Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Officielt: Regeringen vil sænke skatterne med 23 milliarder

Regeringen har i dag fremlagt dens udspil til en ny skattereform. Væk er Liberal Alliances krav om topskattelettelser - i stedet ønsker regeringen blandt andet at ændre registreringsafgiften for biler, ligesom loftet over beskæftigelsesfradraget helt skal skrottes.

Kristian Jensen, Karsten Lauritzen, Simon Emil Ammitzbøll og Brian Mikkelsen præsenterer regeringens skatteudspil, Jobreformens fase II, i Rentekammeret i Finansministeriet, tirsdag den 29. august. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017)
Kristian Jensen, Karsten Lauritzen, Simon Emil Ammitzbøll og Brian Mikkelsen præsenterer regeringens skatteudspil, Jobreformens fase II, i Rentekammeret i Finansministeriet, tirsdag den 29. august. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017)

Væk med loft over beskæftigelsesfradrag - ind med nyt jobfradag og lavere registreringsafgift på biler.

Regeringen lægger op til skattelempelser for 23 milliarder kroner.

Det fremgår af regeringens udspil til ny skattereform - også kaldet Jobreform II - som VLAK-regeringen i dag fremlægger klokken 10.00, og som netop er offentliggjort.

Helt konkret ønsker regeringen at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. I dag er der et loft på maksimalt 35.300 kroner i fradrag, svarende til en indtægt på omkring 330.000 kroner om året. Alle med indkomster højere end det nuværende loft vil dermed isoleret set få en skattelettelse på 2,7 procentpoint.

Samtidig vil de lavestlønnede få et jobfradrag på en værdi af op til 4.500 kroner.

Derudover skal der indføres et socialt frikort så udsattte borgere kan tjene et ekstra beløb skattefrit.

Regeringen vil også fremrykke en allerede aftalt højere topskattegrænse. Grænsen for, hvornår man begynder at betale 15 procent i topskat, skulle i 2018 ligge på 456.000 kroner. I 2022 er det af skattereformen i 2012 besluttet, at den i 2022 skal være på 467.000 kroner, men den vil regeringen lade gælde allerede fra 2018.

Samtidig lægger regeringen op til, at skatten af fri telefon fjernes, ligesom registreringsafgiften på biler nedsættes til en flad afgift på 100 procent på alle biler. I dag er der et såkaldt knæk, så bilkøbere betaler 105 procent af bilens værdi op til 106.600 kroner og 150 procent af bilens værdi derover.

Ifølge regeringens udspill udgør registreringsafgiften i dag godt 20 milliarder kroner af den samlede bilbeskatning på ca. 50 milliarder kroner. Med en nedsættelse af registreringsafgiften vil en typisk familiebil blive næsten 14.000 kroner billigere.

Her kan du se en liste over, hvor meget 13 forskellige biler bliver billigere.

Der indføres også et nyt skattefradrag på pensionsopsparinger, som skal gøre op med de såkaldte samspilsproblemer, som i dag betyder, at det for en stor del af danskerne ikke kan betale sig at sparre op til pension.

Samtidig skal indbetaling til pension give ret til beskæftigelsesfradag i modsætning til i dag, hvor pensionsindbetalinger ikke indgår i grundlaget for beskæftigelsesfradraget. Udbetalinger på indtægter fra pensionsopsparing ønsker regeringen desuden at fjerne helt fra 2018.

De samlede skattelettelser vil ifølge regeringen betyde, at en HK-ansat i en butik på laveste overenskomst sats på ca. 215.000 kroner om året ekskl. pension vil få ca. 5.000 kroner mere mellem hænderne.

For en LO-ansat i lejebolig med en lønindkomst på ca. 361.000 kr. ekskl. pension vil der være ca. 6.400 kr. mere at gøre godt med årligt.

Mens en enlig direktør med årlig lønindkomst på 1.045.000 kr. ekskl. pension ventes at få ca. 26.700 i øget rådighedsbeløb.

»De danskere, der arbejder, skal kunne mærke en forskel i forhold til ikke at være i arbejde. Derfor skal skatten på arbejde ned,« siger finansminister Kristian Jensen (V) i forbindelse med udspillet.

Se mere i grafikken herunder:

Regeringen forventer, at udspillet vil øge arbejdsudbuddet med ca. 7.600 personer og løfte det såkaldte strukturelle BNP med godt 6,5 mia. kroner.

Ifølge beregninger skønnes udspillet at medføre en stigning i indkomstforskellene målt ved den såkaldte Gini-koefficient på 0,46 pct.-point fra et niveau på 26,6 pct. i 2014.

Velstanden skønnes ifølge regeringens udspil øget med 6,5 milliarder kroner, når reformen er fuldt indfaset.

Ifølge regeringen indebærer forslaget, at antallet af personer med en lille økonomisk gevinst - hvis de tager et arbejde - reduceres med godt 40 pct. svarende til ca. 21.000 personer.

Skatteudspillet er anden del af regeringens plan for at gøre det mere attraktivt for folk uden for arbejdsmarkedet at tage et arbejde. Første fase var, da V-regeringen i 2016 med støtte fra LA, K og DF indførte et kontanthjælpsloft, der skar i ydelserne for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsen for nytilkomne og herboende udlændinge.

Regeringen vil finansiere skatteudspillet ved at tage overskuddet fra besparelsen på kontanthjælp og integrationsydelse og ved »en række justeringer i overførselssystemet fx vedr. optjeningsprincipper og deltagerbetaling for danskundervisning«. Den resterende del, der må forventes at være den største, skal findes i råderummet frem til 2026, som i alt er på ca. 35 milliarder kroner.

På grund af positive effekter af skatteudspillet forventer regeringen, at der kun skal findes finansiering til 15 af de 23 milliarder kroner.

Egentligt en topskattelettelse

Beregninger fra den liberale tænketankt Cepos viste i sidste uge, at en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget og dermed en sænkelse af marginalskatten - skatten på den sidste tjente krone - som medmed 2,7 procentpoint i høj grad vil minde om lettelse af topskatten. Et ønske, der har været Liberal Alliances mærkesag fra før, partiet indtrådte i regeringen.

Faktisk vil forslaget ifølge Cepos betyde større skattelettelser til personer med høje lønninger, end hvis topskatten blev sænket med 2,7 procentpoint.

En person med en årlig indkomst på en million kroner vil således få en årlig skattelettelse på 16.213 kroner. En tilsvarende lettelse i topskatten havde betydet 11.617 kroner i skattelettelse årligt, viser beregningerne.

Tager man derimod en person med en årlig indkomst på fem millioner kroner vil lettelsen med regeringens forslag være 114.671 kroner. En tilsvarende lettelse i topskatten ville give 110.075 kroner årligt.

Skrotning af loftet over beskæftigelsesfradraget blev i sidste uge kaldt for en »topskattelettelse - bare med et andet navn« af økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet:

»Der er ingen tvivl om, at når du laver noget, der letter marginalskatten for de højeste indkomster, så vil manden med den største årsindkomst også få den største skattelettelse. Det er ret simpelt. Og det er her, du kan lave eksemplerne med bankdirektørerne, der får en lettelse for over 100.000 kroner.«

Registreringsaftale allerede på vej

Andre dele af skatteudspillet har ligeledes været diskuteret i medierne, før udspillet blev fremlagt af regeringen selv. Således kunne Berlingske mandag aften erfare fra centrale regeringskilder, at regeringen og Dansk Folkeparti de seneste dage har holdt flere møder, hvor de forsøger at få en hurtig aftale om registreringsafgiften på biler.

Diskussionen om registreringsafgiften har fået bilbranchen til at ønske en hurtig aftale på området, fordi en diskussion alene kan få bilsalget til at gå i stå, har det lydt fra Gitte Seeberg, administrerende direktør i Autobranchen Danmark.

»Det giver samlet set et udspil, der sikrer, at vi kan forlænge opsvinget. Og det vil vi i regeringen,« siger Kristian Jensen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.