Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Omstridt regnemodel skal til serviceeftersyn

Finansministeriet vil sikre, at den nyeste forskning kommer med, når økonomerne regner på fremtiden.

København. Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet sætter gang i en revision af den økonomiske model Adam, der bruges til at forudsige, hvordan økonomien vil udvikle sig.

- Både før og efter finanskrisen er der sket metodemæssige landvindinger på modelområdet, forklarer afdelingschef Lars Haagen Pedersen fra Finansministeriet i en pressemeddelelse.

- Den forskning og erfaring skal vi selvfølgelig trække på.

Adam-modellen er en matematisk beskrivelse af, hvordan den danske økonomi fungerer. Modellen bliver brugt til at forudsige, hvordan politiske beslutninger påvirker økonomien.

Men modellen har fået kritik for blandt andet at overvurdere, hvor hurtigt en øget arbejdsstyrke omsættes i, at folk rent faktisk får job.

Blandt andre tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) har kritiseret regnemetoderne. Finansministeriet har for meget fokus på at øge arbejdsudbuddet, sagde han i et interview med Politiken i august.

Den revision, Finansministeriet lægger op til, er dog langt fra vidtgående nok, mener en anden af kritikerne, Alternativets finansordfører, Josephine Fock.

- Der er stadigvæk kun tænkt i ren økonomi, siger hun.

- Man ser ikke på, hvordan de ting vi gør, belaster miljøet. Eller hvordan det påvirker de menneskelige aspekter.

Alternativet mener, at Finansministeriet også burde tage højde for de positive økonomiske effekter, der kan være af for eksempel at bruge penge på bedre børnehaver på lang sigt.

- Det bliver kun regnet som en udgift, ikke som en investering, konstaterer Josephine Fock.

Tidligere overvismand Torben M. Andersen, der er professor ved Aarhus Universitet, bliver formand for bestyrelsen for den arbejdsgruppe, der skal revidere Adam-modellen.

De øvrige medlemmer er rigsstatistiker Jørgen Elmeskov, tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jakobsen og repræsentanter for Nationalbanken, Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.