Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Østrig klar til opgør med flygtninge­konventionerne

Ny østrigsk lovgivning vil gøre op med retten til asyl i en grad, der er på kant med de internationale konventioner. Kritikken hagler ned over alpelandet, men den østrigske regering står fast på, at det er nødvendigt at forsvare landets »indre sikkerhed«.

Østrigs kansler, Werner Faymann (med rødt slips) og forsvarsminister Hans Peter Doskozil (længst til venstre) inspicerede tidligere på ugen nogle af landets soldater på en kaserne i Wien – efter at have bebudet øgede udgifter til de væbnede styrkers grænsekontrol og terror-bekæmpelse. Foto: Leonhard Föger/Reuters
Østrigs kansler, Werner Faymann (med rødt slips) og forsvarsminister Hans Peter Doskozil (længst til venstre) inspicerede tidligere på ugen nogle af landets soldater på en kaserne i Wien – efter at have bebudet øgede udgifter til de væbnede styrkers grænsekontrol og terror-bekæmpelse. Foto: Leonhard Föger/Reuters

BERLIN: Det kan blive begyndelsen til enden på de internationale flygtningekonventioner – og det kan medføre en kædereaktion i EU, der vil vende op og ned på Angela Merkel og den europæiske unions hidtidige forvaltning af flygtningekrisen.

Torsdag godkendte Østrigs indenrigskomité et omstridt forslag, der er blevet stærkt kritiseret af både den østrigske opposition og internationale menneskerettighedsorganisationer.

I Østrig advarede chefen for den katolske kirkes nødhjælpsorganisation Caritas mod en reel »afskaffelse af asylretten«, men også ledende østrigske socialdemokrater har kritiseret partichef Werner Faymann, der for en uge siden bebudede, at den østrigske regering er klar til at se bort fra centrale retningslinjerne i den internationale asylret og i stedet skabe juridiske rammer for særlige nødtiltag i tilfælde af store mængder af asylansøgere.

Mest kontroversiel er den del af forslaget, der vil give de østrigske udlændingemyndigheder mulighed for hastebehandling af asylansøgningsprocesser og hurtigst mulig afvisning af uberettigede asylansøgere.

Bl.a. skal asylansøgeres sager behandles, inden ansøgerne krydser grænsen fra eksempelvis Italien til Østrig.

Ifølge den østrigske regering er der tale om »særbestemmelser til opretholdelse af den offentlige orden og til beskyttelse af den indre sikkerhed«. Efter planen skal reglerne træde i kraft allerede 1. juni.

Derudover vil den østrigske regering i første omgang kun tildele midlertidigt asyl på tre år til ansøgere, der er kommet til Østrig efter 15. november sidste år. Hvis sikkerhedssituationen i asylansøgerens hjemland i den periode ændrer sig til det bedre, kan vedkommende tvinges til at forlade Østrig. Hvis sikkerheden ikke forbedres i asylansøgerens hjemland, skal flygtningenes asylstatus imidlertid forlænges uden umiddelbar frist.

Den indre sikkerhed skal være på spil

Siden årsskiftet har den østrigske regering, en koalition mellem konservative og socialdemokrater, som en lang række EU-lande gennemført asyl- og udlændingepolitiske stramninger, der sigter mod at modvirke de langfristede konsekvenser af Merkels udlændingepolitiske linje.

Østrig har tidligere fået skarpe ord fra blandt andet Berlin efter at have bebudet en øvre grænse på 37.500 asylansøgere årligt.

Trods kritik fra ind- og udland fastholder den østrigske regering, at det seneste forslag, der er blevet til på baggrund af vurderinger fra juridiske eksperter, ikke strider mod gældende EU-ret. Ifølge EU-reglerne kan medlemslande suspendere internationale regler, hvis den offentlige orden og indre sikkerhed er truet. Flere kritikere peger imidlertid på, at den østrigske fortolkning af truslen mod landets indre sikkerhed i dette tilfælde er for vag. Samtidig kritiseres regeringen i Wien for at haste den nye lovgivning igennem.

Med det seneste lovforslag har Østrig som det seneste blandt en lang række europæiske lande siden sidste efterår skærpet grænsekontrollen som udlændingepolitisk stramning.

Lande som Danmark, Sverige, Norge, Ungarn, Frankrig, Tyskland, Malta, Slovenien og Belgien har siden flygtningekrisens udbrud indført midlertidig grænsekontrol.

Noget tyder dog på, at flere EU-lande i den nære fremtid vil være fristet til at overveje yderligere stramninger af grænsekontrollen og dermed lægge yderligere pres på overholdelsen af de internationale konventioner.

På den ene side har interne uenigheder i EU, fortrinsvis på grund af modstand fra østeuropæiske, bremset Angela Merkels planer om en kvotefordeling. På den anden side har EU-aftalen med Tyrkiet ganske vist medvirket til at reducere antallet af flygtninge og migranter, der ankommer til EU. Ikke desto mindre er de langsigtede konsekvenser af aftalen endnu usikre.

Østrig som »venteværelse«

Flere eksperter venter, at den skærpede patruljering i det Ægæiske Hav og udveksling af asylansøgere med Tyrkiet vil føre til genåbningen af menneskesmuglernes ruter over Middelhavet, herunder i særlig grad Lampedusa i Italien. Over sommeren kan der således blive tale om fornyet flygtningestrømme via Italien mod Nordeuropa. Østrig har derfor allerede nu indført kontrol ved grænsen til Italien i alperegionen Tyrol.

Onsdag aften sagde den østrigske forsvarsminister, at det kan blive nødvendigt med en komplet lukning af Brennerpasset, en af de mest trafikerede grænseovergange mellem Italien og Østrig.

Ifølge avisen Der Standard frygter socialdemokraten Hans Peter Doskozil, at Østrig kan blive »venteværelse« for et større antal flygtninge, hvis Italien forsømmer registreringen og vinker flygtninge og migranter igennem, mens Tyskland sender asylansøgere tilbage til Østrig. Indtil videre vurderer regeringen i Wien, at der kan blive tale om op mod 300.000 flygtninge.

Den østrigske grænsekontrol i Tyrol vækker stor irritation i Italien, hvor premier­minister Matteo Renzi har anklaget Østrig for at underminere det europæiske samarbejde, herunder Schengen-aftalen. Den østrigske indenrigsminister har været i Rom for at indskærpe over for den italienske regering, at Østrig ikke vil acceptere manglende italiensk registrering af flygtninge og migranter.

»Hvis modellen virker, er vi ikke nødt til at lukke Brennerpasset. Men hvis alle tiltagene ikke virker, er vi nødt til at indføre streng kontrol og vil sende migranterne tilbage til det sikre naboland Italien«, siger Johanna Mikl-Leitner ifølge østrigske medier.

Noget tyder dog på, at Østrig kan se frem til EU-modstand, hvis regeringen i Wien gør alvor af at lukke grænsen til Italien. »Kommissionen er meget bekymret,« siger en talsmand for EUs migrationskommissær, Dimitris Avramapoulos, ifølge nyheds­bureauet DPA.

»Hvis disse planer bliver til virkelighed, er vi nødt til at se nærmere på dem med stor alvor. Brennerpasset er afgørende for rejsefriheden i EU,« lød budskabet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.