Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Opgør med 30.000 siders regler: »Vi burde sætte en tændstik til det hele og begynde forfra«

Reglerne på beskæftigelsesområdet er blevet så omfattende og komplicerede, at de reelt modarbejder indsatsen for at få ledige i arbejde. Kommunerne lægger derfor op til et fundamentalt opgør med 30.000 siders lovgivning. »Det er simpelthen stukket af fra os,« siger KL-formand.

»Vi burde sætte en tændstik til det hele og begynde forfra. Og det et dét vi gør med det her udspil, mens vi bevarer nogle vigtige balancer. Jeg tror, at lovgivningen fyldte 23.000 sider, da man begyndte at tale om, at den skulle forenkles,« siger KL-formand Martin Damm (V) om baggrunden for udspillet til nye og enklere regelr på beskæftigelsesområdet..
»Vi burde sætte en tændstik til det hele og begynde forfra. Og det et dét vi gør med det her udspil, mens vi bevarer nogle vigtige balancer. Jeg tror, at lovgivningen fyldte 23.000 sider, da man begyndte at tale om, at den skulle forenkles,« siger KL-formand Martin Damm (V) om baggrunden for udspillet til nye og enklere regelr på beskæftigelsesområdet..

Jørgen er syg, og modtager derfor sygedagpenge, ligesom han er i gang med et løntilskudsjob hos en lokal glarmester.

Heldigvis bliver Jørgen rask, og derfor skal han modtage arbejdsløshedsdagpenge i stedet for sygedagpenge som hidtil. Men fordi Jørgen nu modtager arbejdsløshedsdagpenge, skal kommunen afbryde hans jobforløb, fordi Jørgen ifølge reglerne skal være ledig i seks måneder, før han kan få et løntilskudsjob.

Forløbet med Jørgen - der er en fiktiv person men ligeså godt kunne være virkelig - illustrerer med al uønsket tydelighed, at regeljunglen inden for beskæftigelsesområdet er blevet så forgrenet, uoverskuelig og uhensigtsmæssig, at lovgivningen direkte kan spænde ben for jobindsatsen for de tusindvis af danskere, der står uden for arbejdsmarkedet.

Sådan oplever man i hvert fald virkeligheden ude i kommunerne, og det er på den baggrund, at Kommunernes Landsforening, KL, nu kommer med et udspil til et fundamentalt anderledes beskæftigelsessystem.

Kommunerne vil frem for alt gøre hele beskæftigelsesindsatsen mere enkel, efter at Folketinget alene siden 2007 har vedtaget nye regler på området 77 gange ifølge en opgørelse fra KL.

»Vi ønsker at få en regulering, der passer til 2017. Det nuværende regelkompleks er bygget op over en lang årrække, hvor man hele tiden har bygget oven på det eksisterende. Det er simpelthen stukket af fra os,« siger KL-formand Martin Damm (V).

Først og fremmest lægger KL med en skitse til en ny beskæftigelseslov op til at barbere kraftigt i antallet af forskellige kategorier af ledige. I dag kan ledige inddeles i 28 grupper og 80 undergrupper, der alle skal håndteres med forskellige krav og indsatser. Det dækker alt fra kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere til folk i ressourceforløb, løntilskud eller fleksjob.

I stedet for de 28 hovedgrupper ønsker KL med sit udspil at lave fælles rammeregler for alle ledige, mens de 80 undergrupper skal skæres ned til fem målgrupper med særlige regler.

Fra 30.000 sider til 1.000

Samtidig skal mere ansvar tildeles de ledige selv, hvis de er i stand til det, ligesom enklere regler skal give mere tid til de kommunale sagsbehandlere, så de kan få øget fokus på den lediges jobindsats.

I dag bruger en sagsbehandler på jobcentrene gennemsnitligt 45 minutter ud af en time på at administrere den nuværende lovgivning, viser en opgørelse fra KL.

KL-formanden vil billedligt talt brænde den voksende regeljungle med 30.000 siders lovgivning ned til grunden.

»Vi burde sætte en tændstik til det hele og begynde forfra. Og det et dét vi gør med det her udspil, mens vi bevarer nogle vigtige balancer. Jeg tror, at lovgivningen fyldte 23.000 sider, da man begyndte at tale om, at den skulle forenkles. Tænk på, at hvis en sagsbehandler vender tilbage efter barsel, vil lovgivningen gennemsnitligt være ændret otte gange,« siger Martin Damm.

Hvor mange sider mener du så, at lovgivningen skal fylde i forhold til de 30.000 i dag?

»Hvis man nu sagde til nogle embedsmænd, at I har 1.000 sider til rådighed, og på dem skal I skrive det vigtigste, vil jeg mene opgaven kunne løses. Den her sag indeholder muligheden for at gøre det bedre for de ansatte, for de ledige, for virksomhederne og det kommer til at koste mindre.«

I lægger også op til mere ansvar hos de ledige selv. Risikerer man ikke, at I skubber ansvaret fra jer og lader de ledige klare sig selv?

»Nej. Tidligere var der nogle grupper af ledige, som måske ikke havde det største incitament til at bryde ud af ledighedssystemet, og der var kommuner, hvor der kunne ske kassetænkning. I dag er de økonomiske incitamenter tilrettelagt, så der både for de ledige og kommunerne er et stort incitament til at få flere i arbejde,« siger Martin Damm.

KL-formanden henviser til refusionsordningen, der koster kommunerne penge, jo længere en kontanthjælpsmodtager forbliver i systemet. I forhold til de ledige har et politisk flertal indført det ny kontanthjælpsloftet samt 225-timersreglen.

Implementeres udspillet fuldt ud skønner KL-formanden, at der er et besparelsespotentiale at hente på to milliarder kr. om året.

Både virksomheder, socialrådgivere og flere politikere har efterlyst enklere regler på området, der kan give mere plads til den jobrettede indsats.

Sagsbehandler: Vi ender med at notere for systemet og for revisionen

På det lokale jobcenter i Silkeborg er sagsbehandler og teamkoordinator Heidi Patscheider en af dem, der dagligt slider med de mange regler. Hun understreger, at de indførte regler overordnet set kan give god mening. Men for hver gang der laves regelændringer, øges dokumentationskravet, påpeger hun og bruger 225-timersreglen som et eksempel.

»Reglen siger, at en del af de ledige skal have 225 timers ordinært arbejde for at opretholde deres ydelser. Så skal vi ved alle kontanthjælpsmodtagere – både dem der er tæt på og frygteligt langt fra arbejdsmarkedet – i hver eneste samtale forholde os til den regel. Er de undtaget eller stadig omfattet af reglen? Der er borgere, der har en diagnose og ikke udsigt til at komme i arbejde de næste mange år, og alligevel skal vi hver eneste gang ind og skrive, at han er fritaget for den regel på grund af det og det og det. Er vedkommende omfattet af reglen, skal vi skrive, at han er omfattet og konkret argumentere for, hvordan vi arbejder med at finde de timer til ham,« siger Heidi Patscheider:

»Det ender med at blive for systemet og for revisionen, at vi noterer nogle af de ting. Det genererer administrativt arbejde, hver gang vi løfter knoglen eller tager uden for jobcentret. Det tager altsammen tid, som vi kunne bruge sammen med borgeren på at tale brancheafklaring eller tage på virksomhedsbesøg.«

Minister: »Der er brug for et frontalangreb«

I februar var omkring 110.000 danskere på kontanthjælp eller integrationsydelse. Antallet af offentligt forsørgede danskere mellem 16 og 64 år er over 700.000.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) præsenterede for nylig en målsætning om, at 18.000 jobparate kontanthjælpsmodtagere skal tilknyttes arbejdsmarkedet i løbet af de næste tre år.

Derudover skal mellem 10.000 og 15.000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse eller gøres jobparate og dermed løftet tættere på arbejdsmarkedet. En person, der rubriceres som jobparat, har i udgangspunktet ikke andre problemer end ledighed og skal derfor være klar til at tage et job.

Samtidig har beskæftigelsesministeren bebudet en »omfattende barbering af regler for ledige«, og på den baggrund er han »meget tilfreds« med KL-udspillet.

Direkte adspurgt om udspillet fra KL er realistisk, og om han kan se lovgivningen barberet ned til 1.000 sider, siger ministeren.

»Jeg noterer mig, at KL har nogle meget ambitiøse ønsker. Jeg lægger mig ikke fast på et antal sider, men der er brug for et frontalangreb på det system, der er blevet en jungle af regler, som både går ud over jobcentrenes mulighed for at hjælpe folk videre og er med til at skabe en lang række ineffektive sagsgange.«

Troels Lund Poulsen forventer at kunne præsentere udkast til nye lovregler i løbet af efteråret.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.