Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ole Stephensen stiller sig til rådighed som EU-spidskandidat for K

De Konservative skal finde en afløser for stemmeslugeren Bendt Bendtsen på toppen af stemmesedlen til EU-valg.

Den tidligere tv-vært Ole Stephensen stiller sig til rådighed som spidskandidat ved valget til EU-Parlamentet.
Den tidligere tv-vært Ole Stephensen stiller sig til rådighed som spidskandidat ved valget til EU-Parlamentet.

Den tidligere tv-vært Ole Stephensen, der sidder i byrådet i Gentofte, valgt for De Konservative, stiller sig til rådighed som spidskandidat ved valget til EU-Parlamentet næste år.

Det skriver DR.

»Hvis partiet mener, at det kunne være en farbar vej at stille mig op, så vi på den måde kunne få et mandat i parlamentet, så vil jeg ikke sige nej,« siger Ole Stephensen til DR.

De Konservative er i dag repræsenteret i EU-Parlamentet af den tidligere partiformand Bendt Bendtsen. Han fik fjerde flest personlige stemmer blandt de danske kandidater i 2014, da der sidst var valg.

Men Bendtsen stiller ikke op næste år. Og De Konservative er derfor på jagt efter hans afløser. Men flere partiprofiler har takket nej til at tage over.

Ole Stephensen mener ifølge DR, at det vil være en fordel, at mange danske vælgere kender ham i forvejen.

Men han siger også:

»Det ville være bedre, hvis du spørger mig, at de tager en erfaren parlamentariker, som har noget ballast med fra lovgivningsarbejdet herhjemme og som kan fortsætte det arbejde i EU-Parlamentet.«

»Men kan det ikke lade sig gøre, så skal de nok finde én på reservebænken, og der er jeg ikke uinteresseret,« siger Ole Stephensen til DR.

Danmark har i dag 13 medlemmer af Europa-Parlamentet, men ved valget næste år skal der vælges 14 danske politikere.

Det skyldes, at Storbritannien forlader EU. Nogle af de pladser, der bliver tomme, bliver fordelt mellem de tilbageværende medlemslande.

På grund af de få pladser i spil er det svært for partierne at få valgt en kandidat ind. Et parti skulle ved valget i 2014 op på omkring syv procent af stemmerne for at få en plads.

»Bendt Bendtsen har gjort det fremragende. Men han er svær at overtage efter. Særligt fordi der er kommet så mange nej'er fra ældre konservative, som det ville klæde at sidde i Europa-Parlamentet,« siger Ole Stephensen til Ritzau.

Stephensen beskriver sig selv som varm tilhænger af EU. Skulle han blive valgt til EU-Parlamentet, vil han blandt andet arbejde for fælles asylbehandling for de EU-lande, der er enige, kan blive en realitet.

Den konservative byrådspolitiker er opstillet til Folketinget. Og han vil ikke træffe nogen beslutning om eventuelt at stille op til EU-Parlamentet uden at diskutere det med sin valgkreds. Han oplyser, at han ikke har fået nogen henvendelse om at stille op fra partitoppen.

Over for DR kalder partisekretær Søren Vandsø Gentofte-politikeren for et godt bud.

»Ole er absolut kvalificeret. Han fik et rigtig godt valg til byrådet i Gentofte og er i øvrigt også meget fagligt stærk på EU-området, som han arbejder med dagligt,« siger Søren Vandsø med henvisning til, at Ole Stephensen blandt andet laver undervisningsmateriale om EU til gymnasier.

Valget til Europa-Parlamentet finder sted i maj næste år.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.