Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Om tre år bliver flygtningekrisen for alvor dyr

Flygtningekrisen bliver for alvor dyr for kommunerne om tre år. Men den rummer også mulighed for et statsligt indhug i kommunernes økonomi. Erhvervsorganisationer ærgrer sig, hvis krisen sender skattelettelser til hjørnespark.

»Så længe der er tale om asylansøgere, kan de bo i et telt og stort set ikke modtage andet end lommepenge. Den store opgave begynder, når folk har fået asyl og kommer ud i kommunerne,« siger Martin Damm, formand for KL, der forudser store ekstraudgifter for kommunerne i de kommende år.
»Så længe der er tale om asylansøgere, kan de bo i et telt og stort set ikke modtage andet end lommepenge. Den store opgave begynder, når folk har fået asyl og kommer ud i kommunerne,« siger Martin Damm, formand for KL, der forudser store ekstraudgifter for kommunerne i de kommende år.

Flygtningekrisen rummer mange dramaer på mange niveauer. Og mens den mandag blev knyttet direkte til en udskydelse af forhandlinger om skattelettelser på Christiansborg, er krisen ikke uden muligheder for finansministeren i spillet om kommunernes økonomi.

Men lad os begynde med kommunerne, som påpeger, at Velfærdsdanmark ikke er i nærheden af at have set konsekvenserne af en kraftigt øget tilstrømning af flygtninge.

Kommunerne fik 350 mio. kr. ekstra til flygtningeområdet i 2015, men fremover er der ifølge Kommunernes Landsforening (KL) nærmere brug for milliarder.

»Så længe der er tale om asylansøgere, kan de bo i et telt og stort set ikke modtage andet end lommepenge. Den store opgave begynder, når folk har fået asyl og kommer ud i kommunerne,« siger Martin Damm, formand for KL.

Han påpeger, at der i år og sidste år er ankommet så mange asylansøgere, at det svarer til, at Danmark fik en hel kommune ekstra.

»Vel at mærke en kommune hvor alle borgere er på offentlig forsørgelse. Hvordan undgår vi, at det belaster midlerne til andre velfærdsområder,« spørger han.

I de seneste år har kommunerne årligt modtaget omkring 4.000 flygtninge. Sidste år steg tallet til 12.000, og i 2016 ventes 17.000, som efter familiesammenføringer ifølge KL-beregninger kan udgøre i alt 36-37.000 personer.

Staten dækker kommunernes udgifter i de første tre år, hvor flygtningene er i kommunale integrationsforløb. Herefter kan det for alvor blive dyrt:

»I løbet af de første 12 måneder efter integrationsforløbet falder statens refusion til kommunerne til 20 procent af ydelserne. Det er et incitament til at få dem i job. Men de kommuner, hvor man i forvejen har et svagt arbejdsmarked, kan blive dobbelte tabere. Hvordan skal disse mennesker komme i job, hvis der i forvejen ikke er job at få,« spørger Martin Damm.

Kommuner kan komme til at punge ud

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, forstår kommunernes nødråb.

»Det er en kraftig stigning, man ved ikke, hvad der kommer til at ske, og man kan ikke forvente, at alle flygtninge efter tre år er integrerede i en grad, så de ikke koster kommunerne penge.«

Regningen bliver stor, og der er lagt op til drama mellem regering og kommuner, hvor det er forventeligt, at regeringen vil stille spørgsmålstegn ved, hvor mange »nye penge« der er brug for – skatteforhandlinger på standby eller ej.

Per Nikolai Bukh påpeger, at kommunernes samlede finansiering, den såkaldte serviceramme, i en årrække konstant har ligget omkring 235 mia. kr. Men kommunerne er blevet bedre til at udføre opgaverne billigere og kan derfor bruge tre-fem mia. kr. mindre årligt, end de har lov til.

»Var vi uden flygtningekrisen, ville det være forventeligt, at staten ville fristes til at beskære den kommunale serviceramme, selv om det ville være politisk upopulært. Det vil ikke komme bag på mig, hvis finansministeren elegant bruger flygtningekrisen til at opsuge kommunernes uforbrugte serviceramme,« siger Per Nikolaj Bukh, der ikke ser for sig, at kommunerne vil blive overøst med penge, der ellers kunne være brugt på skattelettelser.

Klare forventninger om en skattereform

Erhvervsorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv havde håbet på skatteforhandlinger i foråret og ser ingen modsætning mellem skattelettelser og finansiering af flygtninge. Tvært imod:

»Selvfølgelig skal den økonomiske politik hænge sammen, og det mener vi godt, at den kan. En skattereform er vigtig for at skabe vækst til Danmark,« siger administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv, der suppleres af Karsten Dybvad, administrerende direktør i Dansk Industri:

»Hele formålet med at gennemføre en skattereform er netop at skabe et bedre grundlag for at skabe vækst, job og velstand i Danmark, så vi får bedre råd til at finansiere de offentlige udgifter. Derfor er det også vigtigt – og rigtigt for dansk økonomi – at holde fast i ambitionen om en effektiv skattereform.«

Om flygtningekrisen ender med at sparke en lettelse i topskatten til hjørne, har KL-formand Martin Damm ingen holdning til:

»Vi siger bare, at der kommer til at ligge en stor ubetalt regning,« siger Martin Damm, som ikke håber, at staten vil lade kommunerne selv om finde pengene:

»Det vil gøre ondt værre,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.