, der er omfattet af forbuddet:

Heteroseksuelle par, hvor hverken kvinden eller manden har brugbare kønsceller, enlige kvinder uden befrugtningsdygtige æg samt lesbiske par, hvor den ene kvinde skal være gravid med den anden kvindes æg.

Seks medlemmer tilslutter sig en fuld lovliggørelse, mens ni kun vil lovliggøre dobbeltdonation i situationer, hvor der er en sundhedsfaglig indikation.

Slut med anonyme donorer

Formand for Det Etiske Råd Gorm Greisen anbefaler en fuld lovliggørelse, fortæller han til Kristeligt Dagblad.

Han uddyber i et interview med Berlingske:

»Der var ingen i rådet, der kunne komme med nogle tungtvejende argumenter for, hvorfor dobbeltdonation skal være forbudt. Grundlæggende handler det om en slags retfærdighedstanke. Hvis man hjælper familier i den ene situation, hvorfor skal man så ikke også hjælpe i den anden situation?« spørger Gorm Greisen og fortsætter:

»Siden lovgivningen blev lavet, har mange nye familieformer vundet frem, og hvis en enlig mor og et lesbisk par skal ligestilles med et heteroseksuelt par, skal loven laves om.«

Dermed kan et barn ende med slet ikke at kende sine biologiske forældre, og det er et »alvorligt problem«, mener Gorm Greisen. Derfor er der også et lille mindretal i Det Etiske Råd – inklusiv formanden – der anbefaler, at man også ændrer lovgivningen, så man ophæver anonymiteten ved donationer.

»Det sociale forældreskab er det vigtigste, men børn kan have et legitimt ønske om at få deres biologiske forældreskab afklaret. Der er på en måde tale om en kollektiv fortielse og et kollektivt svigt, når vi som samfund har besluttet, at når donorbørn vil kende deres biologiske ophav, så kan de ikke få det at vide af hensyn til donoren,« siger han.

Hvis man lovliggør dobbeltdonation, vægter man så ikke hensynet til forældrene tungere end hensynet til barnet?

»Jo, men assisteret reproduktion i almindelighed er jo en hjælp til voksne, der gerne vil have deres egne børn. Men det er en meget vanskelig diskussion, for barnets alternativ er jo ikke at blive født. Og så skal vi begynde at diskutere, om et liv er værre eller bedre end ikke at være til.«

Men er det ikke mest af alt en egoistisk tanke – det at få et barn er jo ikke en menneskeret?

»Lovændringen bliver en form for cementering af retten til at få børn. Det er jeg helt enig i. Og vi har jo ikke ret til det. Men har vi ret til at få hjælp? Det er en social beslutning, og det er en diskussion, vi skal tage,« siger Gorm Greisen.

Nu skal politikere diskutere en lovændring

Sundhedsordførerne fra alle Folketingets partier skal i slutningen af februar mødes til et såkaldt etisk møde i Sundheds- og Ældreministeriet, hvor de skal tage stilling til, om lovgivningen om dobbeltdonation skal ændres.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) vil ikke kommentere til Det Etiske Råds anbefalinger forud for mødet, men udtaler i en skriftlig kommentar:

»Nu har vi fået Det Etiske Råds rapport, og den skal der være tid til, at de enkelte folketingsgrupper – også min egen – kan mødes og diskutere. Og så mødes sundhedsordførerne 23. februar til et møde, hvor det skal diskuteres, om loven skal ændres.«

Sundhedsordfører for Venstre Jane Heitmann vil heller ikke forholde sig til anbefalingerne.

»Verden omkring os ændrer sig – nye familieformer opstår, og nye teknikker gør ting mulige i dag, som ikke var mulige for få år siden. Det stiller os politisk i en situation, hvor vi hele tiden er nødt til at spørge os selv, om vi skal justere vores lovgivning,« siger Jane Heitmann og fortsætter:

»Men jeg vil ikke anbefale noget nu og her, for vi skal først drøfte i Venstres folketingsgruppe, hvor vi står. Det er et meget stort etisk spørgsmål.«

Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) understreger, at Socialdemokratiet bakker op om en lovliggørelse af dobbeltdonation – det tilkendegav partiet, inden Det Etiske Råd offentliggjorde sine anbefalinger.

»Vi synes fra socialdemokratisk side, at vi skal lave om på det her. Set med vores øjne står især enlige kvinder og lesbiske par i en situation, som ikke er rimelig. Og derfor skal vi kigge på lovgivningen,« siger han.

En lovændring vil betyde, at nogle børn ikke kommer til at kende deres biologiske forældre, og derfor foreslår et mindretal i Det Etiske Råd, at man ophæver anonymiteten ved donationer. Bakker I op om det?

»Det har vi ikke taget stilling til endnu – vi skal først drøfte det i folketingsgruppen.«

Vi ser programmer som »Sporløs«, hvor børn og voksne fortvivlet leder efter deres biologiske forældre – bør man ikke undgå at sætte folk i sådan en situation?

»Det er derfor, det er væsentligt, at vi nu får drøftet meget grundigt, hvordan regelsættet i forhold til anonymitet skal se ud. Det er præcis det, vi skal tage ansvar for politisk. Vi har bare ikke lagt os fast på noget endnu,« siger Flemming Møller Mortensen.

»Egoistiske« voksne er ikke vigtigere end børn

Dansk Folkeparti er til gengæld store modstandere af at gøre det lovligt for barnløse at modtage både sæd og æg fra fremmede donorer.

»Vi holder fast på, at det er barnets tarv at kende mindst en af sine biologiske forældre. Det er den lovgivning, vi gerne vil bibeholde, for det er vigtigt for barnet at kende sit ophav. Vi hører dagligt om børn og voksne, der leder efter deres biologiske forældre, og de går rundt med et stort, sort hul, fordi de ikke kender deres historie. Og flere af dem får psykiske problemer,« siger sundhedsordfører Liselott Blixt.

Bør det så være lovligt, hvis der for eksempel er tale om et lesbisk par, hvor den ene kvinde giver sine æg til den anden, som så skal bære barnet? I så fald kender barnet jo sin biologiske mor?

»Hvis det drejer sig om et sundhedsmæssigt problem, vil jeg godt kunne bakke op om det – altså hvis den kvinde, der gerne vil være gravid, ikke selv har funktionsdygtige æg og så får sin partners æg. Men jeg synes ikke, det skal være lovligt i et tilfælde, hvor et par eller en enlig kvinde får både sæd og æg fra donorer.«

Formand for Det Etiske Råd Gorm Greisen peger på, at det handler om et retfærdighedsprincip i en tid, hvor vi ser mange nye familieformer. Er man ikke nødt til at tage hensyn til, at samfundet har ændret sig?

»Jeg forstår slet ikke, hvordan man kan sige, at vi skal ligestille alle voksne mennesker og deres egoistiske behov i stedet for at tage udgangspunkt i barnets tarv. Det er altså ikke en ret at skulle have børn. Hensynet til barnet er langt vigtigere end at give voksne mennesker ret til at få børn på alle mulige mærkelige måder.«

Et mindretal i Det Etiske Råd foreslår, at man ophæver anonymiteten ved donationer – så vil en lovliggørelse af dobbeltdonation vel ikke være et problem?

»Jeg mener stadig ikke, at dobbeltdonationer er en god idé, men hvis et flertal i Folketinget beslutter sig for at lovliggøre det, vil jeg kæmpe for at få ophævet anonymiteten. Så kan barnet i det mindste opsøge sine rødder,« siger Liselott Blixt.

Mødet i Sundheds- og Ældreministeriet, hvor dobbeltdonation skal diskuteres, afholdes 23. februar.

Artiklen er opdateret kl. 21.05 med en skriftlig kommentar fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.