Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Offentligt ansatte forbereder storkonflikt lige efter påske

Der er storkonflikt på vej i stat, kommuner og regioner, og den kan træde i kraft den 4. april.

Jan Hoby, Næstformand i Landsforeningen for Scocialpædagoger taler. Offentligt ansatte demonstrerer i forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger ud for Moderniseringsstyrelsen, Landgreven 4 i København. 26. februar 2018.
Jan Hoby, Næstformand i Landsforeningen for Scocialpædagoger taler. Offentligt ansatte demonstrerer i forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger ud for Moderniseringsstyrelsen, Landgreven 4 i København. 26. februar 2018.

Vejen mod en eventuel storkonflikt er blevet en smule kortere fredag formiddag.

Forhandlingsfællesskabet for de offentligt ansatte i kommuner og regioner skriver i en pressemeddelelse, at man vil varsle konflikt med virkning fra 4. april.

Og fra Dansk Magisterforening forlyder det, at de statsansatte har taget samme skridt.

»De offentlige arbejdsgivere i staten, kommunerne og regionerne er i færd med at sætte afgørende dele af den unikke danske sammenhængskraft ud af spil.«

»Derfor er vores konfliktgrundlag, at der skal være fremskridt og ikke forringelser for alle ansatte i kommuner og regioner,« hedder det i pressemeddelelsen fra Forhandlingsfællesskabet.

Nogenlunde samme toner lyder fra Camilla Gregersen, der er formand for Dansk Magisterforening.

»Vi ønsker ikke en konflikt. Men vi må også være ærlige og sige, at det, vi er blevet præsenteret for ved forhandlingsbordet, er meget langt fra noget, vi kan være med på,« siger hun.

Forhandlingerne om nye overenskomster på det offentlige område begyndte lige efter nytår.

Parterne har dog stået stejlt over for hinanden, særligt hvad angår økonomien.

Lønmodtagerorganisationerne mener, at de offentligt ansatte har holdt igen de seneste mange år og derfor skal belønnes nu, hvor dansk økonomi er i topform.

Omvendt mener de offentlige arbejdsgivere ikke, at det offentlige skal være lønførende og har derfor haft et meget lavere udgangspunkt.

Derudover er man også uenige om den betalte spisepause.

Konfliktvarslet betyder, at parterne nu skal mødes i Forligsinstitutionen for at prøve alligevel at nå frem til et kompromis.

Forligsmanden har mulighed for at udskyde konflikten med to uger to gange, hvis hun vurderer, at yderligere forhandlinger kan bane vejen for et overenskomstforlig.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.